Cofoco-familien har efterhånden ret mange restauranter, og konceptet er meget enkelt. Menuen koster ca. 250 kr. for 3 retter, for deres “pizza-menu” hvor der så er valgfri pizza. Du kan også vælge deres “antipasti menu”, hvor der er mulighed for deres meatball til deling som hovedret. Deres vinkort er lille, men dækker godt, og så har hver restaurant sin egen stil og køkken – velkommen til Cofoco.
Opdateret: 6/2-2023 med links og tilretning af menu
Jeg har efterhånden besøgt næsten alle Cofocos restauranter, og jeg er aldrig blevet skuffet, faktisk vil jeg gerne (hånden på hjertet) indrømme, at jeg synes, deres koncept er vildt godt, og prisen er utrolig fair. Den nyeste i familien er Corsa, som er italienskinspireret. Den ligger ved “Det Ny Teater” og er hyggeligt indrettet, hvor restauranten har masser af farver. Du har også muligheden for at spise udenfor, hvor der er små hyggelige caféborde, tæpper og varmelamper.
3 retter for 250 kr.
Det er næsten priser som i 1990, er det ikke? Men lige nu skal vi bestemt ikke klage over, at priserne ikke stiger, for det gør stort set alt jo. Deres menu koster 250 kr. og består af:
1. Servering af oliven, foccacia, crudo, crostini baccala og burrata.
2. Servering meatballs i tomatsauce eller Margherita pizza
3. Udvalg af siciliansk is/sorbet
Min fantastiske medspiser og jeg valgte dog at tilføje grillede sardiner i citroncreme, og så udskiftede vi Margherita pizza med en med kartoffel, mascarpone, rosmarin, parmesan og rucola. Imens vi ventede på maden, så bestilte vi en god stor Aperol Spritz til 75 kr. – det kan man sgu altid drikke og navnlig, når solen skinner ikke?
Imens fik vi serveret vores oliven, som er marineret i citron og chili – det gør altså noget godt ved oliven, de bliver blødere og får lidt mere smag.
Maden serveres efterfølgende samlet, så det bliver lidt “social dining”, hvor du kan tage lidt af det hele. Deres “crudo” var på torsk og serveret sammen med oliven, merian og chili – “crudo” betyder “rå”, og tilberedningen minder ret meget om “ceviche”. “Crostini bacala” var også på torsk, hvor der bruges saltet og tørret torsk, som hakkes og røres med mascarpone og kapers – det giver en lækker cremet ret, hvor du så “skovler” så meget som muligt op med de tilhørende crostini. Resterne blev spist til foccaciaen. Til sidst var der burrata, som ikke var “overfed”, hvilket skræmmer nogle lidt – jeg er selv kæmpe fan, men synes oplevelsen kan være lidt voldsom, det var den ikke her.
“Den med ræven”
Et stort og bredt vinkort kan for mange være “heaven”, for andre så kan det næsten fremprovokere koldsved og rystende hænder, navnlig når en ivrig vintjener står ved siden af og ser spørgende ud – er du så på date og vil imponere lidt og er lost på side et, så er der lang vej hjem. Nu skal det ikke lyde som om, at jeg ikke er glad for et stort vinkort, det er jeg helt sikkert, og jeg elsker at dykke ned i dem, men jeg holder endnu mere af, at vinkortet matcher restauranten, og det gør det her. Præcis som med retterne er det enkelt og nemt at overskue.
På hele kortet er der ca. 20 vine inddelt i hvid, orange, rosé og rødvin. Efter nogle af vinene, står den en lille kæk kommentar som “Helt let og lyst saft – Pizzavin!” eller “Smager molto godt” eller “Den med ræven” – det tager vinkortet ned på jorden, og så guider nogle af kommentarerne faktisk også. Vi valgte “Den med Ræven” – 2018 ”La Chamade”, Bornard, Jura på Ploussard, som minder en kende om Pinot Noir – dog helt sin egen med duft af vilde jordbær, tranebær, ribs, syrlige krisebær og skovbund. I munden syrlig og faktisk med lidt “perler” på tungen samt lækker og frisk frugtfylde. Den er økologisk og koster 700 kr. for en flaske.
Perfekt pizza
Til vores vin fik vi friterede risottokugler, fennikel al forno med rucola, taggiasca, pinjekerner og vinaigrette, artiskok med gremolata og parmesan og en kartoffelpizza – så er der fuldt hus ikke?
Min favorit udover pizzaen, som var helt tynd, let sprød og med masser af fyld, var helt sikkert carciofi, som er artiskok med gremolata og parmesan. Det smager skønt og viser, hvor meget få enkelte ingredienser sammen kan udrette – præcis som det italienske køkken er kendt for.
Afslutningen
Egentlig var afslutningen forskellige udvalgt italiensk is, men vi skiftede den ene dessert ud med den klassiske tiramisu, som er en italiensk kaffekage, som fortæller ret meget om restaurantens evner. Min klare holdning er, at hemmeligheden bag den perfekte tiramisu er, at de “ladyfingers”, som kagen består af, ikke må suge hverken for lidt eller for meget espresso op, når kagen laves. Suger de for meget, så bliver kagen bitter og sjasket, og suger de for lidt, så mangler den dybde – Corsa klarede denne test perfekt med deres servering – heldigvis skulle jeg dele med min medspiser, ellers havde jeg hapset det hele. Er du ikke til tiramisu, så kan du roligt bestille is, det er friskt og utrolig velsmagende – vi fik hasselnød, vanilje og lime.
Du kan roligt besøge Corsa og bestille deres menu og en god flaske vin til, prisen ender afhængig af vinen på ca. 1000-1200 kr. for to personer med det hele, og det kan næsten ikke gøres billigere i København, slet ikke hvis du kigger på antal retter, kvaliteten og variationen, som Corsa tilbyder.
Navn: Corsa Vesterbro (Cofoco)
Hvor: Vesterbrogade 44, 1620 København
Pris: $$
