Opskrift på den lækreste "koldskålsis" med knust kammerjunkere
"Børneuge" Annonce Dessert Gadgets Lige Uge Røremaskine

Opskrift på den lækreste “koldskålsis” med knust kammerjunkere

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Gå til opskrift

Jeg elsker hjemmelavet koldskål! Faktisk er det noget af det lækreste der findes. For nylig lavede jeg en skøn opskrift med æg, tykmælk og kærnemælk. Faktisk vil jeg sige, at det er det man kalder “gammeldags koldskål”. I hvertfald var det sådan, at jeg fik det i mit barndomshjem. Her får du så en rigtig sommerdessert, det er “koldskålsis” som jeg bestemt ikke kan tage æren for, da adskillige andre før mig har lavet den – men denne udgave er lynhurtig og lækker, da jeg bruger en KitchenAid Ismaskine, så jeg tænker den fortjener en deling – god fornøjelse!

Som barn hældte min gamle far gladelig rå æggeblommer op, som blev pisket med gavmilde mængder af sukker og vanilje. Det er mindst 30 år siden, så ja der var bestemt salmonella. Min Far troede ikke på den slags, og havde været skibskok, hvor han (vist nok) sejlede på de syv verdenshave, så der skulle meget til for at skræmme ham. Min Mor gjorde korset tegn, og håbede på det bedste, når jeg drak den ene liter efter den anden. Siden da har jeg faktisk forsøgt at få hans opskrift kravet frem, men lige for nu er jeg stødt på grund, og kan desværre ikke spørge ham, da han gik bort for mange år siden, men jagten er ikke indstillet endnu! Her kommer opskriften, hvor den ender med at blive en skøn, cremet og lækker koldskålsis.

Opskrift på den lækreste “koldskålsis” med knust kammerjunkere

Ret: Dessert
Køkken: dansk
Keyword: Jordbær, Kammerjunkere, Koldskål, Koldskålsis, Sommermad, Sommerret
Forb. tid: 1 time 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 2 timer
Antal: 6 personer

Her får du en skøn sommerdessert – Koldskålsis med crumble af "kammerjunkere". Den kan serveres med friske jordbær og er den perfekte sommerret.

Udskriv

Ingredienser

Koldskålsis

  • 4 stk, æggeblommer
  • 150 gram sukker
  • 5 dl kærnemælk
  • 2 dl tykmælk
  • 250 ml piskefløde
  • 2 stk. vaniljestænger
  • 1 spsk fyldende vanilje
  • Skallen af ½ citron
  • 1 spsk citronsaft

"Crumble af kammerjunkere"

  • 75 gram havregryn
  • 75 gram mel
  • 75 gram koldt smør
  • 30 gram sukker
  • 2 spsk. vaniljesukker
  • ½ tsk. kardemomme

Sådan gør du

Koldskålsis

  1. Hvis du er så heldig, at du har en Kitchen Aid Ismaskine, som jeg tester i dette indlæg, så brug endelig den.
  2. Sørg for at elementet har været i fryseren minimum natten over.
  3. Start med at blande vaniljekornene med et par skefulde sukker, det giver ekstra kick til din is!
  4. Skold æggene for at fjerne evt. salmonella.
  5. Pisk nu æggeblommer med sukker, flydende vanilje, citronskal og saft indtil du har en lækker tyk æggesnaps – du må godt prøve smage, det er okay 🙂
  6. Nu tilsætter du kærnemælk, tykmælk og fløde og røre det godt sammen.
  7. Nu kan du gå to veje! Du kan enten vælge at varme det op eller køre det på ismaskinen.

Den opvarmede udgave

  1. Varm det nu langsomt op under omrøring.
  2. Det sekund det bryder overfladen på kogepunktet, fjerner du det fra varmen.
  3. Lad det nu køle af i en times tid.
  4. Kør det på ismaskinen indtil det er tyknet og server med friske jordbær og knuste kammerjunkere.

Den ikke opvarmede udgave

  1. Kør massen på ismaskinen indtil det er tyknet og server med friske jordbær og knuste kammerjunkere.
  2. Så nemt er det faktisk!

"Crumble af kammerjunkere"

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Bland havregryn, mel, sukker, vanilijesukker og kardenomme sammen.
  3. Smuldr smørret deri.
  4. Bage det i 40 min til det er gyldent og sprødt.

KitchenAid Standmixer med “Ice Maker”

Jeg har haft fornøjelsen af “Ice Maker” som passer til KitchenAid Standmixer og monteres på samme måde som røreskålen. Det er utrolig enkelt, og efter få sekunder er du faktisk klar til at rulle.

KitchenAid Ismaskine i fuld aktion…

Jeg vil gerne tilstå, at jeg faktisk ikke helt troede på, at det var muligt, at lave softice eller is på 20-30 min. Sagen er nemlig den, at ofte så er det fryseelement som bruges ikke koldt nok. Det er KitchenAids dog, faktisk er den så kold (eller også er min fryster så effektiv) at massen fryster til når du hælder den i skålen. Derfor skal du aktivere den inden du begynder.

Efter 30 min er massen tyknet og du har en softice, som naturligvis smelter hurtigt på en lun sommerdag. Derfor er der lidt tips her, som gør processen bedre og nemmere for dig. Dog skal det understreges, at du sagtens bare kan smække opskriften sammen og hælde det på maskinen.

  • Sæt indsatsen i fryseren i mindst 15 timer.
  • Sæt ismassen i fryseren i 20 min.
  • Sæt din skåle i køleskabet eller fryseren.

Så har du faktisk en super lækker is, som fx denne “koldskålsis” jeg lavede. Allerede nu kan jeg afsløre, at mine tøser har næste projektklar – “Softice med Oreo Crumble”. Reelt er det kun fantasien der sætter grænser. Hvis du bruger 7 dl. sødmælk, 2,5 dl fløde, 4 æggeblommer og 150 gram sukker har du en “grundis”, hvor du kan tilsætte hvad du ønsker – banan, jordbær, chokolade, daim, cookies eller bedre endnu – cookiedough!

Smilla og Noa er de glade “prøvesmagere”…
Koldskålsis med crumble af kammerjunkere og friske jordbær…

Håber det har givet inspiration til en lækker sommerdessert. Du kan læse meget mere om KitchenAid Ismaskine på deres hjemmeside.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar