Gå til opskrift

Jeg elsker kantareller næsten højere end trøfler, som jo er utroligt lækre. Sæsonen for kantareller starter omkring slut juni og strækker sig helt frem til november, hvor den lækre lille svamp kan nydes. Hvis du er dygtig svampejæger, så kan du ofte finde dem selv, det kræver sådan set bare, at du er 100 % sikker på, at det er spiselige svampe, du finder.

Denne opskrift er helt enkel og utrolig nem at lave. Jeg vælger at flambere kantarellerne i whisky, som giver et ekstra pift og mere dybde det retten – se på det som en form for whiskysovs med ristede kantareller.

Opskrift på toast med whiskyflamberede kantareller
Den perfekte snack
Opskrift på toast med whiskyflamberede kantareller

Opskrift på toast med whiskyflamberede kantareller

Ret: Forret
Køkken: dansk
Keyword: Kantareller, Mad med whisky, Svampetoast
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Antal: 2 personer
Forfatter: Familiefaren

Toast med whiskyflamberede kantareller på grillet surdejsbrød og med masser af fløde er intet mindre end en guddommelig spise – få opskriften her.

Udskriv

Ingredienser

  • 350 gram kantareller
  • 2 stykker surdejsbrød eller lignende
  • 2 spsk. smør
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 dl. fløde
  • 4-5 cl. Highland Park 10 års whisky
  • 1 fed hvidløg
  • 1 lille bundt persille
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. Rens kantarellerne med en pensel. Hvis de er fuldstændig jordet til, så skyl dem i koldt vand.

  2. Jeg tilbereder det hele på grillen og bruger sideblusset til kantarellerne, du kan også bruge pander indenfor.

  3. Tænd grillen på fuldt blus i den ene side, giv brødet lidt olie og rist det på begge sider, når grillen er varm.

  4. Hvis du ikke bruger grill, så bruger du to pander, hvor du rister brødet i olie på den ene.
  5. Fremgangsmåden på den anden pande er samme på grillen og på komfuret.

  6. Smelt nu smør og olie på panden ved høj varme.
  7. Hak hvidløg og tilsæt det.
  8. Efter et minut tilsætter du svampene og rister dem grundigt.
  9. Tilsæt fløden og lad den reducere i et par minutter.
  10. Tilsæt whisky og sæt ild til det – pas nu på dig selv.
  11. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  12. Server kantarellerne på to stykker brød og top med hakket persille.

Jeg har lavet opskriften nogle gange nu og fandt ud af, at den bliver væsentlig bedre, hvis whiskyen først tilsættes efter, fløden er kogt godt ind, det gør, at smagen er langt bedre, end hvis whiskyen tilsættes før fløden. Hvis du ikke har whisky, så kan du sagtens flambere i cognac eller rom, dog skal det være en tør rom og ikke sød rom.

Opskrift på toast med whiskyflamberede kantareller
Så er de faktisk klar

Til denne ret kan det godt betale sig at købe et virkelig godt surdejsbrød eller at bage et selv. Når jeg er i sommerhus på Odden, så har vi fået én af de bedste bagere lige rundt om hjørnet. Den hedder “Tir” og laver det bedste brød, der findes.

Opskrift på toast med whiskyflamberede kantareller
Toast med kantareller, fløde, whisky og persille

Håber det giver lidt inspiration til en version af retten, hvor der er et lille twist. Hvis du gerne vil have den helt “almindelige”, så udelader du bare whisky, ellers kan du bruge “Opskrift på verdens nemmeste toast med ristede kantareller i fløde

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift