Jeg har tidligere været i Barcelona og skrevet en guide til, hvor jeg synes, du skal spise tapas og gourmet, og hvor jeg synes, du kan overveje at bo. Sidste gang havde jeg kun nogle få dage, så derfor er jeg vendt tilbage for at lave endnu mere til guiden. Én restaurant, som jeg gerne ville have besøgt sidste gang, var helt sikkert “Mont Bar”, som i nogle år har haft en Michelin-stjerne og af mange betragtes som én af de bedste tapas-restauranter i Barcelona – jeg er næsten enig, dog mener jeg, at du skal være klar over nogle få ting, hvis du vælger at besøge dem – læs hele min oplevelse her.
Mont Bar ligger i området “Eixample” – det er ca. 1 kilometer fra Ramblaen, så hvis du er vant til at gå, så tager det ikke mere end 15 min. at komme dertil. Det er en lille restaurant, som helt enkelt har vokset sig “for stor” i forhold til efterspørgslen, så du skal bestille bord i meget god tid. De åbner deres første seating kl. 19.30, hvor du bør komme til tiden. Du har kun muligheden for at bestille deres “tasting menu”, som består af 17 serveringer, hvor størstedelen dog er ustyrligt lækre snacks.
“En fusion af spansk, fransk, japansk”
Mont Bar tager de traditionelle spanske retter og giver dem et twist, men indimellem kan de sagtens finde på at servere retter, som er inspireret af det franske eller japanske køkken. Undervejs bliver du båret gennem deres tasting menu, og de har virkelig godt styr på det. Du har valget mellem at bestille vin fra deres temmelig store, men meget overskuelige vinkort eller vælge en vinmenu, som koster 85 euro pr. person for 8 glas vin, som dog er ret små, så du kommer ikke til at gå beruset derfra, hvilket naturligvis også kan være meget rart 😊
Jeg må tilstå, at jeg havde svært ved at vælge en passende flaske vin til 17 serveringer, så jeg valgte deres vinmenu, hvor du starter med en fremragende Cava og herefter smager primært spansk vin, men også tysk og fransk – prisen er ca. 650 kr., og den er virkelig det hele værd.
Et haglbyge af snacks!
Jeg skal ærligt tilstå, at jeg ikke havde ret megen viden om niveuaet på Mont Bar – naturligvis så har de en Michelin-stjerne, hvilket er en fin rettesnor, men udover det så vidste jeg ikke meget. Vi starter med en række fantastiske snacks, hvor vi først får et stykke tyndskåret friteret squash med en ansjosmayonnaise på. Dertil får vi en kold myntete, som er serveret i et grappaglas – fremragende start. Kort efter får vi aborre, som er ceviche tilberedt i en toast, hvor det er med to sprøde stykker vaffel, der laver en lille sandwich – innovativt og lækkert. Vores ledsager er en Cava (hvad ellers?) lavet på 100 % Chardonnay, som kommer fra Can Rius og er fra 2018 – duft af citrus, æbler, toast og hasselnødder. I munden er den sprød med en god syre og moden frugt.
Kort efter står vores næste snack på bordet “Chicken and squid canapé”, som også serveres som en form for sandwich, hvor der er to stykker kyllingeskind, der fungerer som “brød”, men der er der så blæksprutte imellem – nok én af de bedste snacks jeg har fået i år.
Vores ledsager er skiftet til hvidvin, og den er fra Tyskland, faktisk en producent jeg kender “Markus Molitor” – Hans Klosterberg, som er adressen på vinslottet. Det er en Riesling fra Mosel med masser af syre, sprødhed og mineralitet – godt valg til vores snacks.
“Rødbedeblomst med caviar”
Næste snack er en “rødebedeblomst” med caviar, som er tynde skiver af rødbede, der danner en blomst, hvor indholdet er kartoffel. Den er toppet med en gavmild skefuld caviar. Det er en luksuriøs mundfuld, hvor alt bare spiller!
Kan du lide “mochi”?
Du kender sikkert de populære japanske desserter, som er lavet af ris og nærmest har væltet supermarkederne i Danmark, ikke? Denne var en inspiration af disse populære snacks, dog lavet i en saltet udgave med fyld af svampe og uendelig meget umami – en skøn hapser, hvor Mont Bar går den japanske vej frem for den traditionelle spanske.
Hertil får vi en spansk hvidvin fra Catalonien (der hvor Barcelona ligger) lavet på Pansa Blanca, som er en lokal drue. I næsen har den duft af syltet citron, litchi, hav og en let oxidering. I munden er den syrlig og høj på mineralitet, hvilket er ret godt til vores fyldige snacks.
The show must go on
Kort efter er tjeneren klar med næste ret, som også er lidt af et show, så vi får alligevel en lille pause. Ved bordet bliver der anrettet en ret kreativ ret med knivmusling, persille, olivenolie, chili, hvidløgschips, ponzu, kikærter og væden fra kikærterne til at tykne med. Det hele røres sammen med bordet og serveres med det samme, glimrende ide og rart med et afbræk.
Vores ledsager er en spansk orangevin, som har fået seks måneder på ståltank og 6 måneder på skallerne fra druerne, den er fra Spanien og lavet på “Chinuri-druen”, som muligvis kommer fra Georgien – det er den eneste vin på menuen, som jeg ikke synes er interessant, for mig er det som om orangevin hverken er “fugl eller fisk”, de mangler dybde og virker for læskende og sjaskede.
“Danmark er virkelig blevet et gourmet-mekka”
Heldigvis er der ikke så travlt, at tjenerne ikke har tid til at snakke lidt, og alle er utroligt oplagte, og et naturligt spørgsmål, når man skal lave “small-talk” med gæsterne, er at spørge, hvor de er fra. De tre vi talte med lyste næsten op, da jeg fortalte, at jeg var fra Danmark og boede i København. Alle tre havde besøgt København for nylig og spist på bl.a. Geranium og Jordnær, det siger lidt om vores land, og hvor kendte vores restauranter er.
Ny ret på Mont Bar
Vi får fornøjelsen af at smage en nyt ret på Mont Bar, som er med lokale tomater, som er bagt ved lav temperatur og serveret med ansjoser og en skum på piementos de padron, som faktisk bider lidt fra sig, men det gør intet, det fungerer godt, også selv om retten måske ikke er den flotteste, men smagen er i top.
Den mest udfordrende ret: “Gambas y Pollo”
Retten er en klassisker i Catalonien, hvor du får skaldyr og kylling – lidt som “surf and turf”. Her snakker vi hverken levende bænkebiddere, hjerne eller øjne, som Alchemist eller NOMA kunne finde på at servere, men rå rejer i en bisque lavet på skallerne. Tjeneren forklarer, at du lige skal presse væden fra hovedet udover retten, inden du spiser den.
Det opfattes af mange som en delikatesse, men en kende grænseoverskridende. Efterfølgende er der et stykke smeltende mørt kylling overhældt med en sauce på mørk chokolade. For mig fungerede det hele utroligt godt og selv om det kan virke udfordrende, så var det en fed oplevelse.
Glæden ved en vinmenu
Glæden ved en vinmenu er helt sikkert for mig, at du bliver overrasket, og nogle gange bliver du meget positivt overrasket. Det skete for mig ved de næste to rødvine, hvor den første er en Saint Emilion AOC Grand Cru – Château Pindefleurs fra Bordeaux lavet på 90 % Merlot og 10 % Cabernet Sauvignon fra 2018. Den er lækker, og ærligt er jeg lidt trist over, at der ikke er mere i glasset (nu lyder det som om, jeg er grådig, men det er er meget små glas, du får serveret). Den smager himmelsk – duft af brombær, cigarkasse, læder og grillet grøn peberfrugt. I munden er den smooth – præcis som Merlot kan være. Det lidt sjove er, at vores ret er rokke med en skøn beurre blanc med caviar til, smagen er fantastisk, og saucen er en kende undersaltet, hvor caviaren så kompenserer.
Sidste salte ret er skovdue, som jeg normalt forbinder med efterår, men hvorfor ikke? Reelt kan du gå på duejagt det meste af året. Vi får et lille stykke bryst, friske små asparges, kastanjer og et stykke af vingen sammen med en indkogt tyk glace. Fremragende ret! Vi slutter naturligvis med en af de spanske konger – nemlig en vin fra Ribera Del Duero – Tierra Alta Valduero 2016. Det er nok lidt bevidst, at den kommer lige efter den franske, den overgår den i hvert fald efter min smag. Spansk vin er fremragende – duft af intense mørke bær, krogmodnet kød og et hint af vanilje. Selv om den er fyldig, så har den alligevel et køligt udtryk over sig, hvilket skaber balance. Desværre er den svær at få i Danmark, men sådan er det nogle gange – vi kan ikke importere alt.
Afslutning – Chocolate and hazelnut mille-feuille
Vi smutter tilbage til det franske til én af vores desserter – en mille-feuille – en form for Napoleonskage (ikke Napoleonshat), som består af tre stykker butterdej med fyld imellem, som her er chokolade og hasselnød. En skøn afslutning.
Plads til forbedring
Jeg har samlet lidt punkter om Mont Bar, da der er nogle småting, som jeg synes, de kunne forbedre. Jeg synes, de skal åbne kl. 19.00 frem for kl. 19.30 og lade en seating vare tre timer fremfor 2 timer og 30 min. Nu kom flere af vores 17. serveringer med to-tre snacks på én gang, men vi fik faktisk serveret mad 13. gange, hvilket betyder, at du på de 150 min., din seating varer, får serveret hvert 11. min – dertil skal der så også vin ind, du skal have tid til toilettet og måske lige snakke om maden. Det er presset – så lige meget hvor gerne vil jeg sætte Mont Bar på toppen over besøgte steder, så trækker denne del ned.
Det synes jeg fungerer godt på Mont Bar
Deres kreativitet og enorme variation i deres serveringer.
Mængden af retter i forhold til prisen.
Value for money.
Det synes jeg kunne være bedre
Tiden du har til at spise 17 serveringer er helt enkelt for kort.
Mængden af vin i glasset (de 8 glas svarer til ca. 4 glas)
Online vinkort.
Når det så er sagt, så kan du roligt besøge Mont Bar. Regningen for to personer med 17. serveringer, vinmenu samt petit four, lød på ca. 3300 DKK. For niveauet er det billigt og sammenlignet med Danmark helt enkelt umuligt at opnå til den pris. Hvis du besøger Mont Bar så lad mig endelig høre, hvad du synes?
