Gå til opskrift

Denne opskrift så jeg på en reel på Instagram, hvor jeg ofte finder inspiration. Der var dog ingen mål, så jeg måtte mig forsøge mig lidt frem. Af én brieost får du ca. 16 små juletræer, som er nok til 3-4 personer, da de er ret mættende. De er perfekte som snacks, fx til juleaften eller som afslutning på aftenen. De kan også bruges som snacks, hvis du har gæster, som fx hygger på terrassen eller i haven. God fornøjelse.

Det er skønt, når en opskrift som denne virkelig bliver brugt og delt så mange gange. Det er faktisk præcis derfor, at jeg holder meget af at lave opskrifter og dele erfaringer. Noget af den feedback, der er kommet, er, at den måske bliver endnu bedre, hvis man lige skærer noget af det hvide af osten på bagsiden. Det har jeg selv forsøgt, og det er muligt, men “juletræerne” mister så også nemt deres form. Det kan du selv vurdere, om du vil – god fornøjelse.

Opskrift på
Opskrift på "brie-juletræer" med knas, honning og balsamico - perfekt til jul og fest
3 fra 4 stemmer
Udskriv

Opskrift på “brie-juletræer” med knas, honning og balsamico – perfekt til hygge og fest

Ret Forret, Snacks
Køkken dansk
Keyword Brieost, Nem mad, Snacks
Samlet tid 15 minutter
Antal 16 stk.
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 1 stk brieost rund
  • 1 stk knækbrød det gode
  • 1 lille håndfuld tørrede tranebær
  • 1 lille håndfuld hasselnødder eller pekannødder
  • 2 spsk persille
  • 2 spsk honning
  • 2 tsk balsamico
  • 16 stk saltstænger

Sådan gør du

  1. Læg alt på nær brie, honning og balsamico på et skærebræt.
  2. Hak det grundigt, så du får en ensartet masse.
  3. Del nu brien i kvarte, så ottendedele og så på tværs, så du får en lille trekant.

  4. Nu blander du honning og balsamico på en tallerken.
  5. Så laver du et hul i enden af osten med en madpinchet og stikker en halv saltstang ind, så den bliver til et lille juletræ.
  6. Dyb nu "juletræerne" i massen med honning og balsamico og så i nøddeblandingen, hold på osten og ikke på saltstangen, så knækker den nemlig

Du kan se hele videoen fra Instagram her:

Håber du synes om opskriften – den fungerer perfekt i juletiden, men kan også sagtens bruges til weekend, hygge eller som en dessert, hvor du har lavet dem på forhånd, og serverer dem sammen med et godt glas portvin.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift