Mad & Monopolet smager på: Scarpetta

De fleste i København kender Cofoco-kæden, som har adskillige restauranter fordelt over byen. Restauranter som Høst, der laver Skandinavisk inspireret mad og den franskinspirerede “Les Trois Cochons” er blandt nogle af de mest populære, hvor første har vundet pris for “Bedst designede restaurant ved Restaurant & Bar Design Awards”. Cofoco laver mad af god kvalitet i særdeles fornuftig prisklasse, har restauranter som laver mad inspireret af alverdens køkkener og så er de folkekære. Det lyder som et sted for Familiefaren ikke?

Vi er faktisk i en børnefri uge, men alligevel har jeg mine små piger i baghovedet. Jeg vil nemlig gerne finde en restaurant, som kunne være et godt alternativ til de lidt kedelige gengangere, når jeg skal ud med tøseflokken. Til dig som ikke er fast læser endnu, så har jeg tre piger på 8, 10 og 11 år. Jeg forsøger oprigtigt, at lære dem lidt om mad, variation og at restaurantlivet spænder bredt. Nu må du endelig ikke tro, at jeg pålægger mine piger holdninger om hvor de skal spise henne. Vi er om nogen helt nede på jorden, når den står på restaurantbesøg.

Vis dette opslag på Instagram

Operation Dinner Out 🍔🥩🥤#suprisedinner @bonesrestauranter @sophiadragsgaard

Et opslag delt af Mads Schytte (@schytte1981) den 15. Maj, 2019 kl. 10.21 PDT

Billeder fra sidste Bones Besøg

“Bones, McDonals & Running Sushi”

Vi bor i Nordjylland i Storvorde og skal tage turen til Aalborg for at spise ude. Mine tøser elsker steder som Bones, fordi det er enkelt og nemt at overskue – og så fordi der er salatbar og ta-selv-softice. De holder også af en burger fra gode gamle McDonalds, en pizza fra vores lokale “Pizzamand”, som han kaldes i deres univers. Til sidst, så synes de “Running Sushi” er sjov – ikke så meget fordi de holder af sushi, men fordi de synes “båndene” er vældig morsomme – livet er sgu dejligt ukompliceret nogle gange ikke? Alligevel vil jeg gerne have dem med på andre restauratanter og da turen snart går til København med dem, så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne begynde at researche lidt.

Den “ultimative test”…

Derfor havde jeg valgt at tage et smut til “Scarpetta” på Nørrebro som sammen med Vespa, Spuntino og søsterrestauranten Scarpetta på Islandsbrygge er de fire italienske restauranter i Cofoco-kæden. For virkelig at kunne tjekke niveau og autenticitet havde jeg inviteret et fantastisk vennepar, hvor manden (Riccardo) faktisk kommer fra Sicilien. Det må være den ultimative test ikke?

“Varm ankomst”

Det var det bogstavelig talt for temperaturen havde sneget sig op på 30 grader, og det var udsigt til torden. Heldigvis var der gennemtræk i restauraten. Vi blev budt pænt indenfor og kort efter ankomst var der vand og focaccia med oliven olie klar til os. Brøddet fik hurtig en rose fra Riccardo – godkendt!

Kort efter fik vi bestilt vin, hvor valget faldt på 2018 SP68 Bianco, Occhipinti, Sicilien, som Riccardo tilfældigvis kendte rigtig godt. Han havde dog aldrig smagt deres hvidvin, som er opkaldt efter en vej på Sicilien på den syd-østlige side af øen, som ligger i deres vinområde.

Den er økologisk og lavet på en finurlig blanding af Albanello og Moscato, som giver en flot syre men også tydelig noter af sødmefuld frugt og krydderier. Det første jeg tænkte var fersken, appelsin, timian og mandler. Prisen er 500 kr. hvilket er helt fair eftersom den koster omkring 220 kr. online. SP68 er absolut værd at prøve hvis du lægger vejen forbi.

Restauranten var fyldt med mennesker og der var god stemning. Kort efter ankom vores tjener og spørger om servering, vi vælger deres menu, som bestilles af hele bordet. Prisen er 295 kr. og menuen hedder “Family Style” hvor hele bordet får 5 antipasti, primi secondi og dolce – jeg oversætter lige: “En ordenlig omgang italienske lækkerier, hvor der er nok mad til alle”. Hvis du vil have fisk eller oksemørbrad i stedet for unghanen, som er på menuen er der et tillæg på 50 kr.

Antipasti – og fantastisk pizza!

Det er altid lækkert med små hapsere til at dele. Vores 5 antipasti bestod af grønne asparges med ricotta, pepperoncini og bottarga. 4 stykker pizza med squash, gedefriskost og rucola. Tomater med basilikum og pistacie og grillet jomfruhummer med citron og rustikt brød. Retterne blev hurtigt delt rundt mellem os og der blev sagt skål.

