Det er onsdag og det betyder whisky! Faktisk er det tæt på, at jeg siger endelig! Det er lidt som om, at min uger føles længere, i hvert fald indtil jeg rammer torsdag eftermiddag, men det kender du sikkert godt ikke? I dette indlæg skriver jeg om Cardhu, som er kendt for at producere Single Malt i den mere lette og sødmefulde afdeling, det tror jeg kunne være perfekt til dig, som gerne vil komme tættere på whisky…

Wednesdays Whisky - Cardhu Gold Reserve - den perfekte
Det smukke destilleri i Spey – billedet er fra www.thethreedrinkers.com

Cardhu Whisky destilleriet

Inden vi starter, så udtales denne whisky “Car-du” – så ikke noget med “Card-hu” eller andet, blot så du udtaler korrekt. Næst så er destilleriet lokalisereret i Spey, hvor jeg har været en enkelt gang, faktisk har jeg stået og fisket i floden Spey med temmelig hårde tømmermænd, men bestemt en oplevelse værd. Destilleriet er det eneste, som er grundlagt af en kvinde hvilket gør det ret unik. Videre er Cardhu er også en del af Johnnie Walker familie og hører under den enorme “Johnnie Walker and Sons”. Hvis du har rejst meget i Spanien vil du ofte se den på barer, da det er ét af de lande i Europa hvor den er sælges allermest.

Wednesdays Whisky - Cardhu Gold Reserve - den perfekte
Cardhu whisky tænde – billedet er fra www.thethreedrinkers.com

Cardhu Gold Reserve duft og smagsnoter

For mig er denne Cardhu Gold Reserve et spændende og lækkert udgangspunkt, hvis du gerne vil komme tættere på whisky. Alderen er ukendt, men et forsigtigt bud er omkring 10 år. I næsen har den sødme, hvor jeg primært tænker karamel og så har den noter af modne æbler. Hvis du lader den være i glasset lidt eller evt. giver den en dråbe vand, så kommer den meget til livs og noter af ingefær kommer tydeligt frem. I munden er den virkelig behagelig og skræmmer ingen væk med sine 40 %.

Wednesdays Whisky - Cardhu Gold Reserve - den perfekte
Cardhu Gold Reserve…

Faktisk må jeg erkende, at jeg føler den er meget let, hvilket dog skyldes, at jeg er vandt til højere ABV – men igen, er du ny i denne skønne verden, så tror jeg du vil synes om den! Den smager af eg, karamel og har en kende kanel i smagen. Afslutningen er relativ kort – sådan er det med disse whiskys, men den når lige at sige pænt farvel med en eftersmag af mælke chokolade og ingefær.

Wednesdays Whisky - Cardhu Gold Reserve - den perfekte
En god begynder-whisky…

Hvis du er ivrig efter mere, så laver de også 12 – 15 og 18 års udgaver, som naturligvis stiger gradvist i pris. Denne udgave ligger på ca. 300 kr.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar