Første gang jeg drak en Gin Tonic synes jeg det var frygteligt! Nuvel – det var også en Gordons Gin med en meget dårlig tonic til – jeg anede ikke noget om fx Fever Tree tonic desuden var det ret sent på aftenen – men for pokker den bitterhed der mødte mig var ikke rar. Idag kan jeg næsten ikke få armene ned over gin tonic og thank God for that. Faktisk er gin blevet min foretrukne cocktail derhjemme. Det betyder også, at jeg har fået øjnene op for alle de spændende destillerier vi har fået i Danmark – til denne snack har jeg valg en lækker udgave fra Radius Distillery, som har et bredt udvalg – fælles for dem er, at de benytter æbler i deres produktion…

Snack: Devil On A Horseback

Snack: Devil On A Horseback

Ret: Snack
Køkken: Amerikansk
Keyword: Bacon, Svesker
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 19 minutter
Forfatter: Familiefaren

Her finder du opskriften på en lækker snack med syre, fedme, røg og salt - Devil On A Horseback, som er en perfekt snack sammen med en velkomstdrink.

Udskriv

Ingredienser

  • 20 Stk. Svesker
  • 10 Stk. Bacon
  • 1 Glas Chutney efter eget valg
  • 1 Stk. Citron

Sådan gør du

  1. Skær en lille rille i sveskerne og fyld lidt mangochutney i hver med en lille ske.

  2. Halvér baconskiverne og vikl dem omkring - sæt en tandstik i.

  3. Bag dem i ovnen ved 180 grader varmluft indtil baconen er sprød.

  4. Dryp lidt citronsaft på og server med det samme.

  5. Skål i neat gin og Devil on a Horseback.

Snack: Devil On A Horseback
Alt hvad du behøver…

Der er sat kryds i kategorien “fri-uge” hvilket betyder snack og alkohol. Nu stopper jeg lige lidt op, for det lyder efterhånden som om, at jeg er alkoholiker i ugerne uden børn – det må I endelig ikke tro – men der ryger da lidt ekstra lækkerier ned – det vil jeg gerne erkende. Hånden på hjertet føler jeg faktisk, at det skaber hygge. Jeg elsker virkelig en Gin Tonic, et glas hvidvin eller en whisky. Sidste dyrker jeg temmelig meget lige for tiden og navnlig nu, hvor min Instagram-blog er online – “Whiskytossen”, som du måske har hørt om – ellers så kig endelig forbi:

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

🇩🇰 Det er helligdag i Danmark og det skal fejres med en gammel kending nemlig Mr. Frank Sinatra, som tilbage i 2015 kunne være fyldt 100 år. Jeg fik whiskyen for nogle år siden og under en oprydning fandt jeg en slat. Den blev naturligvis nydt. Denne specialudgave fra Jack Daniels er præcis som “Frankieboy” ønskede sin dram – Rich and Sweet and servered with four fingers Den har delvist ligget på “Sinatra tønder”, som er rillede på indersiden for at tillade mere træ kontakt, og derved udvikle endnu mere sødme. I en blindsmagning tror jeg mange ville gætte på rom for det er sødt! 😮 Duft og smag af honning, karamel, kandiserede æbler og en afsluttende vanilje-bombe 🍯 Smilla skulle i øvrigt lige se hvad Far lavede 🙋‍♀️Skål og “Here’s looking at you kid” 🙌🥃❤️ – 🇺🇸It is public holiday in Denmark and therefor i will be celebrating with an old acquaintance – Mr. Frank Sinatra, who in 2015 could have turned 100 years. I got the whiskey a few years ago and during a cleanup I found the bottle. It was of course enjoyed. This special edition by Jack Daniels is exactly like “Frankieboy” wanted his dram – Rich and Sweet and servered with four fingers 🥃 It has partly been on “Sinatra casks” which are grooved on the inside to allow more wood contact, thereby developing even more sweetness. In a blind tasting, I think many would guess that it is a rum 😮 the scent and taste of honey, caramel, candied apples and a final vanillabomb 🍯 My daughter Smilla wanted to see what Daddy was up to 🙋‍♀️”Here’s looking at you kid” Double tap if you also loved Old Frank 🙌🥃❤️ – #franksinatra #hereslookingatyoukid #whiskey #whiskygram #jackdaniels #whiskeyporn #liquor #publicholiday #bourbon #bourbonlover rbonlover @frank_sinatra_forever @jackdaniels_uk

Et opslag delt af Whiskytossen (@whiskytossen) den

Nå – back on track! Jeg har gennem længere tid lavet indlæg til “Gintossen”, som i virkeligheden er to herrer – Hans og Hans Henrik – i starten byttede jeg rundt på dem konstant – forvirringen bliver værre af, at de hedder Hansen og Holm til efternavn – Yes, det er ikke nemt. Til dem har jeg lavet nogle ret fede indlæg med mad og gin. Dette er ét af dem, som blev til denne lækre snack – Devil On A Horseback sammen med en gin fra Radius Distillery. 

Snack: Devil On A Horseback
Radius Distillery Batch no 21…

Mere bestemt blev det Radius Distillery Batch no 21 som har en ret vild smagspalette. Den har røget enebær, ristede kaffebønner og citronskral, som står vildt godt til “Devil on a Horseback”. Kristian fra Radius siger, at denne skal prøves neat hvilket passer mig glimrende. Som en hærdet whiskydrikker er jeg nemlig vild med ren spiritus – her føler jeg, du får lov til at smage på herligheden uden den er pakket ind i noget. Du kan naturligvis sagtens hælde en god tonic på og give den noget garnish – jeg tænker et stykke bacon 🙂

Snack: Devil On A Horseback
Devil On A Horseback…

Snack: Devil On A Horseback
Snacks on parade!

Hvis du laver 6-8 stykker pr. person så skal folk nok få rigeligt. Det er nemlig en intens lille snack med masser af kraft – håber du synes om den…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...