Gå til opskrift

Som barn i 1980’erne var bagte kartofler det helt store hit. De blev lavet stort set hver weekend, hvor de blev pakket ind i stanniol og bagt i ovnen. Ofte var tilbehøret hvidløgssmør, hvilket for mig var den vildeste luksus, og så var det også lidt “voksent” at få serveret en hel bagekartoffel. Jeg har lavet nogle forskellige bud på, hvordan man lige kan spicy denne klassiker op – så her kommer 3 forskellige bud på en fyldt bagekartoffel.

Bagte kartofler er lidt en ret, som ikke kan gå galt. De skal bages i stanniol ved 200 grader varmluft i ca. 1 time og 15 min – hvis de er store, så giver du dem 1 time og 30 min., så kan det ikke gå galt. Inden de bages skæres et kryds godt ned i kartoflen, så varmen kan fordeles.

Nu kommer det sjove så, det er nemlig fyldet, for ærligt – så sjov er en bagt kartoffel altså heller ikke. Jeg har lavet tre forskellige bud på fyld, som passer super godt dertil.

Læs også: Opskrift på chili con carne over bål

Opskrift på bagte kartofler lavet på bål med lækkert fyld

Opskrift på bagte kartofler med lækkert fyld

Ret: Hovedret
Køkken: Amerikansk
Keyword: Bagte kartofler, Fyldte kartofler, Jacked Potatoe
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 20 minutter
Antal: 2 personer
Forfatter: Familiefaren

Opskrift på bagte kartofler tilberedt over bål fyldt med en masse lækkerier – der er tre forskellige versioner både med kød, fisk og vegetar.

Udskriv

Ingredienser

Bagte kartofler

  • 3 stk. bagekartofler
  • Stanniol

Bagt kartoffel med fetacreme, pinjekerne og purløg

  • 1 bagekartoffel
  • 1 spsk. pinjekerner
  • 1 lille bundt purløg
  • 2 spsk. creme fraiche 18 %
  • 1 tsk. jomfruolivenolie
  • 25 gram fetaost
  • Salt og friskkværnet peber

Bagt kartoffel med bacon, creme fraiche og forårsløg

  • 1 stk. bagekartoffel
  • 2 stykker panchetta/bacon fra et helt stykke – køb det hos slagteren
  • 2 spsk. creme fraiche 18 %
  • 1 tsk. jomfruolivenolie
  • 1 stk. forårsløg
  • Salt og friskkværnet peber

Bagt kartoffel med grillet majs, creme fraiche og persille

  • 1 stk. bagekartoffel
  • 1 stk. majskolbe
  • 2 spsk. creme fraiche 18 %
  • 1 lille bundt bredbladet persille
  • 75 gram varmrøget laks
  • 1 tsk. jomfruolivenolie
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Bagte kartofler

  1. Hvis du som jeg hygger omkring bålet, så starter du det op nu.

  2. Du skal smide godt med brænde på. Start med tre store knuder.
  3. Efter 20 min så yderligere tre og så igen tre.

  4. Når der er gået ca. 1 times tid, så er der godt med gløder.

  5. Hvis du bruger ovnen, så tænder du på 200 grader varmluft.
  6. Skær et dybt kryds i kartoflerne uden at skære igennem dem.

  7. Pak alle kartofler ind i stanniol.

  8. Læg dem i ovnen eller ind i gløderne.
  9. Så laves næste skridt ud fra nedenstående.

Bagt kartoffel med fetacreme, pinjekerne og purløg

  1. Varm en pande op og rist pinjekerne.
  2. Hvis du arbejder med bålet, så kan du riste dem på panden over gløderne.
  3. I en skål smuldrer du fetaost og tilsætter creme fraiche og olie.

  4. Smag til med salt og peber.
  5. Hak purløg
  6. Træk stanniolen af kartoflerne.

  7. Giv dem et let pres så de åbner sig.
  8. Lad dem køle lidt af, ellers smelter fetacremen.

  9. Tilsæt fetacreme, pinjekerne og purløg.

Bagt kartoffel med bacon, creme fraiche og forårsløg

  1. Steg bacon/panchetta sprødt – det kan også gøres over gløderne på bålet.
  2. I en skål blander du creme fraiche og olie.

  3. Smag til med salt og peber.
  4. Hak forårsløg fint.
  5. Træk stanniolen af kartoflerne.

  6. Giv dem et let pres så de åbner sig.
  7. Lad dem køle lidt af, ellers smelter creme fraichen

  8. Tilsæt creme fraiche, bacon og forårsløg.

Bagt kartoffel med grillet majs, creme fraiche, varmrøget laks og persille

  1. Læg majsen i blød i koldt vand i 25 min, så den suger godt med vand til sig.
  2. Læg nu majsen ind i gløderne i 5-6 minutter, vend den et par gange.

  3. I en skål blander du creme fraiche og olie.

  4. Smag til med salt og peber.
  5. Åben majsen og skær kornene af.
  6. Hak persillen og pluk laksen med en gaffel.
  7. Træk stanniolen af kartoflerne.

  8. Giv dem et let pres så de åbner sig.
  9. Lad dem køle lidt af, ellers smelter creme fraichen.

  10. Tilsæt creme fraiche, majs, laks og hakket persille.
Opskrift på bagte kartofler lavet på bål med lækkert fyld
Ventreche tilberedt over bålet
Opskrift på bagte kartofler lavet på bål med lækkert fyld
Bagt kartoffel med hytteost, laks, grillet majs og persille
Opskrift på bagte kartofler lavet på bål med lækkert fyld
Bagt kartoffel med bacon, creme fraiche og forårsløg
Opskrift på bagte kartofler lavet på bål med lækkert fyld
Bagt kartoffel med fetacreme, pinjekerner og purløg

Hvad drikker man til bagte kartofler tilberedt over bål?

Du kan reelt drikke lige nøjagtige det du vil, men til en ret tilberedt over bål, så synes jeg en whisky er et godt match. Derudover er der også laks i den ene – her matcher røg godt. Der er bacon i den anden, hvor det er helt perfekt, så det er et godt match. Til denne har jeg brugt én af mine favoritter, som er Highland Park 18 års. Jeg har tidligere lavet anmeldelse af Highland Park 18 års på bloggen. Det er en fantastisk whisky, som har duft af tørv, tørret frugt og en let røg. I munden er den sødmefuld med smag af tørret ananas, karamel og en meget let røg. Eftersmagen er flere minutter lang af en blid røg og mere tørret frugt.

Opskrift på bagte kartofler lavet på bål med lækkert fyld
Highland Park 18 års
Opskrift på bagte kartofler lavet på bål med lækkert fyld
Tre forskellige bagte fyldte kartofler

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Write A Comment

Vurdér opskrift