Gå til opskrift

Coq au vin er ærke fransk klassisker, som er helt enestående når vi snakker simremad og opskrifter til den mørke tid. Den laves traditionel på rødvin, som unghanen i rette ligger i simrer i. Den kan også laves som “Coq au Vin Blanc”, hvor du fx bruger en Riesling eller anden hvidvin. Begge dele giver en fantastisk ret, som servers med kartoffelmos – helt perfekt til denne tid – håber du synes om min opskrift.

Jeg har set Brødrene Price lave denne 100 gange så dele af min opskrift er afgjort inspireret af dem. Blot hvis du tænker det lyder velkendt. De insisterer på at bruge en flaske Bourgogne, det behøver du altså ikke, en hvilken som helst flaske rødvin er perfekt til retten. Jeg gør det, at jeg marinerer unghanen eller kyllingen i rødvin natten over, det giver ekstra mørhed og smag til retten. Til denne har jeg ganske vist ikke fået fat i en hane, men en dejlig frank landkylling fra Kalu.dk.

Opskrift på klassisk Coq au Vin
Rigtig vintermad…

Jeg har fået et par franske landkyllinger og et godt stykke ventreche fra Kalu i Kødbyen, reelt bliver retten faktisk til en poulet au vin, det ændrer ikke ved opskriften, blot at hanen er en kylling.

Opskrift på klassisk Coq au Vin
Ikke helt “Coq Au Vin” – men tæt på 🙂
Opskrift på klassisk Coq au Vin

Opskrift på klassisk Coq au Vin

Forb. tid: 30 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Familiefaren

Her får du en opskrift "Coq au Vin", som er en skøn fransk ret med unghane eller kylling som er tilberedt i rødvin med bacon, perleløg og champignon og mos!

Udskriv

Ingredienser

  • 1 stor fransk landkylling eller lignende – gerne på 2 kg.
  • 350 gram ventreche
  • 400 gram mark champignon
  • 300 gram friske perleløg eller evt. på glas
  • 2 spsk oliven olie
  • 1 flaske rødvin
  • 2 stk. gulerødder
  • 1 stk. porre
  • 2 stk. stengler blegselleri
  • 5 stk. laurbærblade
  • 3 stk. timian kviste
  • 1 persille
  • bundt Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du

  1. Fjern skindet fra kyllingen og skær den ud.
  2. Læg den i en pose og tilsæt rødvinen, så den er helt dækket.
  3. Lad den nu trække 24 timer.
  4. Tag kyllingen op og gem lagen.
  5. Skær dit ventreche i mine stykker og steg det i en stor gryde.
  6. Når det er gyldent og sprødt tager du det op.
  7. Hvis du har friske perløg så piller du dem. Bruger du glas skal de tørres meget grundigt på servietter.
  8. Steg nu perleløgene i det overskydende bacon fedt i 3-4 minutter.
  9. Rengør imens champion og skær dem i mine stykker og steg dem sammen med løgene.
  10. Når det har fået omkring 10 min i alt, tager du hele op.
  11. Tilsæt nu olien og brun kyllingestykkerne af på alle sider.
  12. Skær gulerødderne, porrer og blegselleri i grove stykker og tilsæt dem, rødvinslagen og krydderurterne.
  13. Nu skal det simre i en times tid – dog fjerner du brysterne efter 40 min.
  14. Tag nu kyllingen op og sigt alle grøntsagerne, væsken gemmer du.
  15. Nu reducerer du væsken i ca 20 min og smager den til med salt og peber.
  16. Nu tilføjer du løg, bacon, løg og kylling til retten og vamer den igennem.
  17. Server med kartoffelmos og hakket persille.
Opskrift på klassisk Coq au Vin
Naturligvis skal der også en god ventreche til og denne kommer også fra Kalu.dk…
Opskrift på klassisk Coq au Vin
Opskrift på klassisk Coq au Vin

Håber det giver inspiration til en rigtig vinter ret.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift