Gå til opskrift

Reklame: Som barn elskede jeg biksemad! Det var intet mindre end min “hofret”. Min far var skibskok og elskede mad lige så meget som jeg gør idag. Biksemad er en rigtig resteret, som vi ofte lavede dagen efter vi fx fik flæskesteg og havde nogle gode rester, som blev rodet sammen på panden eller i ovnen og serveret med spejlæg, ketchup og engelsk sovs – her får du min opskrift på en rustik udgave, som er lavet med frankfurtere – håber du synes om den.

Min Far elskede klassisk dansk mad som fx biksemad med spejlæg, frikadeller, flæskesteg og svensk pølseret. Nu må vi jo erkende, at ingen af retterne er videre sunde, så min Mor rynkede ofte på brynene over det, da hun gerne så vi spiste lidt sundere, derfor var dette ofte retter, som min Far lavede når vi var alene. Jeg huske så tydeligt duften fra vores hus på Thuresensvej 13 i Nørresundby, som man kunne dufte flere gade væk. Sagen var nemlig den, at vores køkken var ret gammel, så emhætten virkede ikke særlig godt, faktisk larmede den bare utrolig meget, så når den kørte på fuld knald var det meget svært at føre en samtale 🙂

Rustik biksemad med frankfurter og spejlæg...
Hvis retten skal se rigtig fin ud, så kan du vælge at skære kartofler og rodfrugter ensartet ud…
Rustik biksemad med frankfurter og spejlæg...

Rustik biksemad med frankfurter og spejlæg…

Ret: Hovedret
Køkken: dansk
Keyword: Biksemad, Bonusmad, Pariserbøf med spejlæg, Rester
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 44 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Familiefaren
Udskriv

Ingredienser

  • 800 g kartofler
  • 400 g knoldselleri
  • 1 pakke Gøl Frankfurter
  • 2 stk. løg
  • 3 kviste timianblade
  • 1 lille bundt persille
  • 3 spsk. Olie
  • Salt og friskkværnet

Sådan gør du

  1. Skær kartofler og selleri i rustikke tern.
  2. Kog kartofler og selleri ca. 12 min. i letsaltet vand.
  3. Hæld vandet fra og damp dem tørre.
  4. Skær pølserne i skiver, ikke for tynde og hak løgene.
  5. Steg først pølserne gyldne og læg dem til side.
  6. Steg dernæst hakket løg, til løgene er klare. Kom kartofler og selleri ved og steg dem gyldne og let sprøde. Kom pølserne tilbage på panden sammen med timian og steg 1-2 min.
  7. Steg 4 spejlæg på en anden pande.
  8. Drys biksemaden med hakket persille og læg æggene oven på.
  9. Server straks med rugbrød, ketchup og engelsk sauce.
Rustik biksemad med frankfurter og spejlæg...
Alle slags pølser kan reelt bruges her, men en god tyk Frankfurter fungerer ret godt..
Biksemad
Så er der serveret…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

2 Comments

    • Hej John,

      Kommer lidt an på hvilken og hvor mange men mellem 300-500 kr. Det du fandt er uden tilladelse desværre. Tak for “tippet” – kontakt mig på mads@madogmonopolet.dk hvis du gerne vil købe rettigheder til billeder.

      Bh
      Mads

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift