Gå til opskrift

Chokolademousse kan laves på mange forskellige måder. Den kan laves både som en hvid chokolademousse og en mørk chokolademousse, og så kan indholdet nemt varieres. I nogle opskrifter bruges der husblas og i andre æggehvider. Jeg er mest til den uden husblas, jeg synes den bliver mere luftig og cremet. Denne laver jeg med et espressoshot og ligeledes et shot whisky, hvor jeg bruger Highland Park 10 års – det giver dybde og et lille hint af røg – håber du synes om opskriften…

Denne artikel indeholder reklamelinks

Jeg elsker whisky og får lov til at udfolde min lyst på Whiskytossen i stor stil. Ofte er det flasker, jeg har indkøbt og smagt, jeg deler der, men på det seneste er jeg begyndt at indarbejde whisky mere og mere i maden. En god chokolademousse er ofte et kæmpe hit, så hvorfor ikke lige give den et lækkert boost med friskbrygget espresso og whisky? Denne er lavet med Highland Park 10 års – og det giver retten mere dybde, og begge dele kompletterer chokoladen helt perfekt.

Læs også: Rabarbertærte med whisky vaniljecreme

Opskrift på chokolademousse med espresso og whisky
Chokolademousse med Highland Park whisky og espresso…
Opskrift på chokolademousse med espresso og whisky

Opskrift på chokolademousse med espresso og whisky

Ret: Dessert
Køkken: dansk, Skotsk
Keyword: Chokolademousse, Dessert, Whisky, Whisky-dessert
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 4 timer
Samlet tid: 4 timer 10 minutter
Antal: 2 personer
Forfatter: Familiefaren

Chokolademousse kan laves på mange forskellige måder – denne er lavet med friskbrygget espresso og whisky, som giver en luftig, cremet og lækker chokolademousse.

Udskriv

Ingredienser

Chokolademousse

  • 2 stk. æggeblommer
  • 2 stk. æggehvider
  • 125 ml piskefløde
  • 100 gram mørk chokolade (70-80 %)
  • 1 spsk. sukker
  • 15 ml. frisk espresso
  • 4 cl. Highland Park 10 års whisky og en enkelt dram til dig selv 🤘
  • Frysetørret hindbær til pynt

Grov nougatine

  • 100 gram sukker
  • 50 gram hasselnødder
  • Neutral olie

Sådan gør du

Chokolademousse

  1. Sæt et vandbad over og smelt chokoladen langsomt.

  2. Når den er smeltet, lader du den køle af, indtil resten er klar.

  3. Bryg espressoen og lad den køle af. Hvis du ikke har en espresso, så lav en lille stærk kaffe.

  4. Del æggeblommerne fra hviderne.
  5. Pisk blommerne med sukkeret til de bliver tykke og cremede.
  6. Tilsæt espresso/kaffe og whisky.
  7. Pisk det yderligere i et minut.
  8. Pisk æggehviderne stive.

  9. Pisk fløden til en let flødeskum

  10. Mærk på chokoladen, den skal være kølet af, ellers kan æggene tykne.

  11. Vend nu æggehviderne forsigtig i og vend så flødeskummet i.

  12. Hæld massen på en sprøjtepose og fordel den i to glas.
  13. Sæt den på køl i ca. 4 timer.
  14. Når den er klar, knækker du grove stykker af nougatinen og sætter i.

  15. Pynt fx med frysetørret hindbær.
  16. Skænk dig en god whisky til.

Grov nougatine

  1. Sukkeret skal dække din pande, så har du en stor pande, skal du muligvis bruge lidt ekstra.
  2. Varm det langsomt op på panden – det tager ca. 10 min ved middelsvag varme.
  3. Imens hakker du hasselnødderne groft.
  4. Sukkeret skal smelte, men må endelig ikke brænde, så smager det ikke godt.
  5. Når alt sukkeret er smeltet, tilsætter du hasselnødderne.

  6. Lad dem ligge lidt, så de fordeler sig i sukkeret.
  7. Om nødvendigt, så kan du vende det hele rundt med en palet af silikone.
  8. Put lidt neutral olie på et stykke bagpapir.
  9. Hæld nu den varme masse udover.
  10. Du kan med en kniv presse massen lidt sammen.
  11. Lad den nu køle af indtil moussen er klar.

Læs også: Opskrift på Panna Cotta med “whisky-gele”

Opskrift på chokolademousse med espresso og whisky
Lækkerier til opskriften…

Hvis du nu tænker, at whisky slet ikke er dig – så kan det sagtens udelades eller erstattes med en anden spiritus som fx rom eller cognac. Whiskyen smager på ingen måde igennem, men giver blot et lille kick til chokolademoussen.

Opskrift på chokolademousse med espresso og whisky
Så er der lækker dessert klar…

Håber det giver inspiration til en lidt alternativ dessert…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

4 Comments

  1. Pingback: Håndlavede whisky-karameller med Famous Grouse Smoky

  2. Christina Krog-Jensen Reply

    Hej. Din opskrift ser lækker ud, men mangler der ikke noget om fløden. Jeg gætter på at den skal piskes og vendes i æggemassen inden hviderne?

    • Hej Christina – bekalger det sene svar – der var lige gået whiskybog i den – jeg håber du fandt ud af det – men du gættede helt korrekt 🙂 Brugte du også whisky i den?

  3. Pingback: Nytårsmenu opskrifter 2022 - Find det helt rigtige nytårsmad

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift