Gå til opskrift

Som I nok ved er jeg tosset med whisky – faktisk så tosset, at jeg har en profil på Instagram, som hedder “Whiskytossen” hvor jeg lystigt skriver om alverdens whisky. Det er sådan, at jeg hylder alt på den profil – om du er Single, Blended, Grain, Rye eller Bourbon og fra Danmark, Japan, Skotland eller USA er du velkommen. Denne “cocktail” er lavet på Talisker, som nok er mest kendt for deres “Talisker Skye” eller “Talisker Storm” – her er det dog deres 10 års, som jeg har brugt i en skøn sjælevarmer – håber du synes om opskriften – den kommer her….

Reelt er det her lidt en “Irish Coffee”, som jeg har twistet – i den oprindelige opskrift laves den med mælk og ckokolade, hvilket også er virkelig lækkert, men jeg holder af en sødmefuld kop kaffe med et røget kys fra whiskyen og så fuldender skumfiduserne det virkelig…

“Irish Coffee” med Talisker, sirup og skumfiduser – perfekt til en kølig eftermiddag…

Her får du en rigtig sjælevarmer, det er en "Irish Coffee" dog med et twist – den har sirup og skumfiduser og lavet på Taliker 10 – god fornøjelse!

Ret Cocktail
Køkken Skotsk
Keyword Hot Cocktail, Irish Coffee, Varm cocktail
Forb. tid 2 minutter
Tilb. tid 3 minutter
Samlet tid 5 minutter
Antal 1 person
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 5 cl Talisker 10
  • 2 dl nybrygget kaffe
  • 1 spsk sirup
  • 1 håndfuld skumfiduser
  • 1 par stykker mørk chokolade

Sådan gør du

  1. Bland alt sammen pånær skumfiduserne.
  2. Rør rundt og lad det hele samle sig.
  3. Tilsæt skumfiduserne.
  4. Brænd dem med en gas brænder – pas på de ikke bliver sorte 🙂
  5. Riv chokoladen over.
  6. Enjoy!

Jeg postede et billede af Taslisker 10 inden jeg lavede denne cocktail – den skal nemlig også smages helt neat hvis du spørger mig. På nedenstående kan du læse om smagsnoter og mit indtryk.

Pas på du ikke brænder skumfiduserne…

Pas på når du brænder skumfiduserne – hvis du ikke har en gasbrænder så fortvivl ikke, de smelter nemlig ret hurtigt i den varme cocktail. Så i sidste ende gør det ikke nødvendigvis den store forskel – men godt ser det ud.

En god dram, som også fortjener at blive smagt “neat”…

Hvis du ikke lige har en Talisker 10 – så render du ud og køber den – hehe, nej – så bruger du skam bare det du har – om du smider en Single Malt i er helt op til dig. Jeg har lært, at “jo bedre spiritus – jo bedre cocktail”, det er korrekt til en hvis grænse.

Perfekt til en lørdag eftermiddag….

God fornøjelse og god lørdag til dig!

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift