Lige om lidt er det tid til Super Bowl igen hvor The Kansas City Chiefs møder Tampa Bay Buccaneers i Super Bowl LV. Det er Super Bowl nr. 55, hvor store dele af verden ser med. Det er dagen, hvor du uden dårlig samvittighed kan mæske dig i snaskede burgere, pizza, hotwings, hotdogs, nachos med guacamole og salsa, chips i lange baner og ikke mindst masser af iskolde øl – gerne Budweiser! Jeg har lavet en række opskrifter på perfekte Super Bowl snacks, som tilsammen udgør en lille Super Bowl menu, som jeg håber, du kan bruge til den store dag.
Denne opskrift er utrolig nem at lave, og du kan lave chilisaucen dagen før. Det betyder, at du faktisk kan lave resten færdig under halftime eller under en af de utallige reklameblokke, der er lagt ind.
Læs også: 11. fact om Super Bowl Sunday
Super Bowl Menu: Chili Cheese Dogs
Inden længe er det Super Bowl Sunday, hvor hele verden er klistret til skærmen, når to hold kæmper om titlen – denne ret er perfekt dertil – Chili Cheese Dogs!
Ingredienser
Chilisauce
- 1 pakke friske chili
- 1 dåse tomatsauce fra “Il Fornaio” eller Tomatoes Passata fra Urtekram
- 150 gram kidney beans fra dåse
- 2 spsk god ekstra jomfruolivenolie
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 2 tsk Sukker
- Salt og friskkværnet peber
Chili Cheese Dog
- 2 pølser pr. person køb de bedste økologiske du kan skaffe
- 2 pølsebrød pr. person evt. brioche eller bag dem selv
- 2 stykker cheddarost i skiver pr. hotdog
- 4 spsk. chilisauce pr. hotdog
- 2 spsk. smør
- 1 lille bundt persille
Sådan gør du
Chilisauce
-
Skær chilien over og fjern stok og kerner.
-
Varm olien op til middelhøj varme på en pande.
-
Riv, hak eller pres hvidløget og tilsæt det.
-
Hvidløget må endelig ikke branke, så bliver det bittert og ødelægger retten.
-
Hak løget og chilien fint og tilsæt det og steg det med i 5 min.
-
Tilsæt tomatsauce og lad det nu simre i 25 min. Hvis du har tid så gerne længere.
-
Smag til med salt, peber og sukker.
-
Du kan se lidt tips i indlægget til at justere smagen endnu mere.
Chili Cheese Dog
-
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
-
Læg brødene i et ildfast fad.
-
Skær som vist på billedet en lille lomme rundt så du kan have plads til pølser, chili og fyld.
-
Smelt smørret i mikrobølgeovnen i 2 min og pensel brødene indvendigt.
-
Hak persillen og tilsæt halvdelen.
-
Skær pølserne til så de passer i brødet.
-
Så skal der bygges.
-
Start med en skefuld chilisauce, så et stykke ost og så pølsen.
-
Slut af med et par skefulde chilisauce.
-
Sæt fadet i ovnen i 35 min.
-
Lad "dogsene" køle af og drys den sidste persille over.
-
Server med en kølig øl til.
Jeg er mega fan af Budweiser og amerikansk øl, og lige præcis denne dag er det så tilladt at give den fuld gas. Du kan læse denne artikel, hvor du der er mange sjove fakta om Super Bowl Sunday.
Er du klar til Super Bowl?
1 Comment
Pingback: Super Bowl Menu: Hjemmelavet flæskesvær med chili...