Reklame: Står du som mig også hver morgen og kigger på de samme halvkedelige rugbrødsmadder med leverpostej og spegepølse? Tænker du også, at det da må være temmelig ensformigt at spise det samme hver dag? Ærligt – det er nemt at gentage, men det er ikke inspirerende. I mit hjem står jeg for madpakkerne, men ærgrer mig tit over, at jeg ikke laver sunde, lækre og inspirerende madpakker fyldt med lækre snack! Derfor kommer der et “madpakketema”, hvor jeg kommer med 5 nemme og hurtige opskrifter til jeres inspiration – Der kommer også fokus på madspild, økologi og miljøet, da jeg vil mindske mængden af kød. Håber du synes om det.

Gå til opskrift

Da jeg startede “Mad & Monopolet” havde jeg ambitioner om, at have fokus på, at lave inspirerende madpakker. Sagen er nemlig den, at jeg i alle “lige uger” er Familiefar med stort F eller “Mr. Napkin Head” hvis du kender ham. Mine ambitioner var sunde og lækre madpakker, som rækker udover rugbrødsmadder. Jeg ville lave madpakker med snacks som min tøser ville falde pladask over! En tilståelse er dog, at jeg ikke er nået videre – der er gået “hverdag” i den, som desværre sker til tider. 

Madpakketema: Hjemmelavet pizza med tomatsauce, kylling, pepperoni og peberfrugt - perfekt som bonusmad til madpakken!

Madpakketema: Hjemmelavet pizza med tomatsauce, kylling, pepperoni og peberfrugt – perfekt som bonusmad til madpakken!

Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Keyword: Hjemmelavet pizza, Madpakker, Pizza
Forb. tid: 2 timer 30 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 2 timer 45 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Familiefaren
Udskriv

Ingredienser

Pizzadej

  • 3 dl lunken vand
  • ½ tsk havsalt
  • 15 g økologisk gær
  • 1 nip sukker
  • 175 gram grov hvedemel
  • 175 gram hvedemel
  • 150 g durummel
  • 2 spsk olivenolie

Tomatsauce

  • 1 bakke økologiske cherrytomater
  • 1 dåse ØGO hakket tomat
  • 50 gram ØGO tomatpuré
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • Sukker, salt og friskkværnet peber

Fyld til pizza

  • 1 pose ØGO ost
  • 1 hel glad kylling – du skal blot bruge brystet her.
  • 1 pakke ØGO pepperoni
  • ½ citron du skal bruge saften
  • 1 økologisk gul peber
  • 1 spsk. oliven olie
  • Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du

Pizzadej

  1. Opløs gæren i vandet og tilsæt sukker. Lad det trække i 5 minutter. Det giver gæren liv.
  2. Tilsæt mel, salt og olivenolie.
  3. Hvis du har en røremaskine så lader du den køre i 10-12 minutter til den er glat og elastisk. Ellers er der igang med de bare næver.
  4. Lad dejen hæve et lunt sted i 2 timer, den skal være dobbelt størrelse.
  5. Slå dejen ud og form to pizzaboller.
  6. Lad dem efterhæve i 20 minutter tildækket og lunt.
  7. Rul dejen ud og tilføj ønskede ingredienser.

Tomatsauce

  1. Hak de friske tomater og hvidløget.
  2. Varm en pande op til middelsvag varme med olie og tilsæt hvidløg. Lad det svitse i 30 sekunder.
  3. Tilsæt de friske tomater. Giv det yderligere 1 min
  4. Fordel tomaterne ud til siden af panden, og rist så tomatpurén af.
  5. Tilsæt de hakkede tomater og giv det yderligere 5 min – jo længere tid jo bedre bliver saucen.
  6. Smag til med sukker, salt og friskkværnet peber.

Fyld til pizza

  1. Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
  2. Rengør kyllingen ved at skylle den ud- og indvendigt.
  3. Gnid den ind i olie og giv den en omgang salt og peber.
  4. Sæt kyllingen ind i et ildfast fad og giv den 20 min.
  5. Sænk temperaturen til 180 grader og giv den yderligere 40 min.
  6. Når kyllingen er færdig skærer du brystet fri. Det gør du ved at skære ned langs brystbenet og vippen kniven ud til siden. Herefter kan du skære dem frit
  7. Pluk nu brystkødet.
  8. Skær nu peberfrugten ud og gør klar til pizzaen.
  9. Rul dejen ud på et bord dækker af lidt mel.
  10. Tilsæt tomatsauce, pepperoni, peberfrugt og den friske mozzarella.
  11. Bag nu pizzaen ved 180 grader i ca. 15 min.
  12. Tilsæt frisk basilikum til sidst.

Denne opskrift dækker faktisk madpakkerne de næste 3 dage, hvilket er årsagen til at jeg  bruger en hel kylling. Første ret er hjemmelavet pizza med tomatsauce, pepperoni, kylling og frisk basilikum, som udgør aftensmad på første dagen.

Madpakketema: Hjemmelavet pizza med tomatsauce, kylling, pepperoni og peberfrugt - perfekt som bonusmad til madpakken!
Kyllingen udgør aftensmad og hele tre gange madpakker…

Her bruger du kødet fra brystet. Madpakkedag 1 er så pizzaslices til madpakken. Madpakkedag 2 bruges kyllingelårene, der sammen med rugbrødsboller og grøntsagsstave udgør madpakken – begge dele fra ØGO. Madpakkedag 3 bruges kødet fra overlårene, som kommer til at bliver en del af hjemmelavede cupnoodles. 

Madpakketema: Hjemmelavet pizza med tomatsauce, kylling, pepperoni og peberfrugt - perfekt som bonusmad til madpakken!
Masser af økologi…
Madpakketema: Hjemmelavet pizza med tomatsauce, kylling, pepperoni og peberfrugt - perfekt som bonusmad til madpakken!
Hjemmelavet tomatsauce med masser af grøntsager…

Hvis du er presset, så kan man sagtens få en økologisk og velsmagende færdig tomatsauce, som du kan bruge i stedet for at lave den fra bunden.

Madpakketema: Hjemmelavet pizza med tomatsauce, kylling, pepperoni og peberfrugt - perfekt som bonusmad til madpakken!
Mørt stykke bryst til pizzaen…
Madpakketema: Hjemmelavet pizza med tomatsauce, kylling, pepperoni og peberfrugt - perfekt som bonusmad til madpakken!
Sophia laver pizzaen…

Min ældste datter er flink til at hjælpe til – nok mest når Far har et lille projekt som dette, eller hvis der skal laves pizza, så er det lidt sjovere. De normale madpakker, som jeg forsøger at komme lidt væk fra synes hun ikke er særlig spændende at lave, og ærlig talt – jeg forstår hende godt.

Madpakketema: Hjemmelavet pizza med tomatsauce, kylling, pepperoni og peberfrugt - perfekt som bonusmad til madpakken!
Aftensmad og bonusmad til madpakken imorgen…


Opskriften giver én pizza, som plejer at være nok til 1 voksen og 2 børn, hvis I er flere, så skal opskriften fordobles. 

Så er der aftensmad til familien og “bonus” mad dagen efter. Udover et par stykker pizza, så tilsæt gerne lidt grønt, fx agurke- og gulerodsstave. Velbekomme.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift