Friske forårsruller er det lidt sundere alternativ til de friturestegte forårsruller, som du sikkert kender enten fra din lokale takeaway-restaurant nede på hjørnet eller fra Daloon, som du måske som jeg har fået som barn. Ret sent fandt jeg ud af, at de friske, sprøde og lækre vietnamesiske ruller, som består af rispapir, er mindst lige så lækre som de klassiske. Det bedste er næsten, at de er utroligt nemme at arbejde med, så det er bare at gå i gang. 

Lavet i samarbejde med Andrupvin.dk

Gå til opskrift

I disse bruger jeg gris, men du kan sagtens bruge alt mulig andet protein. Det kan være sprødstegt and, oksefilet, pulled pork, et stykke sprødt kyllingebryst eller andet lækkert.

Opskrift på friske vietnamesiske forårsruller
Nogle skønne små hapsere
Opskrift på friske vietnamesiske forårsruller

Opskrift på friske vietnamesiske forårsruller

Ret: Aftensmad
Køkken: Asiatisk
Keyword: Forårsruller, Friske forårsruller
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 2 timer 20 minutter
Samlet tid: 2 timer 28 minutter
Antal: 2 personer
Forfatter: Familiefaren

Opskrift på friske forårsruller med grøntsager og sprødstegt gris. Opskriften giver ca. 20 halve forårsruller – de serveres med goma-dressing og soya.

Udskriv

Ingredienser

Goma-dip

  • 100 g sesamfrø
  • 3 spsk. sojasauce
  • 2 spsk. risvinseddike
  • 1 spsk. rørsukker
  • 1 dl vindruekerneolie
  • 1 spsk. friskpresset limesaft
  • 1 spsk. peanutbutter
  • Lidt vand til justering af konsistens
  • Salt og friskkværnet peber.
  • Tip: du kan i Føtex købe en glimrende Goma-dressing som smager godt.

Rullerne 10-12 ruller

  • 1 pakke rispapir fås i Føtex fx
  • ½ stk. spidskål
  • 4 stk. gulerødder
  • 1 stk.agurk
  • 1 stk. peberfrugt
  • 1 stk. forårsløg
  • 1 lille flæskesteg

Sådan gør du

Goma-dip

  1. På en tør pande rister du sesamfrøene i ca. 3 min ved middelhøj varme. Pas på at de ikke brænder på.
  2. Tilsæt dem nu sammen med resten af ingredienser i en blender og blend til du har en cremet og glat konsistens. Juster med vand, hvis den er for tyk og smag til med salt og peber.

Rullerne

  1. Tænd ovnen på 180 grader Rids flæskestegen, det er ikke altid, det er gjort grundigt nok fra slagteren.
  2. Kog en kande med varmt vand op. Sæt flæskestegen på en rist og overhæld den med kogende vand. Nu åbner sværen sig. Dup den tør og salt den grundigt. Stik den med laurbærblade.
  3. Sæt flæskestegen i en kold ovn og varm den op til 125 grader i 2 timer og efterfølgende 20 min ved 200 grader begge på varmluft. Hvis sværen ikke er sprød, så giver du den grill i 3-4 minutter til sidst, men hold øje med den.
  4. Rengør alle grøntsager. Snit kål, gulerødder, agurk, forårsløg og peberfrugt i tynde strimler.
  5. Når flæskestegen er færdig og kølet af, så skal den skæres ud.
  6. Skær nogle mellemtykke skiver ud, som du efterfølgende deler i ca. 4 stykker. Du skal skære sådan, at der er et lille stykke svær på dem alle. Det skal du bruge i rullen sammen med grøntsagerne.
  7. Find nu en stor skål med vand, den skal du bruge igen og igen.
  8. Tag et stykke rispapir ad gangen og læg det ned i skålen med vand i ca. 60 sekunder, så det bliver helt gennemvædet. Når det er klar, så er det helt vådt og nemt at arbejde med.
  9. På et skærebræt lægger du rispapiret, og så lægger du steg og grøntsager i to rækker overfor hinanden. Der skal være plads i både top og bund til at lukke rullen.
  10. Rul nu rispapiret stramt og skær dem over, så du har to dele. Læg rullerne på et fad, hvor du har fugtet bunden med lidt olie – ellers kan de godt hænge fast.
  11. Server rullerne med goma-dip til og evt. noget sød chilisauce eller soya ved siden af.

Hvad kan du nyde til friske vietnamesiske forårsruller?

Du kan naturligvis drikke præcis det, du ønsker, hvor en kold pilsner, lager eller et glas hvidvin er helt perfekt – hvis du springer på den sidste ide, så kunne Daniel Chotard Sancerre Organic Blanc 2022, være et godt bud. Prisen er 199 kr. -v/ 6 stk. 179 kr.

Ofte spidser jeg ører, når jeg hører “Sancerre”, da det ofte er ensbetydende med, at du får virkelig fremragende Sauvignon Blanc. Det gør du også fra Daniel Chotard, som laver fremragende hvidvin. I næsen har den duft af citrus, fersken, melon, æbler, grape samt et lille hint af honning og grillet ananas. I munden er den frisk og holder sig til den lette og elegante side med masser af syre og en delikat frugtsødme. 

Opskrift på friske vietnamesiske forårsruller
Fremragende hvidvin til retten!

Netop syren og det elegante udtryk ved denne hvidvin, gør den fremragende til de friske og sprøde forårsruller med masser af grøntsager og koriander. Jeg håber, du synes om opskriften og har mod på at kaste dig ud i at lave friske forårsruller.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift