Gå til opskrift

Velkommen til det nyeste medlem af Monopolet: Foodradical eller Kenneth, som han hedder i virkeligheden, og han går virkelig i dybden med maden, når han går i køkkenet. Jeg er stolt og glad over, at kunne dele hans opskrifter her på bloggen. Denne opskrift indeholder to typer af langtidshævning, da det giver den bedst mulige dej. Så der er virkelig belæg for at lave intet mindre end den bedste klassiske pizza, der findes – værsgo Kenneth – fyr den endelig af!

Prosciutto pizzaen er en lækker og klassisk pizza, som alle pizzarier med respekt for sig selv har på deres kort. Prosciutto er det italienske ord for skinke, og den findes i flere udgaver. “Prosciutto Crudo” er en tørsaltet, lufttørret skinke, der normalt skæres i tynde skiver og serveres uden tilberedning. Du kender den sikkert, hvor den serveres som “tapas”. Kogt skinke hedder “Prosciutto Cotto” og er den, som benyttes her.

Opskrift på Prosciutto pizza med langtidshævet dej

Prosciutto Pizza

Ret: Aftensmad
Køkken: Italiensk
Keyword: Hjemmelavet pizza, Langtidshævet dej, Pizza, Prosciutto Pizza
Forb. tid: 2 days
Tilb. tid: 10 timer
Samlet tid: 2 days 9 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Familiefaren

Prosciutto pizza er en klassisk og enkel pizza, med Prosciutto, som betyder skinke på italiensk, og denne er lavet på en skøn langtidshævet dej.

Udskriv

Ingredienser

Pizzadej (60%) til ca. 4 x 300g (30cm Ø)

  • 720 gram hvedemel Tipo 00, min. 12% protein
  • 430 ml vand lunkent
  • 22 gram havsalt
  • 18 ml olivenolie
  • 3 gram gær

Tomatsovs

  • 1 dåse flåede tomater
  • 4-6 stk. friske basilikumblade
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. salt
  • 0,25 tsk. knust chili

Fyld

  • Parmesan
  • 1 pose frisk mozzarella
  • 1 pakke Prosciutto Cotto
  • 1 lille håndfuld frisk basilikum
  • 1 spsk. olivenolie

Sådan gør du

Pizzadej

  1. Kom vand i en beholder, smuldr gæret i og rør rundt til det er opløst.

  2. Kom mel og salt i en skål og tilsæt vandet stille og roligt.
  3. Ælt dejen til den samler sig før olivenolien tilsættes.
  4. Ælt dejen i 10 – 20 min (håndkraft) eller 8 – 10 min (maskine) til dejen er glat og elastisk.
  5. Rul nu dejen til en kugle.
  6. Smør en skål med olivenolie, læg dejen i med lidt olie på.
  7. Vælg en af følgende fremgangsmåder: Hævning ved stuetemperatur, hævning på køl.

Hævning ved stuetemperatur

  1. Dæk dejen med husholdningsfilm eller et fugtigt viskestykke og lad den hæve i ca. 2 timer.
  2. Hæld dejen ud på et melbelagt bord.

  3. Del i fire lige store dele, rul dem til kugler og læg dem på et fad let strøet med mel.

  4. Dæk med husholdningsfilm eller et fugtigt viskestykke og lad den trække i 4 – 22 timer ved stuetemperatur eller til dobbelt størrelse.
  5. Brug dejen med det samme eller dæk den til og kom i køleskabet til senere brug.

Hævning på køl

  1. Dæk dejen med husholdningsfilm, kom den i en lufttæt beholder og sæt den i køleskabet 8 – 72 timer.

  2. Hæld dejen ud på et melbelagt bord, del i 4 lige store dele, rul dem til kugler.

  3. Læg dem på et fad letstrøet med mel, dæk med husholdningsfilm.

  4. Lad den trække i 2 – 4 timer ved stuetemperatur.

Tomatsovs

  1. Blend alle ingredienserne undtaget basilikum og hæld over i en skål.

  2. Hak basilikumbladene og tilsæt disse til resten af ingredienserne og rør rundt.

Øvrige

  1. Parmesan rives og sættes til side.

  2. Si væsken fra den friske mozzarella, tør den grundigt, så den ikke er for våd.

Final step

  1. Bagestålet placeres midt i ovnen, og dette opvarmes i min. 40 minutter på ovnens max temperatur

  2. En kugle dej vendes i hvedemel på begge sider, inden den placeres på en melbelagt overflade og formes.

  3. Tilsæt tomatsovs på bunden, men stop par centimeter før kanten.
  4. Tilsæt parmesan, frisk mozzarella, Prosciutto Cotto, friske basilikumblade og olivenolie.

  5. Pizzaen placeres på bagestålet i ovnen, som sættes til under-/overvarme i 8-10 min.

Læs også: Opskrift på pizza med stenbiderrogn, rødløg og creme fraiche…

Prosciutto pizza
Prosciutto pizza

Opskrift på dej til Prosciutto pizzaen

Hvis du gerne vil have en opskrift på en pizzadej, der er en kende hurtigere, så er der link til den nedenunder. Al respekt for at der gerne må lægges nogle kræfter og omhu i et stykke arbejde, men det er også helt forståeligt, at det nogle gange gerne må gå hurtigt. Som Familiefaren med 3 tøser på 11, 12 og 14 år, så kender jeg alt til, at der kan være lidt utålmodighed til tider 😄

Læs også: Opskrift på den bedste pizzadej der findes!

Opskrift på Prosciutto pizza med langtidshævet dej
Sådan bliver dejen, når den får kærlighed nok…

Håber det får dine tænder til at løbe i vand, jeg er i hvert fald klar til en lækker pizza fra Foodradical – tak for opskriften Kenneth…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift