Pepe Vieira ligger i kommunen Poio ved Pontevedra-provinsen i Galicien, Spanien tæt på Pontevedra. Stedet ligger på en privatejet grund midt i en frodig skov ca. 5 km fra Sanxenxo og med udsigt over Ría de Pontevedra og nærliggende Rías Baixas. Michelin-guide beskriver stedet som en “mirakellignende” restaurant i landlige omgivelser, omgivet af skov, haver og terrasser” – lyder det som et sted, der er en omvej værd?
Jeg tillader mig lige at svare på mit eget spørgsmål – det er det! Faktisk er Pepe Vieira ét af de steder, som jeg har boet, hvor alt går op i en højere enhed. De har 14 værelser, og du behøver ikke tage stilling til, om du vil bo i et standardværelse, dobbeltværelse, suite eller villa for de har kun én slags værelse. Alle værelser er på 35 kvm og opdelt mellem stort åbent soveværelse med udsigt over bugten og badeværelse samt privat terrasse med liggestole. Den kombinerede restaurant-hotel-løsning betyder også, at Michelin-guiden har tildelt stedet 2 Michelin-nøgler, som er højt indenfor hotelkategorien i Michelin-guiden.
Naturen spiller en central rolle hos Pepe Vieira – der ses rådyr og kaniner på grunden, og den minimalistiske, kubiske arkitektur med store glaspartier lukker bogstaveligt talt naturen ind. Hele idéen med at naturen bestemmer er gennemsyret på ejendommen. Du ser også, at græsset vokser vildt, ukrudt springer op hist og pist, og området holdes med en så lille indgriben som muligt. Så er du typen, som får lidt stress over, at der vokser ukrudt hist og pist, så er stedet måske ikke noget for dig.
Hver menu omfatter typisk tre forretter (ofte med fisk eller skaldyr), tre hovedretter og op til tre desserter. Retterne skifter med sæsonen og baseres på lokale råvarer – fx friske fisk og skaldyr fra kysten samt grøntsager fra hotellets egne haver. Signaturretter, som er værd at fremhæve, er deres grillede galiciske perlemuslinger (“vieira”) i egen skal med fermenteret grøntsagssuppe og hirsecreme, hummer i citronfløde og langoustine i en Albariño-vin-emulsion samt økologiske salater med krydderurter fra stedets egne køkkenhaver.
Restauranten
Pepe Vieira er en 2-stjernet Michelin-restaurant (2023) med én grøn Michelin-stjerne for bæredygtighed. Køkkenet er kreativt, avantgardistisk og dybt forankret i galiciske traditioner – chefkokken Xosé T. Cannas (kaldet Pepe Vieira) kalder stilen “verdens yderste køkken”.
Menuen består udelukkende af indstillede gourmet-menuer (smagsmenuer) med navn som “Romasanta”, til 255 euro, hvor du får 3 snacks, 9 hovedretter og 3 desserter – og ja, du får også lidt ekstra faktisk, for flere af retterne du får “tæller ikke med”, fx to overraskelser hvor du spiser i køkkenet. De andre menuer er “The lord of Andrade” til 200 euro, hvor du får 3 snacks, 6 hovedretter og 2 desserter, og den sidste er “The Holy Election”, hvor du får 3 snacks, 3 hovedretter og 1 dessert til 170 euro – og ja, det er svært at gennemskue hvilken, som er den store menu ud fra navnene – men det er den første.
Start med frokost i restauranten
Min klare anbefaling er, at du overvejer at tage to overnatninger, hvor du så starter med en frokost, da du så har god tid, videre kan du overveje at starte allerede 13.00, hvilket betyder, at du spiser, imens du alligevel venter på at værelset er klar til check-in 15.00 (et lille hotel-hack).
Du kan vælge at starte med snacks udenfor, naturligvis hvis vejret tillader det – i området falder der tæt på dobbelt så meget regn på ét år, som der gør i Danmark – så vær forberedt på skiftende vejr. Jeg valgte deres store menu, som starter med snacks, og vælger du deres vinmenu, som vil jeg klart råde dig til, så er der også Cava inkluderet.
Vinmenuen koster 96 euro, og niveauet er tårnhøjt. De første snacks er bl.a. makrel med citronskal, som serveres på et tørret fiskehoved (arten ved jeg faktisk ikke helt). Derudover får du en servering med knivmusling, som egentlig serveres rå, men hvor jeg dog bad om at få den let tilberedt, den kommer i en fermenteret fiskesuppe med tangstøv.
“Creambuffs” og søpindsvin
Næste serveringer er en brioche med musling, som smager himmelsk og ved siden af en utrolig smuk servering med søpindsvind. Her skal jeg ærligt erkende, at jeg nok aldrig kommer til at elske søpindsvin. Jeg er helt med på, at det nok er et “gastronomisk selvmord” at udtrykke, men jeg synes, smagen ved serveringer med søpindsvin ofte bliver for præget af levertran. Denne var dog i balance, og ærligt talt kunne det være værre (jeg har fået dem helt rå). Men nok om det.
Showkøkkenet
Efter denne servering inviteres du indenfor, hvor næste snack (som faktisk efter min optælling er nr. 5) bliver serveret ved deres lille showkøkken. Du sidder ved højstole, hvor kokken laver en servering på kammusling. Igen havde jeg frabedt mig rå skaldyr, så denne blev lynstegt på panden. Jeg er helt enkelt blevet for gammel og erfaren til at betale for en stor og dyr menu på en Michelin-restaurant, hvor jeg skal spise flere retter, som jeg ikke finder perfekte. Kammuslingen serveres på en creme af corn og kartofler og en sauce på fermenterede grøntsager.
Så til bords
Efter vores sidste snack, og ærligt er jeg i tvivl om, hvorvidt kammuslingen var en snack eller en forret, så fortsætter middagen ved bordet. Den første ret ved bordet er rejer, som er en spise, der er meget populær i Galicien, da rejerne høstes i de nærliggende farvande. Serveringen er todelt, hvor den ene er hovederne, som er grillet på et lille spyd (om de havde været serveret rå ellers, ved jeg faktisk ikke). Den anden del er kroppen, som er let pocheret og serveres i en sauce på æble, ingefær og citrus samt purløgsolie. En skøn ret, hvor begge dele fungerer utrolig godt.
Måske verdens bedste hummerservering
Den næste ret er måske den bedste hummerservering, som jeg nogensinde har fået serveret. Alt fungerer i denne servering, og stort set alt på hummeren er også brugt. I skallen får du en suppe, hvor hovedet er indkogt og tilsmagt med kokos og padron. Halen er pakket ind i en tynd beignetdej, som er krydret med røget paprika og tilføjet “padron-støv”.
På niveau med stor Bourgogne
Vinen der til er en Leirana Finca Genoveva på Albariño, som er mesterlig – Jysk Vin forhandler den faktisk, og prisen er 300 kr. flasken. Den er lavet på 200 år gamle vinstokke og er en utrolig flot vin – duft af syltet citron, søde pærer, vanilje og røg – et helt perfekt match til hummerretten. Vinen går igen til næste ret, som måske er den bedste jomfruhummerservering, jeg nogensinde har fået – ja, den er god nok.
Jomfruhummer a la Pepe Vieira
Netop skaldyr er populære i Galicien, da farvandet er rigt på dem, hvilket skyldes forholdene – vandet er køligt og temperaturen svinger ikke særlig meget i havet året rundt (Atlanterhavet). Denne servering er lidt som den forrige, hvor hele jomfruhummeren er brugt. Hovedet spiser du – antaget du har lyst – det er en lidt speciel spise nemlig, men for mange er det en stor delikatesse. Halen er tilbredt og serveres sammen med tapiokaperler, og som tilbehør er der en croissant – underligt nok, så fungerer det fremragende sammen.
En ret som deler vandene
Er alt perfekt på en 2-stjernet Michelin-restaurant? Nej, og ærligt så skal det heller ikke være stift og perfekt, så er det ikke til at være i. Der skal være plads til småfejl, samtaler som rækkers sig ud over maden osv. Nu springer jeg til en ret, som jeg gætter på må dele vandene. Det var “lamprey” – en art, som vist tilhører ålefamilien (på dansk hedder den “havlampret”) og er lidt speciel.
Her serveres den med en sauce på blod, mørk chokolade og kakao – meget intens og dyb smag af lever. Ærligt, så er det ikke min favorit. Dengang, El Bulli og The Fat Duck havde deres storhedstid, var det kutyme, at der var en form for “rædselsret”, som skulle chokere mere end dupere – om det er formålet med denne, ved jeg ikke, men den falder ikke i min smag.
Perfekt tilberedt
Heldigvis er den blot én ud af mange retter, og retten efterfølgende er kulmule – perfekt tilberedt, perfekt saltet og stegt – som kommer med en sauce på safran og med et stykke luftigt brød til – det smager himmelsk.
Tid til overraskelse
Efter vores ret kommer tjeneren og beder os pænt om at følge med – han viser os ind i deres vinrum, hvor vi for første gang får skænket noget andet end Albarina, nemlig en Godello, som også er en drue fra Galicien. Her forklarer han om vinen og deres udvalg. Det “lille” vinrum rummer dog kun deres mousserende vine. Kort efter spørger han, om vi er klar til en overraskelse mere, og ja – 100% sikkert. Bagerst i vinrummet er der en dør direkte til køkkenet, hvor alle kokkene hilser pænt. Nu er der et par ekstra serveringer i køkkenet.
Kan du li´ sushi?
Hvis ikke, så er næste ret nok ikke for dig, for det er faktisk tre stykker frisk fisk – rødmule, kulmule og gedde, som serveres med hver deres marinade og skæres for ved bordet. Som tjeneren siger en “Galisisk Sashimi”.
En barndomsret
Som barn fik jeg nogle gange lov til, at skære toppen af en appelsin og presse en sukkerknald ned i appelsinen – herefter kunne man suge den søde saft op, og det smagte himmelsk. Her får du en “Queimada”, som er en galicisk likør, der er serveret sammen med limesaften. Du presser på samme måde limen for at få væsken og likøren ud – skøn oplevelse.
Den “forklædte ost”
Efter barndomsretten med den sødmefulde lime, så er der “ost” på menuen, som faktisk er æggehvider, der er fermenterede, hvordan det er muligt ved jeg ikke, men de får en overflade, som faktisk ligner den klassiske camembertost. Indeni er der æble og karamel – og ja, det smager himmelsk!
Ud over gastronomien og den kæmpe spiseoplevlese det er, kan du også få “et stykke natur” med i oplevelsen. Hotellet har to økologiske køkkenhaver med lokale urter og grønt, og som gæst kan du som mig starte måltidet med et glas på terrassen eller faktisk i deres urtehave – men det skal du bede om forud. Da jeg besøgte dem, så sluttede oplevelsen også på terrassen, hvor der blev serveret petit fours og vejret og udsigten over bugten, som restauranten ligger over, blev nydt
Samlet set kombinerer Pepe Vieira gastronomi på allerhøjeste niveau med en naturskøn ramme – alt i en atmosfære af ro og luksus og besøget er en stor omvej værd.
