Gå til opskrift

Bøf bearnaise er en ægte fransk klassikser, som jeg elsker at spise. Den fede cremede syrlige sovs til en god lækker bøf er bare lækkert. Men hvorfor ikke kombinere denne oplevelse med en pizza? Det er da genialt. Her får du en opskrift, som er hurtig og nem at lave. Du kan også vælge at snyde lidt med fx købe-dej og købe-tomatsauce, hvis du gør det, så er den meget nem at lave – god fornøjelse…

Jeg blev inspireret af denne pizza, da jeg så, Feed Bistro postede et billede af den for længe siden. Derefter var der ikke langt fra tanke til handling. Eneste udfordring var dog, at der ikke var nogle opskrifter, men det er der nu.

Opskrift på bøf bearnaise pizza

Opskrift på bøf bearnaise pizza

Altså hvis bøf bearnaise er godt, og pizza er godt – så må "Bøf Bearnaise Pizza" da næsten være dobbelt så godt, ikke – få opskriften her.

Ret Aftensmad
Køkken Fransk
Keyword Bearnaisesovs, Bøf, Entrocote, Pizza
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Pizzadej

  • Enten kan du bruge opskrift på pizzadej eller køb en færdigdej – fx en surdejsbund
  • 150 gram revet ost

Tomatsauce

  • Enten kan du bruge opskrift på tomatsauce eller køb en færdiglavet gerne øko

Bearnaisesauce

  • Brug opskrift på bearnaisesovs
  • En sprøjteflaske eller en sprøjtepose

ENTRECOTE

  • 2 stk. 200 gram dansk øko entrecote
  • 2 kviste rosmarin
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. neutral olie
  • 2 spsk. smør
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

ENTRECOTE

  1. Tag kødet ud af køleskabet 30 min. før du skal bruge det.

  2. Varm en pande op til maksimal varme.
  3. Med en madpincet holder du kødet, så du svitser fedtkanten af i ca. 30 sekunder.
  4. Tilsæt nu olie, rosmarin og hvidløg, som du lige har givet et bask først.
  5. Steg kødet i ca. 1 min på den ene side.
  6. Vend det og steg videre, tilsæt smørret.
  7. Lad smørret smelte og steg kødet færdigt i et par minutter, mærk på det for at tjekke om det er færdigt.

  8. Lad det trække i staniol.

Bøf bearnaise pizza

  1. Varm ovnen op til højeste temperatur varmluft.
  2. Rul dejen ud og tilføj tomatsauce samt ost.
  3. Sæt pizzaen ind og giv den ca. 12 min – hold øje med bunden.
  4. Lav nu bearnaisesovsen og hæld den på flasken eller posen.
  5. Imens laver du bøffen og pakker den ind i staniol.
  6. Når pizzaen er færdig, skal den køle af i 10 min ellers skiller sovsen, når du hælder den over.

  7. Når pizzaen er kølet af, så skærer du bøffen ud og fordeler på pizzaen.
  8. Hæld nu bearnaisesovsen på i strimler eller i en cirkel.

  9. Server med det samme og gerne med et godt glas Bordeaux til.
Opskrift på bøf bearnaise pizza
Den fungerer også særdeles godt til tømmermænd 😂
Opskrift på bøf bearnaise pizza
Sørg endelig for at skære kødet ud rimeligt tyndt, så hænger det hele bedre sammen.

Hvis du er sulten efter flere opskrifter med bearnaise, så kan jeg anbefale “Flæskestegssandwich med bearnaisesovs” den er temmelig vild 👌

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift