Thomas Herman er en kokkeprofil, som jeg altid har synes godt om. Han virker bare empatisk og en skøn blanding af en levemand og en familiefar – måske minder han mig i virkeligheden om mig selv? Kogebogen Feast har undertitlen “Mit solskinskøkken” og er en skøn samling af de retter, som har en særlig plads i Thomas’ hjerte. Det forstår jeg sandelig godt – det hele ser nemlig uhyre lækkert ud og er præsenteret knivskarpt. Her kommer min anmeldelse af “Feast” – god fornøjelse.

Først kogebog jeg kan huske, at have anmeldt af Thomas Herman var “Hermans Aftensmad”, hvor han lavede en masse hverdagsmad og havde sin datter Smilla med på flere af billederne. Jeg husker den fangede mig ret meget, da den var i øjenhøjde og på trods af, at en Michelin-kok svingede kniv og pander, så kunne alle være med.

Førstehåndsindtryk

Da jeg åbnede bogen var min første tanke – “Dette er en kogebog, hvor der er investeret lidt mere tid og lidt flere penge i”. Den udtrykker nemlig kvalitet – både selv kogebogen med den tunge indbundet ryk og flotte forside samt indholdet med knivskarpe billeder i utrolig høj kontrast. Min næste tanke var – “Har Thomas Herman nu huske at være i øjenhøjde med læseren?”. Det vender vi tilbage til.

Mad & Monopolet Anmelder:
Masser af lækre opskrifter i Thomas’ bog…

Komposition og indhold

Jeg vil næsten sige traditionel opbygning, hvor vi starter med de lette retter og bygger langsomt op. Dog er der lidt mere end blot det. Der er naturligvis et forord, hvor Thomas Herman fortæller om sin motivation for at lave endnu en kogebog, der tager udgangspunkt i hans rejser som barn. Videre handler det om “Måltidsdrømme”, hvor Thomas Herman laver opskrifter fra forskellige perioder i hans liv – fx hans tid på “Arzak” i San Sebastion i Basketlandet, som har 3 Michelin Stjerner. Faktisk den første restaurant med 3 stjerner jeg spiste på med min kæreste.

Mad & Monopolet Anmelder:
Gazpacho – klassisk spansk…

Det næste vi kommer til er “Vigtig Råvarer”, “Supper”, Pasta, ris & polenta”, “Fisk, skaldyr og bløddyr”, “Grønt, garniture og småretter”, “Kød og fjerkræ”, “Desserter” og endelige “Grundopskrifter og fonder” – sikke en omgang ikke? Bogen rummer også mere end 100 opskrifter fordelt på 272 sider og Thomas Herman tager sig god tid. Allerede nu vil jeg gerne afsløre, at jeg holder af hans passion og indsats. Det kræver nemlig en utrolig indsats, at levere dette.

Mad & Monopolet Anmelder:
Drømmer mig tilbage til San Sebastian…

Opskrifter

Formår Thomas Herman at holde denne kogebog i øjenhøjde, som jeg indledningsvis spurgte om? Svaret er ja og det skyldes, at retterne på trods af utrolig skarpe opstillede billeder er opskrifterne faktisk er helt nede på jorden. Der er “Oksehaler fra San Sebastian”, “Grillet Gazpacho” fra hans tid i Spanien men du finder også en extravagant suppe “Ajo Blanco” som er en hvid gazpacho med østers, der ligner en million når du serverer den.

Mad & Monopolet Anmelder:
Ét eksempel på en ret som ligner en million!

Der er grillet brød med den lækreste parmaskinke men omvendt en bisque med knivmuslinger, som på samme måde som “Ajo Blanco” ser meget luksuriøs ud. Årsagen til det fungere er faktisk forordet og indledningen, hvor Thomas Herman fortæller om forskellige perioder fra hans liv, hvilket jeg synes du skal starte med at læse, det binder nemlig det hele sammen.

Mad & Monopolet Anmelder:
Utrolig flot billede…

Billeder

Billeder er i meget høj kvalitet, det er taget af Kontrast APS, så de kunne være taget af Claes Bech-Poulsen, men det står der faktisk ikke direkte. Han har tidligere skudt billeder til Per Hallunbæks bog fra Falsled Kro og tager nogle utrolig flotte billeder. Det er knivskarpe, flotte kontraster og i god variation. Nogle få steder synes jeg dog, at billederne er overeksponeret, fx ved dessertbilledet her, men bortset fra det, så må jeg løfte hatten.

Mad & Monopolet Anmelder:
Få billeder er en kende overeksponeret…

Dommen

“Feast mit Solskinskøkken” er en lækker kogebog, som ligger i den høje ende af skalaen. Den er indbundet flot og med sin brede ryg vil det pryde reolen eller som “coffee-table book”. Om det er en bog, som du vil hive med i køkkenet og svine til med fedtpletter og virkelig bruge kan jeg være lidt i tvivl om. For mig vil det mere være et værk, som jeg vil læse, lægge til side og så gå i køkkenet med ny inspiration. Men det gør bestemt heller ingenting, der må nemlig gerne være forskel på kogebøgerne. Prisen ligger på ca. 349,- hvilket er fair for du får en kende mere med denne kogebog. Vi ender på 5 meget store og flotte stjerner til Thomas Herman og hans nyeste kogebog – godt gået!

De bløde facts
Forlag: Politiken
Forfattere: Thomas Herman
Fotograf: Kontrast ApS
Sider: 272
Pris:
349,-

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar