Wednesdays Whisky startede jeg på Gastromand for mange år siden. Det var reelt min fantastiske kæreste, som fik ideen. Denne kategori skal naturligvis leve videre på Mad & Monopolet, da whisky er en kæmpe del af mit liv. Vi starter derfor med en whisky, som betyder utrolig meget for mig. Highland Park 18 års er udover at være en helt enestående whisky, også den første og sidste whisky jeg drak, da jeg besøgte Orkney og Highland Park Destilleriet tilbage i 2013. Denne tur skulle vise sig at ændre mit liv for evigt….

Sikke en cliffhanger ikke! Hehe – det var det også – sagen er nemlig den, at jeg var inviteret af Edrington og deres produktchef dengang jeg havde Gastromand. Turen var helt fantastisk og jeg tog derfra med nye venskaber, som jeg idag er lykkelig for. Det blev også starten på en whiskyrejse for mig, der skulle vise sig, at udvikle sig til en kæmpe passion og hobby. Passionen blev så stort, at jeg valgte at starte “Whiskytossen” på Instagram, som er et sideprojekt der vokser stille og roligt – hvis du er “Whiskylover” så kig endelig forbi!

Køb Highland Park 18 her.

Vis dette opslag på Instagram

🇩🇰Highland Park 18 års vil altid være en tilbagevende dram for mig. Første gang jeg besøgte Orkney var det den første og sidste dram jeg nød på den fantastiske ø. De 18 år har rundet den smukt af – blød karakter, nuancer af honning, æble, vanilje og tobak. Afslutning med ristede krydderier og den velkendte ”gentle smoky aftertaste” som Highland Park mestrer, der bare varer ved og ved. Hvilken anden Whisky skulle være første opslag på Whiskytossen – Slainte 🥃🙌❤️ – 🇬🇧Highland Park 18 years will always be a returning dram for me. The first time I visited Orkney this was the first and last dram I enjoyed on the amazing island. The 18 years have rounded it beautifully – soft character, shades of honey, apple, vanilla and tobacco. Finish with roasted spices and the well-known “gentle smoky aftertaste” that Highland Park masters and the aftertastes lasts and continues. Which other whiskey should be the first on Whiskytossen? Slainte 🥃🙌❤️ – #highlandpark #hp18 #whisky #orkney #whiskylover #whiskynation #scotch #singlemalt #scotchwhisky #whiskyporn #whiskeygram #whiskygram #liquor #whiskylover #instawhisky #whiskeyporn @highlandparkofficial

Et opslag delt af Whiskytossen (@whiskytossen) den

Highland Parks Historie

Jeg elsker historien om Highland Park. Highland Park opføres i 1798 på netop de øer jeg besøgte. På denne tid har vores hovedperson Magnus “Mansie” Eunson en lille hemmelighed. Om dagen er han en respekteret præst, men om natten er han “dark distiller”, eller rettere en smugler. Senere blev hans moonlight til den fantastiske dram som vi kender idag – Highland Park. Denne dram er unik for mig af tre årsager. Det skyldes først og fremmest den tørv, som benyttes, hvilket giver en helt særlig karakteristik. Du skal i øvrigt huske, at “whisky” fra Skotland staves uden “e” – du kan huske det på, at der ikke er “e” i Skotland 🙂

Wednesdays Whisky: Highland Park 18
Skål i Highland Park…

Tøven graves på Orkney ved “Hobbister Moor”. Det lyder som værende en del af Ringenes Herre ikke? Det bruges som brændsel når byggen tørres og maltes. Det næste er den runde og bløde karakter. Sat på en spids bliver den mere rund og blid jo ældre den bliver. Det sidste er den letrøgede eftersmag, som naturligvis hænger sammen med tørven. Jeg er ikke til røget whisky som Bowmore eller Lagavulin men jeg holder af “the gentle smoke in the aftertaste” som Highland Park har.

Wednesdays Whisky: Highland Park 18
Én af de bedste HP’er efter min mening…

Duft og smag

Lige meget hvor mange gange jeg skriver om duft og smag, bliver det aldrig helt sexet for mig. Det er som om, at det skrevne ord om den slags bare ikke er nok. Lad os starte med, at netop denne whisky har vundet adskillige priser i verden, og det er ikke blot til små messer og andet. Det er til World Spirit Awards, så der er andre end mig, som ser et lys i den flaske. Den dufter af eg, tørv og har en sødmefuld karakter over sig – tørret frugt, som de der små tørrede ananas og æble stykker du kan købe i supermarkedet. Den smager også sødmefuldt, men har karakter. Du skal ikke forvente sødme som rom og cognac – det er langt mere tørt og netop denne tørhed og karakter er årsagen til jeg elsker whisky. Min gane er forlængst trukket væk fra alt for sødmefuld spiritus og cocktails.

Wednesdays Whisky: Highland Park 18
Slainte…

Ny flaske – samme indhold

Flasken er for ganske nylig kommet i ny udgave, som har noget mere kant end dens forgænger. Indholdet er samme og det holder. Prisen ligger forsat på ca. 900 kr. hvilket er en slat. Hvis du synes det er i overkanten, så bare vent – der kommet masser af andre indlæg om netop Highland Park, som du nok har gættet er min helt store passion. Vi kommer nemlig også omkring udgaver som “Twisted Tattoo”, “Valknut”, “Highland Park 12 års”, “Dragon Legend” og meget mere.

Wednesdays Whisky: Highland Park 18
Når jeg skal et stort skridt op fra Highland Park 12 års – napper jeg denne…

Highland Park 18 års var første dram jeg smagte, da jeg satte foden på Orkney og det var sidste dram jeg drak inden vi lettede, og tog den lange tur tilbage til fastlandet. Det vil altid være en dram, som har en helt særlig plads i mit hjerte – mest fordi der blev skabt et helt særligt venskab til Highland Park på denne tur – Slainte..

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar