Det er svært at snakke “Bøfsandwich” uden at Restaurant Kohalen på Århus Havn eller Vestre Bådelaug i Aalborg bliver nævnt som værende nogle af de bedste, når det kommer til at servere det brune guld. Kigger vi mod København så må “Guldgrillen” drevet af Umut absolut være vinderen af den ultimative synd. Jeg har selv besøgt dem alle, og har svært ved at vælge hvilke der er bedst. Derfor har jeg lavet en udgave, som i min verden er bedste bud på en hjemmelavet bøfsandwich med brun sovs – velbekomme...

Opskrift på klassisk Bøfsandwich

Opskrift på klassisk Bøfsandwich

Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 24 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Familiefaren
Dette er opskriften på den ultimative synd – nemlig hjemmelavet klassisk bøfsandwich med brun sovs, hjemmelavet remoulade og ketchup!
Udskriv

Ingredienser

Bøffer

  • 600 gram øko hakket oksekød med 10 procent fedt.
  • Olie til stegning
  • Salt/peber

Sovs

  • ½ liter kraft fra en flæskesteg – alternativt bruger du en fond
  • 1 spsk. hvedemel
  • ¼ ll fløde 38%
  • 1 tsk dijon sennep
  • 2 ribsgele
  • Sovsekulør
  • Havsalt og masser af friskkværnet peber

Remoulade

  • 4 spsk hjemmerørt mayonnaise
  • 2 spsk creme fraiche 18 %
  • 1 spsk hakket kapers
  • 1 spsk revet løg
  • 1 spsk hakket æble
  • 1 spsk hakket cornichoner
  • 1 spsk hakket purløg
  • 1 spsk hakket persille
  • 1 spsk hakket gulerødder
  • 1 spsk hakket blomkål
  • 1 spsk hakket selleri
  • Friskkværnet peber
  • Sukker
  • Salt

Quick and Dirty Remoulade

  • 3 spsk Piccadilly
  • 2 spsk mayonnaise
  • Evt gurkemeje til at justere farven
  • Skal den lettes så bruger du 1 spsk creme fraiche 18 % i stedet for mayonnaise.

Ketchup

  • 500 g blandede tomater
  • 1 syrligt æble
  • 2 løg
  • 1 fed hvidløg presset
  • 25 gram sukker
  • 2 spsk brun farin
  • 1/2 dl æblecidereddike
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • Sort peber friskkværnet

Burgerboller

  • 2 æg
  • 2 spsk sukker
  • 3,5 dl letmælk
  • 1 spsk havsalt
  • ½ pakke gær brug øko he(25 gram
  • 800 g hvedemel
  • 25 g iskoldt smør

Pensling til burgerboller

  • 1 æg
  • 2 spsk mælk
  • 10 gram smør

Sådan gør du

Bøffer

  1. Nogle vil måske smide alverdens ingredienser i bøfferne, men netop fordi der er så meget tilbehør så skal det være simpelt.
  2. Bland kød med salt og peber og lad det trække på køl imens du laver resten.
  3. Når de har trukket, former du dem i hånden, de skal være omkring 150  gram – så du skal lave 4 i alt.
  4. Varm en pande godt op og tilsæt et godt skvæt olie og steg bøfferne i ca. 2-3 minutter på hver side de skal endelig ikke have for meget.

Sovs

  1. Nu kommer vi til det vigtigste nemlig sovsen. Hvis du har afkog så bringer du det i kog.
  2. Kog panden fra bøfferne af med kraften eller fonden. Når det er kogt op og alle de gode rester fra bøfferne har løsnet sig hælder du det hele i en gryde. Lad fedtet samle sig på toppen af sovsen, og skum fedtet væk bortset fra ca. 1 cm.
  3. Tilsæt nu melet som du sigter – ellers klumper det.
  4. Pisk nu sovsen grundigt sammen med dijon og ribsgele og lad det koge et par minutter.
  5. Skru nu ned til middelsvag varme og tilsæt fløden.
  6. Smag til med salt og peber og evt kulør.
  7. Læg bøfferne i sovsen og så er du klar til at bygge den perfekte bøfsandwich op.

Remoulade

  1. Rør hele molevitten sammen og smag det til med salt, peber, sukker og citron.
  2. Lad det gerne trække på køl i 30 min.

Ketchup

  1. Hak løget groft og pres hvidløget.
  2. Varm en gryde op med olien og svits løgene i et par minutter.
  3. Hak tomaterne og æblerne og tilsæt sammen med resten af ingredienserne.
  4. Lad det koge ved lavt blus under låg i en times tid.
  5. Hvis du mener det er for flydende, så lader du det koge uden låg indtil det er reduceret til den ønskede konsistens.
  6. Herefter blender du det og lader det køle af.

Burgerboller

  1. Hvis du har fx en Thermomix med varmelegme så bruger du den. Ellers varmer du mælken til den er “lillefingervarm” eller 37 grader.
  2. Tilsæt sukker og gær og lad det opløse. Det må gerne tage 5 minutter så du er helt sikker på det er opløst.
  3. Hvis du har en røremaskine, så sætter du dejkrogen på nu og tilsætter massen sammen med halvdelen af melet og smørret som du river i dejen.
  4. Lad nu dejen ælte i 15 min. Den skal have ret lang tid. Hvis du bruger hænderne, så skal der nok lidt mere mel til. Dejen skal være glat og smidig når du er færdig. Undervejs tilsætter du resten af melet.
  5. Stil dejen til hævning i 2 timer et lunt sted.
  6. Del nu dejen i 10 stykker og rul dem til boller.
  7. Læg dejen på køkkenbordet og læg din hånd ovenpå, hvor der er lidt rum omkring bollen. Roter nu med hånden så bollen former sig inden i din hånd. Det er et tip jeg lærte dengang jeg arbejdede i pizzaria.
  8. Læg bollerne på en bradepande på bagepapir og lad dem efterhæve i 30 min under et viskestykke. Imens varmer oven op til 180 grader.
  9. Når de er efterhævet pensles de med en sammenpisknin af æg, smeltet smør og mælk.
  10. Drys med seasam til sidst.
  11. Bag dem i ca. 20 min. Hvis du er i tvivl om de er færdige, så tag én ud og bank på den på undersiden – lyder den hul er den færdig.

Er du på slankekur eller har du muligvis dårligt hjerte – hvis ja, så skynd dig væk. Er du klar til at synde og vælte dig rundt i brun sovs, remoulade, rå løg, rødbeder, ketchup i en blødbolle så læs endelig videre.

Opskrift på klassisk Bøfsandwich
En af mine helt store favoritretter…

Selv om jyderne, inklusiv mig selv, rigtig gerne vil have, at “Bøfsandwichen” blev opfundet i Jylland – muligvis omkring Vejle så hedder det sig vist, at Oscars Bøfbar på Bakken har haft den på deres kort i snart 75 år. Så den må vi hellere lade dem beholde. Noget som jeg ofte ser i Jylland og Fyn kontra Sjælland er hvorvidt sovsen bliver hældt over den øverste bolle eller ej. I Jylland og på Fyn bliver sovsen væltet udover hele sandwichen, men flere steder på Sjælland bliver sovsen lagt under den øverste bolle. Jeg har lavet begge udgaver her, så kan du selv vælge.

Opskrift på klassisk Bøfsandwich
Sophia i aktion…
Opskrift på klassisk Bøfsandwich
Bøffer in the making…

Jeg lavede denne opskrift i en “børneuge”, mest fordi min ældste datter er noget af et “madøre”. Hun elsker klassisk dansk mad – frikadeller, flæskesteg med brun sovs og boller i karry. Hun har også en svaghed for hjemmelavet burgere, som hendes Far også har. Det er også årsagen til, at jeg havde glædet mig til at lave Bøfsandwich med brun sovs sammen med hende.

I denne opskrift kan du vælge at lave det hele fra bunden, eller du kan (hvis det bliver mellem os) vælge at snyde en lille smule. Du kan fx undlade at lave hjemmelavet remoulade, ketchup og ristede løg.

Hvis du nu er presset kan også godt købe bollerne, men du må love mig, at du ikke går på kompromis med bøfferne og sovsen, som er det vigtigste her! Ellers synes jeg du skal overveje denne opskrift på verdens bedste hjemmelavede burgerboller. Jeg har indsat links til de resterende opskrifter på hjemmelavet remoulade og hjemmelavet ketchup, men for at gøre det hele lidt nemmere finder du dem også i opskriften her.  

Opskrift på klassisk Bøfsandwich
En af mine helt store favoritretter…

Hele familie nød bøfsandwichen i fulde drag og nogle spiste endda mere end én – hvilket er godt gået, for det er en voldsom sandwich med masser af fylde og smag.

Opskrift på klassisk Bøfsandwich
På med sovsen…

Om du er til den ene eller anden version er faktisk lidt underordnet – begge dele er nemlig helt fantastiske både til en lørdag aften med børnene, eller til en søndag hvor du har masser af tømmermænd.

Velbekomme og længe leve bøfsandwichen!

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift