Wednesdays Whisky: Nyborg Destilleri Ardor Isle of Fionia Single Malt Whisky Danish Oak
Whisky "Fri-uge" Nyborg Destilleri Ulige Uge

Wednesdays Whisky: Nyborg Destilleri Ardor Isle of Fionia Single Malt Whisky Danish Oak

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Det er onsdag og det betyder Whisky! I den seneste tid har jeg kigget på dansk whisky, hvor du sikkert tænker “Stauning Whisky”, “Thy Whisky” eller måske “Braunstein Whisky” – det kunne det også være. Det er dog fra Nyborg Destilleri, som laver Single Malt Whisky. I første indlæg var det omkring deres Ardor Isle of Fionia Single Malt på ex-bourbon altså amerikansk eg. I dette indlæg kigger jeg på søsteren dertil, som er lavet på Dansk Eg – men det har vel ikke den store betydning har det?

Når man arbejder med whisky, så er det første man skal have naturligvis en god grundbase og så skal fade. Det sidste er det, som forfiner produktet. Store destillerier som Macallan har folk ansat til at holde øje med træerne i de spanske skove. Deres titler er “Master of Wood” – så meget går de op i det. Måske tænker du, at det er overkill, men tænk lige hvor mange år træet skal spille en rolle? Alt mellem 10-12 år og helt op til 50 år, som nogle fade faktisk har potentiale til. Det kræver omhu.

Nyborg Destilleri Whisky (2)
Nyborg Destilleris Whiskys…

Ovenstående kan du tydeligt se, hvordan brug af fade ændrer farven markant på whiskyen. I midten ligger “Danish Oak”, hvor det nok skyldes brug af rom-fad der gør den mørkere.

Nyborg Whisky Ardor Danish Oak (4)
Fungerer også ret godt til en lille cigar…

“Ardor Isle of Fionia Whiskys rejse på fad”

Jeg har smagt tre af Nyborg Destilleris Whiskyer og finder dem bestemt interessante. Denne Ardor Isle of Fionia Single Malt Whisky Danish Oak er lagret på mange forskellige fade. Faktisk troede jeg, at at den havde ligget på 100 % Danish Oak. Men det er ikke tilfældet. I maj 2011 bliver den lige som sin søster lagt på ex-bourbon fade fra Jack D. Her ligger den nogle år, hvor efter den kommer på et tidligere Caroni Rom fad. Her ligger den i 5 år, hvor den så i marts 2018 endelig kommer på dansk eg fra Erholm Gods, hvor den ligger frem til oktober i 2018 på barriques cask, som er 225 liter. Til sidst bliver den så sluttet af på et Woodford Reserve fad, altså et bourbon fad af amerikansk eg. Så lidt af en rejse. Det kunne være spændende, at se en udgave fra Nyborg Destilleri, som har ligget endnu længere på den danske eg, for reelt er 6 måneder ud af de 7 år jo ikke meget.

Nyborg Whisky Ardor Danish Oak (5)
Igen må jeg sige – af at være en dansk whisky er det flot…

“Finished in Danish Oak”

Dens fad rejse ændrer dog ikke ved, at det er en flot whisky, og så forstår jeg godt, at de på forsiden vil have, at der står “Danish Oak”. Det lyder flot og sælger nok mere end “Ex Jack D – Oak”. Videre er det jo ikke anderledes end når en rom hedder “23” udfra deres Solera-system. En mere sigende tekst kunne evt. være “Finished in Danish Oak”.

Nyborg Whisky Ardor Danish Oak (7)
Batch nr. 167…

Smagsnoter

Denne er dog markant anderledes end søsteren og det skyldes sikkert rom-fadene, som ar givet noget mere sødme. Duft af tørret frugt, nødder og vanilje. Smagen er sødmefuld og med et lille syrebid. Den har samme alkohol som søsteren på 46 %, hvilket passer glimrende til mine smagsløg. Jeg skylder i øvrigt at rose for, at de ikke bruger farve i deres whisky. Det synes jeg ikke om, jeg vil hellere se på den naturlige farve end på en justeret. Prisen på flasken her i 0,70 liter er 895 kr. som bestemt er i dine høje ende, men fair nok – danske produkter og navnlig spiritus koster naturligvis noget mere.

Du finder whiskyen herNyborg Destilleris hjemmeside.

Hvad synes du om dansk whisky? Er vi på rette spor?

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar