Sådan laver du denne skønne ndujapasta, som er fyldt med kærlighed! Den er faktisk endnu hurtigere end de andre, jeg har lavet, og hvis du er glad for spicy pasta, så er den lige dig. Du kan faktisk godt lave den på 15 min., hvis du har alt klar – så står du en eftermiddag og stresser over maden, så synes jeg, at du skal lave denne opskrift.
Jeg har flere gange lavet pasta, hvor nduja er hovedingrediensen. Nduja er en blød salami, som stammer fra Calabria-regionen i Italien. Den er lavet på svinekød, calabriske chilipeber og krydderier. Smagen er stærk og krydret med en intens smag, som får retten til at virke utrolig fyldig og stærk. Så du skal kunne lide stærk mad naturligvis.

Verdens bedste spicy nduja pasta på 15 min!
Nduja er en blød salami, som er stærk og krydret med en intens smag, som løfter din pasta helt vildt! Så er du til stærk mad, vil du elske denne ret.
Ingredienser
- ½ glas nduja fås i Føtex eller SuperBrugsen
- ½ bæger mascarpone
- 25 gram smør
- 100 gram parmesan + lidt på toppen
- 400 gram pasta efter eget valg rigatoni fungerer utrolig godt
- 2 spsk friskhakket persille
Sådan gør du
-
Varm en stor gryde med saltet vand op.
-
Når vandet koger, tilsætter du pastaen – den skal koge ca. 12 min.
-
Varm en sauterpande op. Tilsæt smør og lad det smelte.
-
Tilsæt nduja og lad det smelte.
-
Tilsæt mascarpone – lad det smelte ind i saucen.
-
Tilsæt parmesan.
-
Når pastaen er kogt, tilsætter du den i sauterpanden.
-
Vend det hele grundigt sammen.
-
Server i to dybe tallerkener med ekstra parmesan og hakket persille over.
Håber du kan lide retten, hvis du vil have mere inspiration, er der en lidt anden udgave på min Instagram-profil – “Nduja pasta med parmesan og persille“, og så er der én af mine mest populære pastaretter – som er en “snyde-tortellini med ærtepuré, pesto og creme fraiche“.