Gå til opskrift

Chokolade og whisky er et match made in heaven – navnlig hvis whiskyen har lidt dybde. Denne opskrift er på varm chokolade med en ustyrlig lækker vaniljefløde og saltkaramel. Den er lavet af “MadFar“, som har lavet en række opskrifter, hvor han bruger whisky i maden. Denne er nok min personlige favorit. Han bruger Highland Park 12 års, som er en skøn single malt med masser af frugtige noter samt karamel og toffee – helt perfekt til denne opskrift – håber du synes om den…

Denne artikel indeholder reklamelinks

Til denne opskrift var jeg ikke i tvivl om, hvilken whisky jeg skulle bruge. Netop Highland Park 12 års er helt perfekt. Den har nemlig sødmen fra sherryfadene, den har ligget på, som gør sig helt perfekt til varm chokolade. Hvis du ikke har en Highland Park, så vælger du den, som du holder mest af. Du skal dog passe på med at bruge nogle, som har alt for meget røg, så kan det godt overdøve smagen.

Læs også: Opskrift på chokolademousse med espresso og whisky

Varm Highland Park chokolade med vaniljefløde & saltkaramel
Så er der varm chokolade med Highland Park, saltkaramel og vaniljecreme…

Læs også: Håndlavede whisky-karameller med Famous Grouse Smoky

Varm Highland Park chokolade med vaniljefløde & saltkaramel

Varm Highland Park chokolade med vaniljefløde

Ret: Dessert, Drinks
Køkken: Skotsk
Keyword: Varm chokolade, Whisky
Forb. tid: 2 timer
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 2 timer 30 minutter
Antal: 2 personer
Forfatter: Familiefaren

Varm chokolade er lækkert både om sommeren omkring et bål eller til at varme sig på om vinteren. I denne opskrift er der whisky, salatkaramel og vaniljecreme i.

Udskriv

Ingredienser

Varm Highland Park chokolade med vaniljefløde

  • 175 gram mørk chokolade min. 70 %
  • 1 dl stærk kaffe
  • 1 liter sødmælk
  • 2 dl fløde gem 1 dl til piskning
  • 2 spsk. honning
  • Saft og skal af 1 appelsin
  • 4 stk. let knuste kardemommekapsler eller ½ tsk. knust kardemomme
  • 1 stk. lille stang kanel
  • 2-4 cl. Highland Park 12 års whisky

Saltkaramel

  • 1,5 dl fløde
  • 150 gram sukker
  • ½ tsk havsalt

Sådan gør du

Varm Highland Park chokolade med vaniljefløde

  1. Hak chokoladen og smelt den i en gryde sammen med kaffe og fløde ved middel varme.
  2. Når det er smeltet, kommer du resten af ingredienserne i.

  3. Lad det varme godt igennem til det næsten koger.
  4. Tag det af varmen og lad det trække på køl til næste dag eller mindst et par timer.
  5. Næste dag sigtes massen, og den er nu klar til servering.

Saltkaramel

  1. Smelt sukkeret ved middel varme i en kasserolle.
  2. Kom fløde og salt i og lad massen smelte sammen til den er helt glat, det tager 10-15 minutter.

  3. Når karamellen er lunken, kan den hældes på en passende flaske eller glas.

Samling og servering

  1. Fløden piskes til en let flødecreme sammen med vaniljesukker.

  2. Varm chokoladen op i en kasserolle.
  3. I passende glas hældes 2-4 cl whisky i.
  4. Tilsæt den varme chokolade og rør det sammen.
  5. Kom flødecremen på og top med saltkaramel.

Håber det giver inspiration til en lækker varm chokolade – hvis du ikke er til whisky, så kan det blot undlades, men jeg vil gerne slå et slag for, at du smager den, det giver dybde og smager helt fantastisk…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift