Området “Rhône” ligger i Frankrig og følger floden af samme navn ca. 250 km. For mange er netop dette vinområde noget af det ypperste, der findes. Årsagen er ret enkel – det er et område, som er utrolig mangfoldigt, hvor der findes vine, som kan være meget forskellige på trods af, at området er relativt lille, derudover er det også et af de ældste vinområder i verden. Jeg har kigget på 8 producenter, som hver især laver fremragende vin fra Rhône, som viser netop, hvor stor forskellen er – god fornøjelse.

Reklame: Lavet i samarbejde med JyskVin.dk

I artiklen finder du 8 forskellige skønne rødvin fra Rhône, som alle kan fås til fornuftige penge. Alle fungerer til fx en god osso buco med gremolata, pizza – som fx denne med “bøf bearnaise” eller en god hjemmelavet gnocchi med salciccia.  

Domaine La Collière, Rhône, Les Bergeronnettes 2021

Den første vin i testen er også den billigste. Den er til tider på tilbud, hvor det er værd at holde øje – der er nemlig utrolig meget vin at hente for pengene. Producenten er Domaine La Collière, som helt enkelt laver skøn vin, hvor du får utrolig meget for pengene. Denne har en skøn duft af brombær, solbær, friske blommer, hvid peber, eg og friske krydderurter. Netop friskheden går igen i munden, hvor der både er en skøn fylde med frugt og syre og friskhed, som gør den fremragende til en omgang simremad, tapas eller pizza direkte fra grillen.

Den ultimative Rhône-test - derfor er området så populært!

Pris: 122 kr. pr. stk. /89,95 kr. ved køb af 6 stk.
Point: 91/100


La Bastide Saint Dominique, Côtes du Rhône Villages 2021

Jeg har tidligere smagt masser af La Basides vin, og de har aldrig skuffet, hvilket denne Côtes du Rhône Villages 2021 også understreger. Jeg har tidligere serveret den til nogle af de store franske retter, som boeuf bourguignon og cassoulet, som fungerer helt perfekt. Den er lavet på “GSM”, altså Crenache, Shiraz, Moulverde, og så har den også lidt Carignan tilføjet. Det giver en skøn vin med duft af viol, friske røde blomster, solbær, kirsebær, mørk chokolade, læder, lakrids og timian – faktisk fortsætter duften med at udvikle sig i glasset i timevis, så hold lidt igen, hvis du kan. I munden er den fyldig med gode lækre tanniner og en skøn syre.

Den ultimative Rhône-test - derfor er området så populært!

Pris: 145,00 kr. pr. stk. /99,95 kr. ved køb af 6 stk.
Point: 92/100


Domaine la Bouïssiere, Côtes du Rhône 2022

Det er dælme godt, det her, og det understreger præcis pointen i indledningen med, at der er stor forskel på vinene, som kommer ud af Rhône. Denne er lavet på unge vinstokke hvilket der bestemt ikke er noget galt i – det giver blot en anden profil, når der snakkes vin. Den har en skøn duft af friske solbær, jordbær og tranebær, men også af flæsk, røg, læder og mere dybe noter. I munden er den livlig med skønne tanniner, hvor der bagved gemmer sig en lækker frugtsødme og god syre. Giv den tid i glasset, så får du en kæmpe vin!

Den ultimative Rhône-test - derfor er området så populært!

Pris: 159,00 kr. pr. stk. /109,95 kr. ved køb af 6 stk.
Point: 92/100


Clos St. Antonin, Côtes du Rhône 2022

Vinmageren fra Clos St. Antonin har tidligere arbejdet sammen med en anden producent, som du kan læse om lidt længere nede i artiklen – det er Domaine de la Janasse, som nok er én af de vine fra Rhône, hvor jeg er blevet mest overrasket over kvalitet i forhold til pris nogensinde (det var under en blindsmagning for mange år siden). Denne imponerer bestemt også! Flot duft fyldt med kirsebær, hindbær, solbær, eg, svampe, skovbund, mynte og læder. I munden er den fyldig – masser af powerfrugt, blide tanniner og en god tørhed, som indkapsler oplevelsen.

Den ultimative Rhône-test - derfor er området så populært!

Pris: 135,00 kr. pr. stk. /109,00 kr. ved køb af 6 stk.
Point: 93/100


Domaine Alary, Côtes du Rhône, La Gerbaude 2021

Jeg har smagt flere af Domaine Alarys vine gennem årene, og kvaliteten har altid været i orden, og ofte har vinene imponeret. Det gør denne også, og til prisen er den tæt på genial. I næsen har den duft af mørke bær – solbær, brombær, blommer samt muskat, lakrids, peber og et lille hint af røg. I munden er den frugtig, hvor du får masser af “poleret frugt” og krydderier pakket ind i fine tanniner og en god syre. Den fungerer godt til vildt eller en bøf, hvor der er en god kraftig sauce til.

Den ultimative Rhône-test - derfor er området så populært!

Pris: 125 kr. pr. stk. /109,95 kr. ved køb af 6 stk.
Point: 93/100


Domaine de la Janasse, Côtes du Rhône 2022

Så kommer vi til én af mine personlige favoritter – nemlig Domaine de la Janasse, som jeg ærligt synes er en kende undervurderet. Den smager fremragende og burde efter min mening koste langt mere – men det klager jeg ikke over – tværtimod! Den er sammensat af intet mindre end 5 druer, hvilket giver en skøn, charmerende og fyldig vin. Duft af solbær, brombær, blommer, mørke kirsebær, tobak, læder, lakrids og et lille hint af tørret frugt. I munden er den fyldig, hvor du faktisk bliver overrasket over nuancerne, hvor både sødme, syre, mineralitet og tanniner går op i en højere enhed.

Den ultimative Rhône-test - derfor er området så populært!

Pris: 149,00 pr. stk. /109,95 kr. ved køb af 6 stk.
Point: 94/100


J.-L. Chave Selection, Côtes du Rhône, Mon Coeur 2021

Chave laver også flot Rhône-vin og placerer sig i den høje ende af, hvad jeg normalt kalder “skalaen for hverdagsvin” – faktisk vil jeg gerne gå så vidt at sige, at det er i toppen af denne skala! Den er lavet på 60% Grenache, 30% Syrah og 10% Mourvèdre/Cinsault – som er helt klassisk og lige efter “den store Rhône-bog”. Duft af modne sorte kirsebær, solbær, nelliker, viol, blommer, peber og et lille hint af lavendel. I munden er den fyldig og krydser af på både frugtsødme, tanniner og skøn syre – balance, samspil og harmoni og utrolig godt lavet.

Den ultimative Rhône-test - derfor er området så populært!

Pris: 159,00 pr. stk. /142,00 kr. ved køb af 6 stk.
Point: 92/100


Clos du Mont-Olivet, Côtes du Rhône, Vieilles Vignes 2021

Jeg synes, det er fedt med et label, hvor der er et stempel hen over – det bryder lidt med det traditionelle Frankrig og Rhône. Det er flot vin, som Clos du Mont-Olivet leverer, og den høster (helt forståeligt) mange point hos anmeldere. Den har duft af masser af friske og mørke bær, som det første du lægger mærke til – hindbær, jordbær, solbær samt tobak, svampe, læder og peber. I munden har den en skøn friskhed over sig, som sammen med masser af frugt og tanniner klapper den flot i mål – virkelig flot glas til prisen.

Den ultimative Rhône-test - derfor er området så populært!

Pris: 169,00 pr. stk. /149,00 kr. ved køb af 6 stk.
Point: 93/100


Håber du finder nogle gode vin, som matcher din smag. Én ting er sikkert, du får value for money for samtlige flasker. Hvis du er gerne vil vide mere om det skønne vinområde Rhône, så kan jeg anbefale, at du læser “Derfor holder jeg så meget af Rhône vin“.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Write A Comment