Hovedret Pasta Svampe

Nem pasta med svampe og pancetta

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Gå til opskrift

Det er officielt efterår, og det betyder, at det er svampesæson. Skovens skatkammer er åben for alle de ivrige svampejægere. På denne tid laver jeg ofte retter med svampe som fx risotto med svampe, eller som her en nem pastaret med svampe. Det giver vildt meget smag, dybde og umami, og så tager det ikke mere end ca. 15 min at lave – håber du synes om opskriften…

Du kan bruge lige præcis de svampe, du har lyst til. Det kan være helt almindelige champignon, marksvampe, portobello, kejserhatte, kantareller, eller hvad du synes om. Det hele mødes i en skøn blanding med dybde og masser af smag.

Nem pasta med svampe og pancetta
Lækreste efterårsret…
Nem pasta med svampe og pancetta

Nem pasta med svampe og pancetta

Ret: Aftensmad
Køkken: dansk
Keyword: Nem Pasta, Pasta, Pasta med svampe
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Antal: 2 personer

Denne ret er velsmagende og tager 20 min at lave. Den består af svampe, blomkål, løg, hvidløg, pancetta, lækker pasta og masser af kærlighed.

Udskriv

Ingredienser

Pasta med svampe

  • 500 gram blandede svampe efter eget valg
  • 250 gram pancetta
  • 100 gram blomkål
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ dl whisky til flambering
  • 250 gram creme fraiche 38 %
  • 3 kviste timian
  • Saften af en 1/4 citron
  • 50 gram hasselnødder
  • 400 gram pasta

Langtidsbagte hasselnødder

  • 50 gram hasselnødder

Sådan gør du

Langtidsbagte hasselnødder

  1. Tænd ovnen på 125 grader.
  2. Bag hasselnødderne i 2 timer.
  3. Hvis du er i tidsnød, så kan du nøjes med 30 min. ved 180 grader.

Pasta med svampe

  1. Sæt en gryde med saltet vand til at koge.
  2. Når vandet koger, tilsætter du pastaen, og koger den efter pakkens anvisning.

  3. Rengør svampene og skær dem ud i mindre stykker.

  4. Skær pancetta i mindre stykker.

  5. Steg det gyldent og sprødt i en sauterpande og læg det til side.

  6. Hak løg og hvidløg fint.
  7. Tilsæt løg og hvidløg i det overskydende fedt fra pancettaen og svits det i 2-3 min.

  8. Tilsæt bladene fra to kviste timian.
  9. Lad det hele svitse i 5 min.
  10. Imens plukker du små buketter af blomkålen.
  11. Tilsæt whisky og sæt ild til det – pas nu på dig selv.
  12. Lad alkoholen fordampe.

  13. Tilsæt creme fraiche og rør det sammen.
  14. Smag til med citron, salt og friskkværnet peber.
  15. Hæld vandet fra pastaen og vend den i massen sammen med pancettaen.

  16. Anret det på to tallerkener med små buketter af blomkål, hasselnødder og de sidste timianblade.

Nem pasta med svampe og pancetta
Efter 10 min…
Nem pasta med svampe og pancetta
Sprødstegt pancetta…
Nem pasta med svampe og pancetta
Flambering kan med fordel gøres udenfor, så er der mindre risiko for skader…

Lidt om svampe

Hvis du tænker “ej, svampe er simpelthen ikke mig”, så tøv en kende. For det første ændres svampesmagen meget under tilberedning og giver den her “umami”, som er svær at sætte ord på. Men det er reelt vores femte smagssans. For mig er det en dybde, som fylder munden og minder lidt om smagen af kød – men så alligevel ikke. Umami er japansk og betyder noget i retning af “det lækreste af det lækre” eller “essensen af det lækre”. Umami blev officiel i 2002 og er i dag udover “salt”, “sødt”, “surt” og “bittert” anerkendt som en af vores smagssanser.

Nem pasta med svampe og pancetta
Velbekomme…

Udover at de smager lækkert, så indeholder svampe meget få kulhydrater, meget lidt fedtstof, ingen kolesterol og et højt indhold af proteiner, fibre, vitaminer og mineraler. De indeholder også masser af D-vitaminer, som mange får lidt for lidt af i vinterhalvåret, hvor solen er noget mere sparsom.

Håber retten giver lidt inspiration til en utrolig nem efterårsret…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift