Vinene er modtaget til test

Olsson Wine drives af Thomas Olsson, som for noget tid siden valgte at forfølge sin passion for vin, som en lille nebengeshæft til sit job som smed. I virkeligheden var det hans hustru, som pressede på for, at Thomas skulle forfølge denne passion. Heldigvis var der ikke langt fra tanke til handling, og kort tid efter var vinfirmaet registreret og importerer nu vin fra små vingårde. Ferierne bliver også til vinture, hvor der så sent som i år er indgået aftaler med flere nye steder. Jeg har modtaget vin fra ét af hans personlige favorithuse “Domaine Chabrier Fils”, som du kan læse om i artiklen her.

Domaine Chabrier Fils

Vingården er grundlagt i 1925 og ligger i Languedoc-Roussillon. Lige om lidt kan de fejre 100 års jubilæum, så det er en gård med erfaring og masser af traditioner. Det er en familiegård, som er gået i arv i flere generationer. I 1988 overtog de yngste sønner i familien gården, hvor de blandt andet valgte at genplante en del af gårdens vinstokke. De har ikke et stort udvalg, hvilket er præcis det, som Thomas Olsson går efter – småt men godt. De har omkring 12 vine fordelt mellem rosé, hvid, rød og en enkelt dessertvin.

Monopolet smager på: Domaine Chabrier Fils - stor hvidvin til små penge
Domaine Chabrier Fils

Domaine Chabrier Fils – Cévennes Blanc

Den første vin, jeg smagte fra Domaine Chabrier Fils, var deres “Cévennes Blanc” på 100 % Chardonnay, som er fyldt med duft af grillet citron, modne pærer, abrikos og melon. I munden er den fyldig, hvor frugtsødmen fremstår klart og kompletteres med en flot mineralitet, som skaber elegance. Fremragende glas til grillet fisk med en god cremet sauce.

Monopolet smager på: Domaine Chabrier Fils - stor hvidvin til små penge
Domaine Chabrier Fils – Cévennes Blanc – den billigste i testen

Point: 92/100

Pris 159 kr. pr. stk. /ved køb af 6 stk. 83 kr.

Domaine Chabrier Fils – AOP Duché d’Uzès Blanc

Den næste vin, jeg smagte, var et blend på 50% Viognier, 30% Grenache Blanc og 20% Marsanne. En skøn vin med duft af citrus, appelsinskal, æble og et hint af tropisk frugt. I munden fremstår den frisk med masser af energi, hvor du både fornemmer syre og en fin delikat frugtfylde. Den er helt perfekt til grillet fisk og skaldyr.

Monopolet smager på: Domaine Chabrier Fils - stor hvidvin til små penge
AOP Duché d’Uzès Blanc – min favorit

Point: 92/100

Pris 159 kr. stk. /ved køb af 6 stk. 104,50 kr.

Domaine Chabrier Fils – La Garrigue d´Aureillac Blanc

Den sidste vin, jeg smagte inden dessertvinen, var deres blend på 70% Viognier, 20% Grenache Blanc og 10% Marsanne – et interessant blend, som jeg sjældent har oplevet. Det smager dog fremragende og kan varmt anbefales at prøve. Duften i denne vin er mere over i de fyldige, som tyder på, at der er brugt mere fad end ståltanke. Duft af citron, modne æbler, marcipan, bagte hasselnødder og et lille hint af lakrids. I munden er den fyldig, cremet og med masser af frugtsødme og en flot syre, som skaber en god balance i vinen.

Monopolet smager på: Domaine Chabrier Fils - stor hvidvin til små penge
La Garrigue d´Aureillac Blanc – god hvidvin til fisk og skaldyr

Point: 93/100

Pris 179 kr. pr. stk. /ved køb af 6 stk. 112,50 kr.

Domaine Chabrier Fils – Les Grains Dorés Blanc

Den sidste vin, jeg har smagt fra Domaine Chabrier Fils, er deres dessertvin, som er på 70% Muscat, 20 % Viognier og 10 % Marsanne. I næsen har den duft af kvæde, saftige modne pærer, tørret abrikos, honning og et lille hint af flint. I munden er den sødmefuld, rund og helt perfekt som afslutning til dessert eller ost.

Monopolet smager på: Domaine Chabrier Fils - stor hvidvin til små penge
Man kan altid drikke dessertvin 😊

Point: 91/100

Pris 149 kr. pr. stk.

Håber det giver inspiration til lidt hvidvin fra Languedoc-Roussillon til meget fornuftige penge.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar