Bedre end Heinz! Familiefarens Hjemmelavede ketchup
Tilbehør "Børneuge" Lige Uge

Bedre end Heinz – Hjemmelavet ketchup!

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Selv om det kan virke lidt omfattende at lave ketchup selv, så er det faktisk ret enkelt og har du en blender med varmefunktion via centrifugalkraft kan det laves endnu nemmere. Jeg laver ofte en god omgang som jeg putter på sterile glas, så kan det nemlig nemt holde flere uger på køl.

Bedre end Heinz - Hjemmelavet ketchup!

Antal: 500 ml

Her finder du en nem og lækker opskrift på hjemmelavet ketchup. Den passer perfekt til hotdogs og hjemmelavede burgere. Håber du synes om den.

Udskriv

Ingredienser

  • 500 g blandede tomater
  • 1 syrligt æble
  • 2 løg
  • 1 fed hvidløg presset
  • 25 gram sukker
  • 2 spsk brun farin
  • 1/2 dl æblecidereddike
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • Sort peber friskkværnet

Sådan gør du

  1. Hak løget groft og pres hvidløget.
  2. Varm en gryde op med olien og svits begge dele i et par minutter.
  3. Hvis din blender ikke er super god, så skolder du tomaterne og fjerner skindet. Ellers kan de sagtens blendes i stykker.

  4. Imens hakker du tomaterne og æblerne, som du tilsætter sammen med resten af ingredienserne.
  5. Lad det koge ved lavt blus under låg i en times tid.
  6. Hvis du mener det er for flydende, så lader du det koge uden låg indtil det er reduceret til den ønskede konsistens.
  7. Herefter blender du det og lader det køle af.

Læs også: Opskrift på bløde og lækre pølsehorn

Selv om det kan virke lidt omfattende at lave ketchup selv, så er det faktisk ret enkelt og har du en blender med varmefunktion via centrifugalkraft kan det laves endnu nemmere.

Jeg laver ofte en god omgang som jeg putter på sterile glas, så kan det nemlig nemt holde flere uger på køl.

Skoldede tomater…

En købeketchup vil sikkert være mere tyk, hvilket naturligvis skyldes e-numre og tykningsmiddel – jeg mener ikke det gør noget for smagen og holder derfor min ketchup uden stivelse.

Hjemmelavet ketchup…

“Quick and Dirty” udgaven. Hvis du har en blender med varmeelement eller “suppe-funktion” kan du udnytte dette. Det har fx Kitchen Aid Power Plus, Sage The Boss og Thermomix samt flere.

Her hælder du alle ingredienser på blenderen og kører i 5 minutter. Herefter skal det gerne trække indtil det er kølet af. Forskellen er helt sikkert smagen, som naturligvis udvikler sig mere når det koges en time frem for 5 min.

God fornøjelse…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift