Denne artikel indeholder reklamelinks

Gå til opskrift

De fleste ved godt, at jeg elsker whisky og til tider forvandler mig til “Whiskytossen“, hvor jeg nyder denne hobby utrolig meget. Denne ret skal du ikke drikke whisky til, men du kan godt, hvis du vil erstatte den traditionelle snaps. Opskriften består af en lækker peberrodscreme, røget sild og en let røget whisky til – håber det giver inspiration…

Find de bedste sild og andet i fisk hos Kystfisken.

Jeg lavede “Sol over Gudhjem” i sommerhuset for ganske nylig, da jeg vi nærmede os påsken. Jeg valgte også at lave en anden frokostret til påsken, hvor jeg brugte røget sild, men lavede denne peberrodscreme til. Jeg satte en Highland Park 12 års til, som har en let røget eftersmag, og står utrolig godt til denne ret. Nu behøver du ikke kaste dig ud i, at købe whisky blot fordi du vil lave denne ret, men det fungerer ret godt. Hvis du ikke kender Highland Park 12 års, kan du læse om den på Whiskytossen.

Påskefrokost: Røget sild med peberrodscreme og whisky...

Læs også: Påskefrokost: “Sol over Gudhjem”

Påskefrokost: Røget sild med peberrodscreme og whisky…

Røget sild er utrolig lækkert og ofte spises det som "Sol Over Gudhjem", men det kan også laves med peberrodscreme, rødløg, karse og servers med en whisky til.

Ret frokost
Køkken dansk
Keyword Frokost, Påskefrokost, Påskemad, Påskeretter, Røget sild
Forb. tid 10 minutter
Samlet tid 10 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Peberrodscreme

  • 3 spsk. creme fraiche 18 %
  • 1 spsk. mayonnaise Hellmans
  • 1-2 spsk. friskrevet peberrod
  • 1-2 tsk. citronsaft
  • Salt og friskkværnet peber

Røget sild

  • 1 stk. røget sild
  • 1 lille rødløg
  • 1 bakke karse
  • 2 stykker godt rugbrød
  • Smør eller fedt
  • Friskkværnet peber

Sådan gør du

Peberrodscreme

  1. Riv peberroden på et fint rivejern.
  2. Bland det sammen med resten af ingredienserne.
  3. Smag til med salt og peber.

Røget sild

  1. Fjern skindet fra silden og alle de små ben, vær omhyggelig, det betaler sig.
  2. Hak rødløget fint.
  3. Læg et par stykker pæne sildefilet på det smurte rugbrød.
  4. Tilsæt et par skefulde peberrodscreme.
  5. Tilsæt hakket rødløg og karse samt lidt friskkværnet peber.

Læs også: Påskefrokost: Snaps fra Brænderiet Enghaven…

Påskefrokost: Røget sild med peberrodscreme og whisky...
Påskefrokost med whisky til…

Håber det giver inspiration til en lidt alternativ “sidevogn” til påskefrokost.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift