Derfor holder jeg så meget af Rhône vin
Annonce Frankrig Rødvin Spiritus Vin

Derfor holder jeg så meget af Rhône vin

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Der findes masser af grunde til at elske fransk rødvin. Det kan være, at du er forelsket i landet i sig selv, det kan være, at du holder af store Bourgogner, at du elsker Bourdeaux eller nogle af de små særlig mindre kendte områder. Det kan også være, at du som mig er glad for Rhône området! Jeg har sammen med Degustation.dk lavet en række artikler, hvor vi kommer tættere på dette fantastiske vinområde…

Fakta om Rhône

Inden vi starter med at kigge dette skønne område, så lad os lige kaste et lille blik på noget af det faktuelle, når det kommer til Rhône. Området har som så mange vinområder i Frankrig en ret spændende historie, der går flere tusinde år tilbage i tiden. Rhône-regionen følger floden af sammen navn omkring 250 km. Den starter i byen Lyon og går helt til Avignon ved middelhavskysten mod syd. “Côtes du Rhône” betyder “skråningerne ved Rhône”, som netop er nøglen til dette særlig vinområde.

Billedet lån af www.albetrostravel.dk

Det er nemlig sådan, at Massif Central og Aplerne laver en dal, som har været udsat for lidt af hvert. Vi snakker både oversvømmelser, vulkanudbrud og skift i vejret gennem de sidste 40 mio år. Det har skabt et unik område, hvor jordbunden er rig på både sand, ler, granit, kalksten og kvarts. Det betyder også, at de vine, du får fra Rhône, kan variere utrolig meget i struktur, smag og stil.

Fra de kølige og tørre til de krydrede og sødmefulde!

Netop denne forskel i området gør, at der er stor forskel på om du drikker en vin fra det nordlige Rhône eller det sydlige Rhône? Det er nemlig sådan, at klimaet ændrer sig en del, og det er på trods af, at Rhône-dalen “kun” strækker sig over 250 km. Hvis vi sammenligner med Danmark svarer det til afstanden fra Skagen til syd for Århus, hvilket jo ikke har de store udsving i klima. Det er der dog i Rhône. Området i det nordlige Rhône kan have hårde vintre og varme somre, som er påvirket af mistralvinden. Det nordlige Rhône omfatter Côte Rôtie, Hermitage, Saint Joseph, Cornas, Crozes Hermitage og Condrieu. Rødvinene er ofte lavet på Syrah og bliver mørke, intense og kan være ret tannin rige. Du kan se flere eksempler her.

Gode bud på Rhône-vine fra degustation.dk

Når vi kigger på det sydlige Rhône, så er der naturligvis noget varmere, og dermed får vinen også et helt andet udtryk. Her er de primære druer Grenache, Syrah og Mourvedre – hvis du har set forkortelse GSM – som er druernes forbogstaver, så er det herfra.

Det sydlige Rhone omfatter Chateauneuf-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras, Rasteau, Beaume de Venise, Vinsobres, Tavel, Lirac, Côtes du Rhône Villages, Côtes du Rhône, Costieres des Nimes, Côtes du Luberon og Vin de Pays. Vinene her er for mig mere bløde, fyldigere og kan have et mere krydret udtryk. Jeg er til begge dele – både Nord og Syd, men til hver sin tid.

Klassifikation af Rhône

AOC-systemet er ikke som du måske tænker, en vurdering af den kendte michelin-restaurant i KBH, nej det er det for “Appellations d’Origine” som styres af Institut National og inddeler Rhône i fire områder, hvor “Cru” er det højeste niveau:

  • Côtes du Rhône AOC
  • Côtes du Rhône Villages
  • Côtes du Rhône Villages + bynavn
  • Cru

Hvis vi starter fra bunden har vi “Côtes du Rhône AOC“, hvor et glimrende eksempel er denne Domaine Des Escaravailles Côtes du Rhône Les Sablieres 2017 fra Degustation.dk. Denne klassifikatoin er den mest almindelige, og anvendes af samtlige 171 kommuner i regionen. Går vi et niveau op er vi på “Côtes de Rhône Village“, hvor kravene til druerne er højere end ved “Côtes du Rhône AOC“. Niveauet over tilføjes der et bynavn, så ser du en flaske fra Rhône, hvor der er et bynavn, og “Côtes du Rhône Villages” så er du tæt på toppen, og her finder du vine af endnu bedre kvalitet. Det kunne passende være “storebror” til den forrige fx Domaine Des Escaravailles Roaix Les Hautes Granges 2018. Her drejer det sig fx om modenheden og igen kvaliteten.

Rhône område i sin pragt – billedet er lånt af www.winemag.com

Den sidste klassifikation er “Cru”, som kan sammenlignes med klassifikationen i Bordeaux hvor “Grand Cru Classe” findes i 5 kategorier. Vinene i “Cru” ligger på dette niveau og her behøver de slet ikke bruger navnet Côtes du Rhône. Så har du set en “Châteuneuf-du-Pape“, “Hermitage” eller “Côte-Rotie”, så kan det være fra denne klasse. Domaine Chante-Perdrix Chateauneuf-Du-Pape Etienne Pecoul 2016 fra Degustation.dk er det fremragende eksempel på denne, også på, at topvinen ikke behøver at koste flere 1000 kr.

Til sidst har jeg fundet lidt hurtig viden om Rhône, så du har lidt at huske på til næste gang, at du kigger på vine fra dette område. Derfor kommer der 5 hurtige om Rhône vin – så har du din paratviden klar:

  1. Der er enorm stor forskel på vinene fra Nord og Syd – husk det på, at det på trods af de kun 250 km lige så vel kunne være to forskellige lande.
  2. Cotes du Rhone var sammen med Provence den første region i Frankrig, som producerede vin – du kan huske det på “oprindelsens vinland“.
  3. Rhonedalen ligger i Sydfrankrig og ofte den folk taler om.
  4. Côtes du Rhône betyder oversat skråningerne ved Rhône.
  5. Typiske røde druer i Rhonedalen er Grenache, Syrah og Mourvedre – husk det på “GSM”.

Håber det har givet inspirtion – du kan finde både vine og mere viden på degustation.dk

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar