I mit hjem stod den ofte på boller i karry, hvor min Far lavede en god solid karrysovs med masser af kraft og smag. Jeg elskede det og kunne nemt lige ondulere 3-4 portioner. Når jeg laver det selv, så har jeg fundet ud af, at du kan komme ret mange grøntsager i sovsen, så det bliver en lidt sundere udgave. Helt sund bliver den nok aldrig, men det er trods alt bedre en at undlade. I opskriften er der tips til, at få bollerne luftige og til at få en god kraftig karrysovs eller karrysauce om du vil – god fornøjelse…

Boller i karry er i virkeligheden er indisk klassisk ret, som stammer fra det sydøstlige indien, hvor det serveres som en frokostret – ej okay, nok ikke helt, men den var da meget sjov ikke? Det er nærmere en klassisk dansk middagsret, som har eksisteret siden 1930’erne. Det vides ikke med sikkerhed præcis hvor den stammer fra, men vi ved, at Frøksen Jensens Kogebog fra 1914 nævner “Svinekød i Karry” hvor der henvises til “Østindisk Karry”, som benyttes med omhu. Vi må formode, at dette kunne være en forgænger til versionen vi kender idag.

Den perfekte opskrift på boller i karry som min Mor laver den

Her får du min Mors opskrift på den perfekte boller i karry med hjemmelavet karry og masser af grøntsager. Det er den "moderne" version af den klassiske ret.

Ret Hovedret
Køkken dansk
Keyword Boller i Karry
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Kødboller

  • 500 gram hakket svinekød fra en glad gris
  • 1 stk. løg
  • 1 stk. æg
  • 2 spsk finvalset havregryn
  • 5-6 gram salt
  • Friskkværnet peber
  • 500 ml hønsefond til kogning

Hjemmelavet karry

  • 5 stk. hele kardemommefrø
  • 5 stk. nelliker
  • 3 stk. laurbærblade
  • 1 hel stang kanel
  • 1 tsk sennepsfrø
  • 1 tsk hele peberkorn
  • 1 tsk spidskommenfrø
  • 2 spsk korianderfrø
  • 1 spsk stødt ingefær
  • 1 tsk teskefuld allehånde
  • ½ tsk revet muskatnød
  • 2 spsk gurkemeje
  • Evt. et lille nip safran

Karrysovs

  • 3 spsk hjemmelavet karry eller den bedste du kan opdrive
  • 3 spsk smør
  • 3 spsk mel
  • 2,5 dl vand fra bollerne
  • 2,5 dl kokusmælk
  • 2 stk. gulerødder
  • 1 stk. løg
  • 2 stk. æbler
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Boller i karry

  1. Riv løget på et fint rivejern, det gør, at smagen fordeler sig bedre.
  2. Vej salten af og tilsæt den sammen med resten.
  3. Rør nu farsen sammen og sæt den på køl i min 30 min.
  4. Når farsen har trukket så koger du hønsefonden op.
  5. Det skal ikke buldrekoge men blot koge let.
  6. Form nu bollerne med en ske, som du lige dybber i vand ind imellem.
  7. De skal have å størrelse med en stor blomme.
  8. Læg dem i vandet og lad dem koge indtil de kommer op til overfladen, så er de nemlig færdige.
  9. TIlsæt dem i sovsen, når den er klar.

Hjemmelavet karry

  1. Giv alle ingredienser en ordentlig omgang med en morter.
  2. Hvis du har en krydderiblender fra Bamix fx, så kan den også bruges.
  3. Der bliver ret meget, men det er svært at lave mindre portion, så gem til en anden god gang.

Karrysovs

  1. Skræl gulerødder og pil løget, skær dem og æblerne i mindre stykker. Det behøver ikke være smukt, det bliver blendet.
  2. Hvis du ikke lige har lavet karry selv, så varmer du en pande op og brænder det af i 2 minutter.
  3. Når det dufter slukker du, det frigivet smag.
  4. Find nu en gryde som kan rumme både boller og sovs.
  5. Smelt nu smør og tilsæt karryen og rør det sammen, det er her du skaber dybden.
  6. Tilsæt nu alle grøntsager og lad dem stege i 5 min.
  7. Nu tilsætter du så kogevandet lidt efter lidt indtil du har brugt ca. 2,5 dl.
  8. Herefter tilsætter du mælken og lader det simre i 10 min.
  9. Blend nu sovsen til den er ensartet.
  10. Tilsæt evt. mere mælk eller kogevand.
  11. Smag til med salt og peber.

Tip til at lave den perfekte boller i karry

Jeg har samlet lidt tips til jer her, som faktisk kommer fra min Mor der er én af de mest garvede og grundige i et køkken jeg kender. Hun har været hjemkundskabslære i 50 år (eller deromkring) og ved hvad hun laver:

  1. Lav din egen karry, det lønner sig.
  2. Brænd karryen af på panden, det frigiver smag.
  3. Tilsæt karryen i smørret i starten.
  4. Brug grøntsager i sovsen, det giver dybde og det er sundt.
  5. Brug havregryn i stedet for mel, det giver mere luftige boller.
Den perfekte opskrift på boller i karry som min Mor laver den
Hjemmelavet karry efter det er blendet…
Den perfekte opskrift på boller i karry som min Mor laver den
Så er der serveret…

TIlbehør til boller i karry er naturligvis hvide ris. Hvis du ønsker ekstra, så kan du tilføje:

  1. Æble i små tern
  2. Koriander
  3. Peanuts
  4. Ristet kokus
  5. Persille
Den perfekte opskrift på boller i karry som min Mor laver den
Tilbebør er naturligvis helt valgfrit…

Håber du synes om opskriften, ellers må du sende en klage eller kommentar til min dejlige Mor 🙂

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift