Påsken er snart over os og det betyder lækker mad og for mange lam. Som regel er lammekøllen et stort hit og en opskrift på denne er meget populær. Jeg har lavet en udgave, som praktisk talt ikke kan gå galt – får den en time for meget, så sker der faktisk ikke noget ved det. Den er inspireret af pulled pork, som havde sin storhedstid for nogle år siden. Du kan putte den i en burger, en salat eller et pitabrød, som jeg laver en opskrift på senere – god fornøjelse.
Jeg er opvokset med lam som noget man ofte spiste. Vi fik tit lam fra min halvsøsters gård som små, hvilket betyder, at jeg har fået det bedst mulige forhold til denne lækre spise. Det betyder også, at jeg aldrig helt har forstået, at det kan smage af “våde dyner” – dog forstår jeg fint sammenhængen og ved, at det ofte skylde, at kødet har været fra et får og ikke et lam. Nok om det – håber du finder inspiration til en alternativ påskefrokost.
Ingredienser
Lammekølle
- 1 stk. lammekølle – gerne dansk og økologisk om muligt.
- 5 kviste rosmain
- 5 fed hvidløg
- 2 glas rødvin eller vand
Rub
- 2 spsk salt
- 1 spsk friskkværnet peber
- 1 spsk sennepspulver
- 1 spsk røget paprika
- 0,5 spsk spidskommen
- 1 spsk hvidløgspulver
- 1 spsk brun sukker
- 1 tsk cayennepeber
- 3 kviste frisk rosmarin
Ærte-myne puré
- 200 gram ærter
- ½ grøntsagsbouillonterning
- 1/4 stk. citron Saften
- 1 bundt mynte
- 1 fed hvidløg
- Salt og friskkværnet peber
Blomkålssalat
- ½ stk. blomkål
- 1 bundt persille
- ½ stk. citron saften
- 1 spsk jomfru oliven olie
- Salt og friskkværnet peber
Langtidsbagte cherrytomater
- 200 gram cherry tomater
- 3 stk. fedhvidløg
- En godt skvæt olien olie
- Salt og friskkværnet peber
Tilbehør
- 1 håndfuld rucola salat
- 4 stk. burgerboller
Sådan gør du
Lammekølle
-
Dagen før – gnid lammekøllen grundigt ind overalt.
-
Rul den meget grundigt ind i film.
-
Læg den på køl i 24 timer.
-
Dagen efter – tænd ovnen på 110 grader.
-
Læg en lammekøllen i en bradepande eller fx en stor støbejeensgryde.
-
Knust hvidløget og læg det i sammen med rosmarin og væsken.
-
Giv det 12 timer.
-
Nu kan du med to gafler trække lammet fra hinanden.
-
I bunden af panden eller gryden kan du lige fiske rosmarin og hvidløg fra.
-
Reducer nu væsken og tilsæt den kødet, det giver lige en ekstra dimension af smag!
Rub
-
Hak rosmarinen meget fint og bland alle de tørre krydderier sammen.
-
Ærte-myne puré
-
Varm terningen op i ca. ½ dl vand.
-
Tilsæt resten og blend det til en cremet puré.
-
Smag til med salt og peber.
Blomkålssalat
-
Snit blomkålen på et mandolinjern så det bliver helt fint.
-
Hak persilen.
-
Vend det rundt med citron, olie, salt og friskkværnet peber
Syltede rødløg
-
Snit rødløget på et mandolin jern.
-
Tilsæt eddike og salt.
-
Stil det på køl i en times tid.
Langtidsbagte cherrytomater
-
Tænd ovnen på 100 grader varmluft.
-
Læg tomaterne i en ildfast fad.
-
Hæld lidt olie over tomaterne.
-
Giv hvidløget et godt bask og læg dem ved.
-
Bag dem i 5 timer.
Læg mærke til tricket i opskriften med, at du lige koger væsken fra lammet ind og tilsætter køddet. Hvis det nu er blevet for tørt, så tilsæt et halvt glas rødvin og lad det koge sammen. Det giver virkelig en lækker dimension til køddet.
Du kan enten købe de bedste burgerboller du kan opdrive eller lave dem efter opskriften i indlægget om bøfsandwich. Hvis du ender med at købe dem, så går det nok – men gå til bageren og få nogle lækre nogle af slagsens, det betaler sig i sidste ende, når du sætter tænderne i burgeren.
Håber det har givet inspiration til en lækker påskefrokost burger!