Denne artikel indeholder reklamelinks

Gå til opskrift

Jeg elsker stenbiderrogn, det nordiske kaviar, det røde guld! Sæsonen er startet tidligt i år, og allerede for mange uger siden spiste jeg min første blinis med stenbiderrogn. Jeg elsker det! Det er uhyre delikat og faktisk ikke særlig dyrt. Jeg har lavet en opskrift, som er lidt anderledes end normalt, og som giver et glimrende bud på, hvordan du kan bruge de lækre rogn på en alternativ måde – her er opskriften på røget kartoffel med stenbiderrogn og pocheret æg.

Jeg kan ikke helt tage æren for denne opskrift – det er faktisk min kæreste, som fandt på den. Hun er ret kreativ, når det kommer til smag grundet hendes enorme kærlighed for mad. Hun gennemførte næsten kokkeskolen, men sprang fra og gik i stedet markedsføringsvejen. Find det bedste stenbiderrogn

stenbiderrogn

Opskrift på stenbiderrogn med røget kartoffel og pocheret æg – weekendsnack når det er bedst…

Her får du en lækker opskrift med kartofler pocheret i smør, røget og serveret med pocherede æg og masser af stenbiderrogn med karse – god fornøjelse!

Ret Forret, Snack
Køkken dansk
Keyword Pocheret æg, Røget kartoffel, Stenbiderrogn
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 100 gram stenbiderrogn
  • 6 stk. små kartofler
  • 2 stk. æg
  • 250 gram smør
  • En “Smoking Gun” – kan erstattes med røgsalt eller flydende røg
  • 1 bakke karse
  • Salt, friskkværnet peber og lidt sukker

Sådan gør du

  1. Smag rognen til med salt, peber og sukker.
  2. Pocher kartoflerne i smør til de er møre, de skal ikke koge, men blot hygge sig i omkring 20 min.
  3. Hvis du har en “Smoking Gun” så vælg en passende flis dertil.
  4. Læg kartoflerne i en skål, giv dem et skud røg.
  5. Dæk dem til og lade dem trække i 4-5 min. Fedtet binder røgen og samler smagen.

  6. Imens pocherer du et æg i ca. 3 min.
  7. Varm en stor gryde op og tilsæt 2 spsk eddike

  8. Når vandet er lige under kogepunktet, slår du ægget ud i en lille kop

  9. Rør rundt i gryden med et piskeris så det kommer "strøm"

  10. I vandets retning hælder du forsigtigt ægget i og lader det samle sig

  11. Server i en skål med kartoflerne i bunden som du knuser let

  12. Efter 3 min er det klar

  13. Læg ægget ovenpå og så stenbiderogn samt karse.
  14. Giv dem friskkværnet peber.
Opskrift på stenbiderrogn med røget kartoffel og pocheret æg - weekendsnack når det er bedst...
Alt hvad du behøver til opgaven – læg mærke til “The Smoking Gun” i baggrunden…

Hvis du ikke har en “Smoking Gun“, som jeg har fra Sage, så kan du erstatte med røgsalt. Det kan du bruge i rognen og over retten. Du kan også tilsætte flydende røg sammen med smørret, men du skal være meget varsom, og det er ikke helt det samme som at ryge det rigtigt.

Find det bedste stenbiderrogn og alt i fisk hos Kystfisken.  

Opskrift på stenbiderrogn med røget kartoffel og pocheret æg - weekendsnack når det er bedst...
Fyld det lille kammer med flis og sæt ild til skidtet!

Retten er udstyrlig lækker, og røgen samler virkelig det hele. Det er lidt en stor forret, så overvej måske at sætte en mindre hovedret til denne. Det kunne være fx være “Unghanebryst med verdens nemmeste sauce og jordskokkepuré“…

Opskrift på stenbiderrogn med røget kartoffel og pocheret æg - weekendsnack når det er bedst...

Håber det har givet inspiration, nu hvor sæsonen snart er slut, så er det med at slå til – god dag til dig!

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift