Gå til opskrift

Reklame: Chicken Tikka Masala er en lækker klassisk engelsk ret, som er utrolig lækker. Den kan spises året rundt, både til sommer med fx en kølig “mango lassi” til eller om vinteren hvor krydderierne og chilien fra retten nok skal varme dig rigtig god op. Jeg lavede en ordentlig omgang i sommerhuset efter jeg havde set en YouTube video hvor en indisk stjernekok lavede den. Jeg har lavet en kende om på opskriften, da jeg ærlig synes det blev lidt for omstændigt – håber du synes om min version – god fornøjelse.

På vej mod sommerhuset et stenkast fra motorvejen ligger der en Aldi i Roskilde, som jeg i forbindelse med et samarbejde har lavet nogle instagram posts for. Dette var ét af dem, som jeg endte med at lave til at reelt indlæg ud af. Jeg elsker nemlig indisk mad og ved godt, at det jeg laver, og det vi laver i Danmark er temmelig tilpasset vores smagsløg. Årsagen til, at jeg kan sige det er, at jeg var i Indien for nogle år siden, hvor jeg havde et team ansat dernede. Der smagte jeg det helt autentiske indiske køkken og det er både stærkere og langt mere krydret end vi laver herhjemme, videre var der retter som jeg troede var indiske de aldrig havde hørt om før. Nu lagde du måske mærke til, at jeg skrev “engelsk” og ikke “indisk” ret i starten. Det er nemlig sådan, at Chicken Tikka Masala højst sandsynlig stammer fra England, hvor den er opfundet – ganske vist af indere, men den skulle eftersigende ikke komme fra landet.

Opskrift på den lækreste Chicken Tikka Masala
Jeg valgte også at tilsætte lidt frisk chili….

Opskrift på den lækreste Chicken Tikka Masala

Her får du opskriften på en skøn Chicken Tikka Masala som er en lækker krydret engelsk/indisk ret som er lækker året rundt. Der er også opskrift på raita.

Ret Hovedret
Køkken Engelsk, Indisk
Keyword Bollyfood, Chicken Tikka Masala, Indien Food, Indisk Mad, Tikka Masala
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 45 minutter
Antal 6 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Marinade til kyllingen

  • 800 gram kyllinge bryst
  • 2 store stykker ingefær
  • 10 fed hvidløg
  • 3 spsk. oliven olie
  • 2 spsk. garam masala
  • 2 spsk. gurkemeje
  • 2 tsk. sødt chili
  • 1 tsk. koriander
  • 2 dl neutral yoghurt
  • Salt og friskkværnet peber

Sauce

  • 3 stk. rødløg
  • 1 stk. frisk rød chili uden kerner
  • 3 fed hvidløg
  • 5 cm ingefær
  • 3 spsk oliven olie
  • 2 spsk. garam masala
  • 1 tsk. sødt koriander
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 bundt koriander brug stilkene her
  • 1 tsk. sukker (toppe)
  • 2 dåser tomatsauce
  • 2 dl neutral yoghurt
  • Ca. ½ tsk salt – men smag til
  • Friskkværnet peber

Raita

  • 2 dl. Skyr/Yoghurt
  • 1 håndfuld fint hakket cherrytomater
  • 1 bundt mynte
  • 1 bundt koriander
  • 1 spsk. jomfru oliven olie
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Marinade til kyllingen

  1. Skær kyllingen i mindre stykker.
  2. Start med at rengøre ingefær og hvidløg.
  3. Kom det i en blender med olie og krydderierne (nøjes med at bruge stilkene fra korianderen)

  4. Blend det til en ensartet masse.
  5. Tilsæt nu yoghurt og tørre krydderier rør det sammen.

  6. Fordel massen over kyllingen.

  7. Lad det trække mindst 6 timer på køl – gerne natten over.
  8. Giv det lidt salt og friskkværnet peber

Sauce

  1. Skær løgene i skiver.
  2. Rengør chili og fjern evt. stok og kerner, medmindre du vil have smæk på.
  3. Varm en sauterpande op med olien og svits løgene.
  4. Hak chili og tilsæt det.
  5. Hak ingefær og tilsæt det.
  6. Knus hvidløg og tilsæt det.
  7. Lad det nu stege et par minutter.
  8. Tilsæt nu alle krydderier og lad et stege et nogle minutter.
  9. Tilsæt nu tomatsauce
  10. Lad det koge en times tid ved svag varme.
  11. Tilsæt nu yoghurt og lad det koge igennem.

Kyllingen

  1. Forvarm ovnen til 180 grader og læg kyllingestykkerne i ovnen med saucen over.
  2. Tilbered dem i ovnen i 20 min.
  3. Tag dem ud og tilsæt dem i saucen.
  4. Varm det hele igennem og server med ris og frisk koriander.

Raita

  1. Start med at skrabe indmaden af agurken ud.

  2. Hak det fint og læg det til at dræne over en si ved at give det salt og peber.

  3. Tilsæt tomaterne og rør det sammen, så de hele dræner sammen.

  4. Hak mynte og koriander og rør det sammen med skyr/yoghurt

  5. Tilsæt olie, salt og peber.

  6. Tilsæt de drænede grøntsager og lad det trække til maden er klar.

Opskrift på den lækreste Chicken Tikka Masala
Blanding af friske og tørrede krydderurter er hemmeligheden…
Opskrift på den lækreste Chicken Tikka Masala
Efter ca. 20 min i ovnen…
Opskrift på den lækreste Chicken Tikka Masala
Ingefærd og hvidløgspuré…

Hvis du giver den gas med krydderierne, så er det en god ide, at lave en raita til, som du finder i opskriften. Ellers kan du også lave en lassi på fx mango hvor du blender en mango med yoghurt og lidt frisk appelsinjuice og smager til med lime og et meget lille skud salt.

Opskrift på den lækreste Chicken Tikka Masala
Chicken Tikka Masala – velbekomme…

Håber du synes om det – velbekomme.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift