For nogle uger siden lavede jeg og mine tøser hjemmelavede pandekager i bedste Rasmus Klump stil. Min ældste datter elsker den slags – hun har siden hun var helt lille haft en sød tand, og elsker i fulde drag at kræse om desserter. Det betyder, at hun ofte lige få en ide til, hvordan vi kan gøre noget ekstra ud af retterne. Derfor synes hun, at vi skulle lave en opskrift på “Deluxe” udgave af klassiske pandekager – håber I synes om det!
Pandekager med hjemmelavet chokoladesauce, jordbær og banan
Ingredienser
Pandekager
- 3 deciliter sødmælk
- ½ dl øl
- 175 gram hvedemel
- 4 æg
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk sukker
- 1 meget lille teskefuld kardemomme
- En knivspids salt
Chokoladesauce
- 100 gram mørk chokolade
- 1 dl sødmælk
- 2 spsk sukker
Langtidsbagte mandler
- 50 gram mandler eller flere - de kan fint gemmes
Sådan gør du
Pandekager
-
Normalt ville jeg sige, at du skal bruge en stavblender men det slår dejen i stykker, så jeg pisker altid med hånden eller en håndmixer, dog helt stille og roligt.
-
Pisk alle ingredienser sammen og stil dejen på køl i times tid.
-
Hvis du bruger en 28 cm pande så passer ca. 1 dl til hver pandekage.
-
Er du hardcore så bruger du to pander. Varm dem godt op og smelt en klat smør på hver.
-
Løft pande og sving den rundt så smørret fordeles.
-
Hæld nu dejen på og drej panden godt rundt så du får fordelt dejen helt jævnt.
-
Bag dem nu ca. 30 sekunder på hver siden.
-
Et lille trick er, at lave dem forskudt, så stresser du mindre.
Chokoladesauce
-
Smelt chokoladen langsomt over vandbad.
-
Tilsæt resten og rør det grundigt sammen.
Langtidsbagte mandler
-
Læg mandlerne i ovnen og tænd på 125 grader i 2 timer præcis.
-
Lad dem køle helt af, herefter er de utrolig sprøde og har en helt anden karakter.
Vi er naturligvis i en “børneuge”, hvor der bliver lavet mad til den helt store guldmedalje. En lørdag havde mine piger besøg af nogle veninder, så huset var fyldt med piger. Derfor tænkte jeg, at de skulle have en stak pandekager. Som barn fik jeg selv en sjælden gang lov til at kun at spise pandekager til aftensmad – intet andet! Det var skønt og en ultimative synd – tænk kun at spise dessert til aftensmad! Det var for mig det ypperste – ofte forsøgte jeg ikke at spise ret meget hele dagen, så jeg kunne spise endnu flere pandekager – rekorden var vist 8, hvilket dog betød mavepine og tidligt i seng…
Mine piger er ved at være ret gode til at lave pandekager – navnlig når vi bruger min Thermomix, som har indbygget vægt og kan røre og mixe det hele. Faktisk foretrækker de at bruge den, tænk lige over det? Pigerne er virkelig opvokset med teknologi tæt på – tættere end jeg gjorde. Nu lyder jeg gammel, men jeg synes det er vildt, lidt skæmmende og fascinerende på samme tid.
Opskriften her er helt klassisk, men der er tilføjet en hjemmelavet chokoladesauce som sammen med jordbær, banen og hakkede langtidsbagte mandler udgør topping.
Du kan naturligvis tilføje alt hvad hjertet begærer. Min tøser er vilde med jordbær og banan og så er mandlerne virkelig himmelske. Lov mig du prøver dem. Det er egentlig en opskrift fra min tidligere svigermor så reelt skal hun have rosen. Tidligere gav jeg dem for meget varme og for kort tid – men denne opskrift fungerer.
Håber det har givet inspiration til en udvide udgave af de helt klassiske pandekager. Hvad er din favorittopping når det kommer til pandekager?