Mad & Monopolet tester: Sommerhit - KitchenAid Ismaskine
Gadgets Is

Mad & Monopolet tester: Sommerhit – KitchenAid Ismaskine

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Sommeren er over os og det betyder for rigtig mange is! Hos mig er det mere eller mindre noget, som mine tre skønne tøser beder om dagligt, og når jeg hører Hjemis bilens klokke ved jeg, at jeg pr. definition er 200 kr. fattigere – mindst! Jeg har modtaget en Ice Maker fra KitchenAid som er en ret enkelt indsats, som gør, at du nemt kan ændre din Standmixer til en ismaskine, så du kan få hjemmelavet is. Jeg har naturligvis også lavet en opskrift med hjemmelavet is, som du kan læse om lige her.

Der findes rigtig mange gode og mindre gode bud på en ismaskine på markedet. Af de populære findes bl.a. Wilfa, OBH Nordica, Melissa, Nemox og Sage. Jeg har testet nogle stykker af dem, og har efterhånden luret, hvad der er vigtigt, hvis du vil investere i en ismaskine – mere om det senere…

Kitchen Aid Standmixer…

Førstehåndsindtryk & Unboxing

Jeg valgte at få min 12-årig datter til at unboxe både Standmixer og Ismaskinen. Hun er næsten et større madøre end mig, og elsker virkelig desserter, så det var mere oplagt, at lade hende pakke den ud. Du kan se denne korte video jeg har klippet sammen fra min story på Instagram. Kort sagt var hun ret imponeret, og havde hurtigt en række ideer til hvilken is vi burde lave.

Design og kvalitet

5KICA0WH er lavet i hærdet plastik. Det er to skåle som er sat sammen, imellem dem er der en væske, som fryses ned så skålen bliver stenhård. Den ligner stort set en almindelig røreskål. Der medfølger videre en adapter til røremaskinen, så den hurtig kan monteres. Tilsidst medfølger der indsats, som rører isen indtil den tykner.

Kitchenaid Ismaskine

Et par ord om “Ismaskiner”

Ismaskiner er gadgets du kan investere rigtig mange penge i. Du kan få dem helt ned til omkring 600 kr. og helt op til 6000 kr. Forskellen er typisk, at de billige indholder et fryseelement, som KitchenAid 5KICA0WH også gør. Det betyder, at du naturligvis skal være på forkant når du vil lave is. Det duer ikke, at du har indsatsen liggende ved stuetemperatur, og at du så spontant vil lave is. Den skal i fryseren lige efter du har lavet sidste portion. Denne løsning fungerer ret godt, men du skal vide, at der er begænset mængde, og at det aldrig bliver fuldstændig fast. Det er på ingen måder fordi produkterne ikke er gode nok, det handler om ren fysik. En fryser er ca. minus 18-20 grader og på en varm sommerdag, hvor vi rammer 25 grader så er det umuligt at fryse den helt ned.

Ofte er det muligt at lave mellem 1-2 liter is. I dette tilfælde kan der faktisk laves 1,9 liter is, hvor Wilfas ICMT-700SI kan lave 0,7 liter. Men der er naturligvis også udgaver, som rammer alt derimellem. De dyrere udgaver har en rigtig kompresser, som får strøm og dermed kan køle en del længere. Det betyder, at du faktisk kan få softice, hvis det pludselig kommer over dig. Disse maskiner kan også lave en mere fast is, men det bliver aldrig helt frosset. Så skal det i fryseren nogle timer.

Det jeg synes du skal overveje er: Hvor meget is kommer du til at lave henover sommeren? Er det ugentlig eller måske nogle få gange. Hvis du er rigtig “Icecream-lover”, så skal du måske overveje at investere i de helt store modeller, er du typen som synes det er hyggeligt i ny og næ, så vil jeg anbefale, at du kigger på de mindre modeller. Hvis du allerede har en Standmixer, så er dette udgave ret genial. Det fylder ikke mere end røremaskinen normalt gør og så er prisen overkommelig. Den ligger typisk på omkring 900 kr. på tilbud.

Efter omkring 15 min…

Rengøring

Rengøring er ret enkelt, masser af varmt vand og en stor med opvaskebørsten. Du skal ikke sætte den i opvaskemaskinen, dog er det muligt med adapter og indsats.

Dommen

Jeg har testet en del ismaskiner i min karriere som blogger, og som jeg nævner under afsnittet “Et par ord om ismaskiner“, så skal du gøre op med dig selv, om du er “Icecream Lover” og vil have udstyrlige mængder af is konstant, eller om du er okay med, at du skal vente på, at elementet fryser ned? Jeg er mest til sidste. Jeg har ikke behov for cremet is konstant, så for mig er denne løsning god. Noget af det, som er bedst ved denne udgave er, at den rent faktisk kan fryse, og virkelig blive kold. Det er imponerende. Prisen ligger på ca. 900 kr. og det er helt fair for denne løsning. Derfor mener jeg også, at vi ender på 5 fine stjerner – godt gået KitchenAid!

Boring facts
Fryseskål til fremstilling af is
Kapacitet på op til 1,9 liter
Softice, sorbet og desserter

Laver cremet is på 30 min
Fungerer til standmixer vippehoved på 4,3 L og 4,8 L

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar