Jeg elsker tirsdag i de ulige uger, for der kan jeg nemlig snige en lille “hygge-cocktail” ind. Hos mig er det altid gin og tonic, og meget gerne noget nyt og spændende. Gennem den sidste tid har jeg lavet ret meget sammen med “Gintossen“, så jeg har haft rig mulighed for at smage alverdens gin med forskellige botanicals og indtryk. Idag vil jeg have noget helt klassisk og tilbage til London – bogstaveligt talt! Sipsmith London Dry Gin – Glædelig Tuesdays GT…
Når jeg skriver, at jeg bogstavelig talt vil tilbage til London, så skyldes det at Hammersmith, som producerer “Sipsmith Indenpendent Spirits” ligger i London. Jeg har smagt “Sipsmith Sloe Gin“, “Sipsmith V.J.O.P” og nu også deres “Sipsmith London Dry Gin”.
“10 klassiske botanicals”
I Sipsmith finder du – Makedonsk enebær, bulgarsk korianderfrø, fransk angelicarod, spansk lakridsrod, italiensk orrisrod, spanske mandler, kinesisk cassiabark, kanel fra Madagascar, appelsinskal fra Sevilla og spansk citronskal. Nu tænker du måske, om det virkelig betyder noget, at de er fra Sevilla og Madagascar?
Mit svar er ja – tænk på, at det er et destillat og i den rene smag af spiritus, så betyder det ret meget med smagsgiverne. Det er lidt som når du laver en opskrift med få ingredienser, hvis går på kompromis her, så kan det virkelig smages i sidste ende. Her tænker jeg også, at appelsiner fra den spanske sydkyst, som har fået kærlighed fra solen bestemt giver et godt indtryk på en gin. Det samme gælder med resten af smagsgiverne – de er nøje udvalgt og resultatet er en utrolig behagelig gin.
“Klassisk når det er bedst”
Jeg nyder virkelig en klassisk London Dry Gin. For mig handler det om, at den skal have en diskret smag af enebær – det nogle også vil kalde “fyrnåle”. Det skal være balanceret og ikke være for gennemsmagende som fx i Gordons Gin. Hvis det er lavet rigtig godt, så kommer der faktisk også sødme fra enebærene, som jeg oplever det i Sipsmith. Herefter holder jeg af citrus og syre, som der også er i Sipsmith – det er naturligvis fra citronerne men kan også komme fra de korianderfrø der bruges. Til sidst gør det bestemt ikke noget, at eftersmagen er karakteristisk – her kommer der varme fra lakridsroden, som jeg mest bemærker i eftersmagen. Alt i alt – enkelt og velsmagende.
Skål og glædelig tirsdag – imorgen kommer der indlæg fra én af Monopolet rigtig gode venner – Morten Krag fra The Cocktail Blog og en cocktail på whisky…
