Gå til opskrift

Vi er gået i efterårsmode, hvor retter som græskarsuppe er noget af det bedste, jeg ved. Jeg laver den altid på hokkaidogræskar og gerne med masser af krydderurter, ingefær, chili og kokosmælk. Denne version har jeg lavet “thai-inspireret” da jeg holder af de muligheder, det giver – og så elsker jeg det varme kick, jeg får på en kølig efterårsdag. Her får du en opskrift, som er nem og utroligt velsmagende – god fornøjelse…

Jeg har lavet utroligt meget græskarsuppe de sidste mange år. Jeg har lavet den med fløde og bacon, som bliver en voldsom men meget velsmagende udgave. Derfor er jeg gået mere over til denne udgave med ingefær, chili, citrongræs, kokosmælk og koriander. Hvis du ikke kan lide koriander, så undlader du det bare og bruger fx thaibasilikum eller persille….

Verdens bedste opskrift på græskarsuppe på Hokkaido med chili og kokosmælk
3.34 fra 9 stemmer
Udskriv

Verdens bedste opskrift på græskarsuppe på hokkaido med chili og kokosmælk

Her får du en "thai-inspireret" græskarsuppe med kokosmælk, ingefær, chili og masser af varme. Den er lavet på hokkaido og er en perfekt efterårsret.

Ret Hovedret
Køkken dansk
Keyword Græskarsuppe, Hokaidosuppe, Suppe
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 20 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 1 græskar på 4-5 kilo
  • 2 rødløg
  • 2 stængler citrongræs
  • 5 kaffir limeblade
  • 1 rød chili
  • 1 lille stykke ingefær
  • 4 fed hvidløg
  • 2 bouillonterninger af grøntsag
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 bundt frisk koriander
  • 2 spsk. fishsauce
  • 2 spsk. lime
  • 2 spsk. olivenolie til stegning
  • Brød efter eget valg som tilbehør

Sådan gør du

  1. Skyl dit græskar rent for jord.

  2. Skær dit græskar ud.
  3. Et lille trick er, at du skærer et tyndt stykke af bunden, så bliver græskarret plant med skærebrættet og ruller ikke rundt.

  4. Fjern indmaden med en ske.

  5. Find den største gryde du har.
  6. Skær hvidløg og rødløg samt chili ud og svits det i sammen med ingefær og citrongræs i 4-5 minutter.

  7. Tilsæt græskarret lidt efter lidt og svits det så godt som muligt. Det er lidt svært for der er meget.

  8. Når det er faldet lidt sammen, tilsætter du bouillon og vand, så det dækker.

  9. Tilsæt kaffir limeblade.
  10. Lad det nu simre under låg 1 time.
  11. Blend nu suppen på en blender men luk den ikke til, så kommer der tryk, og du har græskarsuppen i hele huset.

  12. Alternativt kan du bruge en stavblender, men det er bedst med en rigtig blender.

  13. Tilsæt kokosmælk.
  14. Smag nu suppen til med fishsauce, peber, lime og evt. salt.
  15. Server med frisk koriander, evt lidt ekstra chili på toppen og med brød til.
Verdens bedste opskrift på græskarsuppe på Hokkaido med chili og kokosmælk
Brug også skrællen, det fungerer ganske fint…
Verdens bedste opskrift på græskarsuppe på Hokkaido med chili og kokosmælk
Arvestykke fra min far – perfekt til at flække et græskar med…
Verdens bedste opskrift på græskarsuppe på Hokkaido med chili og kokosmælk
Næsten alt hvad du behøver…
Verdens bedste opskrift på græskarsuppe på Hokkaido med chili og kokosmælk
Jeg holder meget af, at det har et godt kick…
Verdens bedste opskrift på græskarsuppe på Hokkaido med chili og kokosmælk
Kokosmælk…
Verdens bedste opskrift på græskarsuppe på Hokkaido med chili og kokosmælk
Hjemmelavede græskarkerner fungerer bare ikke for mig…
Verdens bedste opskrift på græskarsuppe på Hokkaido med chili og kokosmælk
“Thai-inspireret” græskarsuppe…

Håber det har givet inspiration – god tirsdag!

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift