Gå til opskrift

Normalt laves denne ret som “Cordon Bleu” med kylling, men skulle du tilfældigvis have et godt stykke kalkunbryst i overskud fra Thanksgiving middagen eller bare en lyst til Cordon Bleu, så kommer hermed en skøn opskrift. Jeg lavede den selv efter Thanksgiving, hvor jeg havde en kalkun på 12 kilo fra Kalu.dk, der skulle udnyttes – håber du synes om opskriften…

Retten er faktisk ret simpel og transformerer et stykke kyllingebryst, kalkunbryst, skinkesnitzel eller kalvesnitzel indtil en lækker ret. Der skæres en lomme som fyldes med skinke og ost, herefter dobbelt paneres og steges i rigelige mængder olie.

Læs også: Thanksgiving Tema: Bagel med kalkun, rucola, og tyttebærsauce!

Thanksgiving Tema: Opskrift på Cordon Bleu på kalkunbryst...

Thanksgiving Tema: Opskrift på Cordon Bleu på kalkunbryst…

Ret: Bonusmad, Hovedret
Køkken: Amerikansk
Keyword: Cordon Bleu, Kalkun, Kylling, Thanksgiving Burger
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 2 personer
Forfatter: Familiefaren

Normalt laves "Cordon Bleu" med kylling, men skulle du tilfældigvis have et stykke kalkunbryst i overskud fra Thanksgiving er det perfekt til en skøn ret!

Udskriv

Ingredienser

Cordon Bleu

  • ca. 300-400 gram kalkunbryst
  • 4 stk. kødnåle
  • 4 stykker panchetta eller tørsaltet skinke
  • 8 stykker ost efter eget valg
  • 2 stk. hele æg
  • 6 spsk mel
  • 6 spsk panko
  • 1 dl neutral olie

Ristet rosenkål med panchetta og hasselnødder

  • 300 gram rosenkål
  • 150 gram panchetta
  • 50 gram hasselnødder
  • 1 spsk oliven olie.
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Ristet rosenkål med panchetta og hasselnødder

  1. Rengør rosenkålen.
  2. Varm en pande op.
  3. Skær dit panchetta ud.
  4. Steg det sprødt.
  5. Hvis du vil lave deluxe versionen, så langstidsteger du hasselnødderne.
  6. Tænd oven på 120 grader almindelig ovn.
  7. Læg hasselnødderne ind i 2 timer.
  8. Drys dem over når rosenkålene er færdige sammen med bacon.
  9. Ellers så fordeler du rosenkål sammen med nødderne i et ildfastfad.
  10. Tilføj olive, salt og peber.
  11. Giv dem 45 min.
  12. Tilføj bacon.

Cordon Bleu

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Skær en lomme i kalkunbrystet.
  3. Læg skinke og ost ind.
  4. Luk den med kødnåle.
  5. Dyp den først i mel, så æg, så rasp.
  6. Læg den på bagepapir og giv den 20 min i ovnen.
  7. Varm en pande op med olie.
  8. Steg den i 3-4 minutter på hver side.
Thanksgiving Tema: Opskrift på Cordon Bleu på kalkunbryst...
Et lidt stort stykke kalkun…

Læs også: Thankgiving Tema: Kalkun wrap med brie og tyttebærsauce!

Thanksgiving Tema: Opskrift på Cordon Bleu på kalkunbryst...
Så er der serveret…

Håber du synes om retten – det er vildt lækkert og en ret god måde, at udnytte et ellers stykke lidt kedeligt kød – glædelig Thanksgiving!

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Write A Comment

Vurdér opskrift