Jeg er virkelig ikke den store ørn, når det kommer til bagning, men lige netop et focacciabrød formår jeg faktisk at lave ret godt. Jeg tror, det skyldes, at der ikke skal laves ret meget udover at vente. Så er du som mig og synes måske, at det med at bage ikke er det nemmeste i verden, så kan du roligt prøve dette brød.
Focaccia er et ovnbagt italiensk brød, som indeholder en del olie og kan pyntes med grøntsager, som bages sammen med brødet. Det fungerer rigtig godt som tilbehør til en omgang snacks, antipasto, tapas eller som en sandwich. Det bedste er, at det grundet ret gavmilde mængder af olie faktisk holder sig friskt og svampet ret længe.
Focaccia al rosmarino er en nok den almindeligste type focacciabrød i italienske køkken, og det som du oftest vil støde på.
Ingredienser
- 25 gram gær
- 5 dl lunkent vand
- 100 gram manitobamel eller ølandshvede
- 400 gram hvedemel
- ½ tsk. sukker
- 2 tsk. salt
- 2 spsk. olivenolie
Pynt
- 1 håndfuld små tomater – gerne i forskellige farver
- 1 stk. lille rødløg
- 1 stk. forårsløg
- 4-5 kviste frisk rosmarin
- 1 tsk. flagesalt
Sådan gør du
-
Opløs gæren i lunkent vand (ca. 37 grader) eller "lillefingervarmt" i en røreskål.
-
Tilsæt sukkeret og rør det sammen til det er opløst.
-
Tilsæt nu mel og vend det hele sammen med en dejskraber.
-
Lad nu dejen hæve i ca. 1 times tid.
-
Imens rengør du alle grøntsagerne.
-
Find en passende bradepande.
-
Læg bagepapir i.
-
Fordel dejen i bradepanden og tilsæt olien, som du efterfølgende laver små "søer" af rundt omkring på dejen..
-
Skær nu tomat og løg ud i skiver.
-
Skær forårsløg ud i fire strimler.
-
Drys med flagesalt.
-
Sæt bradepanden til hævning overdækket 1 times tid.
-
Forvarm ovnen på 220 grader varmluft.
-
Fordel tomater, rødløg, forårsløg, rosmarin og flagesalt på dejen.
-
Bag brødet i 25 min og lad det efterfølgende køle af.
Hvis du vil have mere inspiration til andet bagværk, så er der fx Sophias Bananbrød med chokoladestykker eller nogle super lækre grødboller.