Når jeg spiser på den måde, så er jeg afslappet og føler mig hjemme. Jeg tænker også det er følelsen, som Scarpetta går efter. Vores Antipasti var lækre – sprøde aspages, friske tomater som sagtens kunne være importeret fra Italien og helt perfekt pizza, som var min favorit – elsker gedeost og rucola! Næste gang jeg kommer bliver jeg nødt til at få en hel pizza – for pokker det holder!

Risotto med ærter, mynte og persille

Vores mellemret (primi) var risotto med ærter, mynte og persille, som vi nød med vores næste vin, som var en 2018 Sesti fra  Toscana lavet på Sauvignon Blanc. Jeg er en sucker for netop denne drue – da den typisk har lidt mere syre end fx Chardonnay. Sesti har masser af citrus og “fedme” i næsen, faktisk ville du tro, at den er mere fyldig i smagen når du dufter til den, men den er mineralsk og har masser af syre. Den smager af friske abrikoser og slutter af med en god tørhed. Vildt lækker og stod godt til vores fede risotto.

Risottoen fik dog en bemærkning fra bordet og ikke blot Riccardo. Risene var nemlig kogt en kende for meget, de skal være “al dente”. Eller var det en fin fyldende risotto og god smag fra ærter og krydderurter.

Til lands, til vands og i luften…

Til hovedret havde vi valgt at smage “lidt af det hele” – så vi fik både fisk, fugl og kød. Fisken var stegt rødfisk med tomatsalsa, fuglen var grillet unghane overlår med friske bønner og til sidst vores kød, grillet mørbrad med sommer porrer og gremolata. Måske skyldes det, at vi spiste på en italiensk restaurant, men vi valgte lige at skifte lidt rundt mellem retterne – man skal jo smage det hele ikke?

Hyggeligt og dejlig uformelt. Jeg har svært ved at finde et kritikpunkt her – fisken var tilberedt perfekt og tomatsalaen fungerede vildt godt. Unghanen var saftig og havde en lækker “grill-smag” og mørbraden var grillet medium-rare helt pr. default – præcis som jeg gerne vil have den. Selv om jeg forsøger at spise mindre kød, så må jeg erkende, at mørbraden var bedst for mig. Det passer virkelig godt med gremolata til bøf – thumps up!

Italiensk Pinot Noir holder bare…

Til maden ville vi gerne have et glas rødvin, hvor jeg først spurgte om de var kølige. Det var de – perfekt! Jeg har det virkelig svært ved 25 grader varm rødvin og navnlig når vi snakker de mere lette druer, som jeg gerne vil have helt nede på 15-16 grader. Jeg spurgte tjeneren om deres mest solgte rødvin, hvor han nævnte to bud – 2016 Puntay Pinot Nero Riserva, Erste+Neue, Alto Adige og 2016 Barbera d’Alba, Negro, Piemonte. Lige for at sætte scenen, så der er en verden til forskel på druerne.

Lad mig forsøge at forklare forskellen. Den første er letdrikkelig, fyldt med noter af kirsebær, vanilje og peber – utrolig lækker, men jeg elsker også Pinot, så det er klart min favorit! Den anden har flere tanniner og tørstoffer og her skal du elske den klassiske italienske vin, hvor det er mere duft af jordbund, træ og mørke bær. Prisen for den første er 525 kr. og nr. to koster 450 kr.

“The Sweet Finish…”

Til dessert havde vi valgt ost til to af os – det kan man for et tillæg på 25 kr. Hertil skal jeg så sige, at du får en fornuftig omgang ost, brød og en lækker hjemmelavet abrikosmarmelade til. Tjeneren forslog, at vi skiftede den ene dessert ud med panna cotta, så kunne vi smage det hele?

Han havde tydeligvis bemærket, at vi havde delt retterne – god service og godt tænkt, så det gjorde vi. Panna cottaen var med vanilje, mynte, friske jordbær med grovhakket chokolade – super lækkert! Det er mange år siden jeg har spist panne cotta. Ellers stod den på citrontærte med marengs som det søde indslag til afslutningen.

Hvorfor skal du besøge Scarpetta?

Som jeg ser det er Scarpetta en restaurant for alle som gerne vil have ukompliceret mad, et godt glas vin til fornuftige penge. Jeg hæftede mig ved, at vores gode vennepar selv nævnte, at de ville invitere deres egne børn på 7 og 12 år med på Scarpetta. Jeg er enig, jeg kunne sagtens invitere mine tøser med – muligvis ville de ikke hoppe på scampi med det samme, men de ville bestemt kunne pizza, pasta og navnlig min ældste datter ville nyde et godt stykke kød. Næsten gang den står på storbyferie med Familiefaren, så lægger vi vejen forbi.

Har du besøgt nogle af Cofocos restauranter, og hvad synes du om dem?