De fleste kender millionbøf fra deres barndomshjem. Jeg husker tydeligt selv, at det lød som noget meget “stort”, hvilket naturligvis skyldes navnet, som kommer af, at der bruges hakket oksekød, som i retten kommer til at ligne en “million små stykker kød”. Da jeg var barn, var det en ret fyldt med smag, dybde og ofte serveret sammen med verdens bedste kartoffelmos, som min far lavede. Her får du opskriften, som min far lavede den.
Lavet i samarbejde med Andrupvin.dk
Opskrift på klassisk millionbøf
Millionbøf er en ægte 1980'er ret, som tager dig direkte tilbage til barndommen – masser af smag og intensitet – den serveres med kartoffelmos til.
Ingredienser
- 500 gram hakket oksekød
- 5 dl. god oksefond
- 2 store løg
- 1 stk. gulerødder
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk. tomatpuré
- spsk. Worcestershiresauce
- 3 spsk. HP-sauce
- 2 spsk. olie til stegning
- 1 spsk. smør til stegning.
- Evt. 2 spsk. hvedemel rystet til en jævning eller tilsvarende mørk sovsejævner.
- Evt. kulør
- Salt og friskkværnet peber.
Sådan gør du
-
I en stor gryde tilsætter du olie og starter med at brune kødet godt af.
-
Imens hakker du løg, gulerødder og hvidløg meget fint. Det skal helt koge sammen som en del af retten.
-
Når kødet er brunet af, og når der stort set ikke er mere væske igen, så tilsætter du alle grøntsagerne og smørret.
-
Lad det svitse godt igennem i 5 min.
-
Tilsæt så tomatpuré og sørg for at det brænder godt af.
-
Herefter tilsætter du oksefond, Worcestershiresauce, HP-sauce og fond.
-
Lad det nu simre uden låg i ca. 1 time.
-
Nu kan du vælge at jævne den eller at lade den være, som den er.
-
Det samme gælder farven, som du også kan justere med kulør, hvis du mener, den skal være mørkere.
Hvad passer godt til millionbøf?
Her passer en god rødvin fuldstændig fantastisk! Den, jeg har testet til retten, er Chateau Beauregard Ducasse Albert Duran Graves 2020, som er en skøn Bordeaux fra Graves på et blend af Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot. Hvis du har hørt om Ducasse Albert Duran før, så skyldes det muligvis, at vingården er grundlagt tilbage i 1850. I næsen er der fyldt med tæt og intens duft af mørke kirsebær, solbær, brombær, tobak, vanilje og læder. I munden er den fyldig med masser af frugtfylde, kraftige tanniner og en god syre, som kan give modspil til næsten en hvilken som helst ret, du sætter til den.
Til millionbøf fungerer den naturligvis også fremragende, hvor både dens kraft, fylde, tanniner og syre uden problemer kan klare den klassiske ret. Prisen er 159,95 kr. -v/ 6 stk. 149 kr.
Kender du til “millionbøf”, og hvordan bliver det serveret hos dig?