Artiklet er lavet i forbindelse med betalt samarbejde med Chateau ISH

Jeg vil gerne erkende, at jeg elsker et godt glas vin, men jeg ved også godt inderst inde, at der er omkring 90-100 kalorier pr. glas – og når jeg så godt vil have lidt mere end ét glas, så løber det op. Næste er, at alkohol grundlæggende ikke er godt for dig i større mængder – okay hvad leder dette til? Det leder til det faktum, at der er sket en del med alkoholfri vin indenfor de seneste år og fra at være noget halvdårligt sjask, så er der faktisk gode producenter på markedet nu, som fx ISH, der har udviklet en interessant portefølje.

Hvor meget drikker vi danskere om året?

Vi gør det godt i Danmark, og på verdenslisten over lande med mest alkoholindtag, så er vi faktisk ikke særligt “gode” – vi er langt nede, nemlig på en 19. plads – men det betyder ikke, at vi ikke “slår til Søren”. Danskerne indtager i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Jeg vil gerne tilstå, at jeg trækker gennemsnittet lidt op, men det vil jeg gerne lave om på. Derfor er jeg begyndt smage mere og mere på alkoholfri vin, og noget af det er virkelig godt. Jeg vil gerne erkende, at jeg ved første øjekast var skeptisk – “old habits die hard”

Alle fortjener en drink - Monopolet smager på alkoholfri vin fra ISH
Stay thirsty – stay mindfuld – payoff fra Ish Spirits

Historien om Château del ISH

ISH blev stiftet i 2018 af Morten Sørensen, som havde ambitionen om at lave nogle af de bedste alkoholfri oplevelser, der eksisterer. I deres portefølje har de også mousserende hvidvin og rosé samt forskellige typer gin, rom og tequila. I denne artikel kigger jeg dog kun på deres hvidvin. Hele ideen med at lave alkoholfri oplevelser begyndte faktisk bare som en “sjov ide”, som kunne være spændende at afprøve – inden længe var der gang i udviklingen, og i dag er ISH at finde på 15 markeder og nogle af de bedste restauranter og hoteller i verden.

Deres payoff er “Stay stirsty. Stay mindful”, og de slår et slag for, at man sagtens kan nyde en god drink uden at skulle have det dårligt dagen efter, og det er netop én af de gode fordele ved alkoholfri vin og spiritus.

Alle fortjener en drink - Monopolet smager på alkoholfri vin fra ISH
En flaske koster 79 kr., hvis du køber 6 stk.

Château del ISH White

Hvidvinen er lavet på Airén, som er en drue af spansk oprindelse, hvor den er meget populær og udgør én af de mest dyrkede druer i Spanien. Dens profil hører til den tørre side med lette tanniner, moderat syre og let til middel, når det kommer til fylde. For at optimere hvidvinen, så vælger ISH at tage processen et skridt videre end ved de traditionelle alkoholfri vine. Der stoppes nemlig efter “dealkoholiserings­processen”, men her arbejdes der videre med vinen, hvor der tilføjes et blend af krydderier og frugt, som øger vinens udtryk.

Alle fortjener en drink - Monopolet smager på alkoholfri vin fra ISH
Chateau del Ish – kreativt og godt tænkt

Duft og smagsintryk

I næsen har den duft af blomster, citrus, grønne æbler, stikkelsbær og et hint af grønne tomater eller tomatstilk. I munden har den masser af syre og holder sig klart til det tørre, hvor sødme træder let i baggrunden. Det gør også, at den fungerer rigtig godt som aperitif eller til en forret med fisk. Jeg testede den til en omgang blåmuslinger, hvor den fungerer særdeles upåklageligt. Prisen er 79 kr. pr. stk. På den berømte 100-point skala, så ligger denne efter min mening på 94/100. Dette skal dog ses i sammenligning med andre gode alkoholfri vine.

De alkoholfrie fakta
Drue: Airén 
Kalorier: 17 kcl/100 ml (svarende til et glas)
Sukker: 2,9 gram/100 ml (tør)
Pris: 79 kr.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Write A Comment