Gå til opskrift

Når det kommer til salat, som skal udgøre et helt måltid så er en “thai beef salad” noget af det bedste jeg ved. Jeg har fået det på vietnamesiske restaurant “LeLe” et par gange og er helt vild med det. Det er en asiatisk inspireret salat og med nogle få tricks, kan du lave den mindst lige så godt som på restauranterne. Dem deler jeg med dig her i opskriften!

Denne ret var en spontan beslutning på vej hjem fra lufthavnen i Nørresundby. Jeg flyver en del (lidt for meget faktisk) – og jeg ved det godt, men fakta er, at jeg arbejder i København og 4 timer i tog fungerer bare ikke for mig. Dog planlægger jeg det således, at jeg kun flyver 2 gange om måneden, så helt slemt er det heller ikke.

Opskrift på hurtig og nem "Thai Beef Salad"
5 fra 1 stemme
Udskriv

Opskrift på hurtig og nem “Thai Beef Salad”

Her finder du en lækker og nem opskrift på asiatisk inspireret "thai beef salad" med grøntsager, krydderurter og steak som udgør et helt aftenmåltid.

Ret Hovedret
Køkken Asiatisk
Keyword Oksekødssalat, Thai Beef Salad
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 19 minutter
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 1 pose økologisk blandet salat
  • 3 forårsløg
  • 1 bundt thai-basilikum eller normalt
  • 1 bundt friske koriander
  • 1 bundt mynte
  • ½ agurk
  • ½ mango
  • 2 friske chili uden stok og kerner
  • 1 lille håndfuld cashew nødder
  • 200 gram entrecote

Marinade

  • Saften fra en lime
  • 1 tsk sukker
  • 2 spsk fish sauce
  • 2 spsk neutral olie

Sådan gør du

  1. Start med kødet.
  2. Lad dit kød få stuetemperatur.
  3. Varm en grillpande op – ca. til den varme som lavaen ved Mount Doom fra Lord of The Rings har.
  4. Giv det salt og steg det medium-rare i olie.
  5. Det tager ca. 1 min på hver side, dog afhængig af tykkelsen. Tryk på det, det skal give efter, og må ikke være helt blødt.
  6. Når du tager kødet af, så lader du det trække i stanniol indtil retten er klar.
  7. Skyl salat og krydderurter.
  8. Hak krydderurterne
  9. Fjern indmad fra agurken, del den på langs og skær den i ca. ½ cm tykke stykker.
  10. Fjerne kerne og stok fra chili og skær det i skiver.
  11. Skær mangoen ud.
  12. Skær forårsløget i skiver.
  13. Tilsæt nu alle grøntsager og krydderurter i en skål og top med kød.

Marinade

  1. Bland alle ingredienser grundigt sammen og hæld over salaten inden servering.
  2. Slut af med cashew nødder.

Opskrift på hurtig og nem
Klar til en lækker salat…

Min lokale Netto har et ret godt udvalg og da mit øje spottede noget steak, som skulle “reddes” endda fra glade dyr, så kom jeg på “thai beef salad”, som jeg til tider får på LeLe.

Opskrift på hurtig og nem
Mango, agurk, chili og mynte

Trick til at lave den perfekte “Thai Beef Salad”

Jeg lovede nogle få tricks sådan, at du nemt kommer igennem denne ret. De kommer her.

  1. Fjern “indmad” fra agurken. Det gør, at salaten ikke bliver så “vandet” efter den har stået lidt.
  2. Sørg for at have noget syrligt, salt, fedt og sødmefuld i retten – fx lime, fishsauce, steak og mango – det giver en perfekt balance.
  3. Brug rigeligt med friske krydderurter og gerne “thai-basilikum” hvis du kan skaffe det – det er vildt lækkert.
Opskrift på hurtig og nem
Et stykke godt entrecote…

Nu landede jeg en fredag aften, hvilket betød, at der var plads til lille gin tonic. Her valgte jeg ELG Gin No. 0, som har masser af koriander frø, der passer vildt godt til denne salat. Udover koriander frø, som er ret traditionelt har den også citrus og lime – igen et super godt match til denne salat.

Opskrift på hurtig og nem
Velbekomme….

Håber det har givet inspiration…

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

4 Comments

  1. billederne viser rødløg men står der ikke noget om i opskriften er de syltede eller normale ?

    • Hej Vester – jeg tror faktisk det var forårsløg med top som var lige røde i det – men det skal fintsnittet – helt tyndt – du behøver ikke sylte dem.

      God fornøjelse!

      • 5 stars
        har lavet den flere gange den er et hit her hjemme.. lagde bare mærke til rødløgene idag 🙂 derfor spørgsmålet 🙂 dejlig blog at følge med på

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift