I denne tid er der mange som har brombær i haven, hvilket betyder, at du kan lave en ret lækker cocktail kaldet en “Bramble”. Det er meget simpel og kan enten laves med hjemmelavet sirup eller med en “creme de mure” som er en brombærlikør. Det giver en skøn drink, hvor du blander de syrlige bær i en skøn sirup, tilføjer frisk citron saft og din absolut favorit gin – opskriften er pære nem og den kommer lige her.
Jeg er selv en kæmpe sucker for cocktail, som har den perfekte balance mellem det syrlige og det sødmefulde. Hvis der så ovenikøbet lige kommer en lækker gin i, så er jeg helt solgt. Til denne har jeg brugt “Polar Bear” fra Nordisk Brænderi, som er en skøn gin fra troldmanden fra Nordjylland Anders Bilgram destillerer gin i verdensklasse.
Nordisk Brænderi
Nordisk Brænderi ligger i Fjerritselv, altså du ved – når du kører mod Blokhus, men drejer til venstre efter Vadum og forsætter ud mod Arentsminde, Halvrimmen videre til Brovst, Skovsgaard og så lidt længere. Du skal bare forsætte til nr. 227 når du rammer Hjortdalvej. Hvis du ser en fyr står og rode efter urter med et smil på læben, så har du fundet Anders Bilgram. Anders er oprindeligt ingeniør og har rejst meget i Tyskland, Rusland og hele norden. Han er meget passioneret og er også en sand eventyrer som endda har været ekspeditions-leder i Arktis på Polar Passagen.
Det er faktisk herfra, at Anders har fået inspiration til denne gin. Nordisk Gin – Edition Polar Bear er en hyldest til den ikoniske polarbjørn, som i Anders’ øjne er et majestætiske dyr. Denne gin er hånddestilleret med enebær, gederams, grønlandske sortebær og angelikarod. For mig bliver den en klassisk gin med et nordisk twist og masser af karakter.
Cocktail: Bramble den perfekt efterårscocktail…
Her får du en opskrift på hjemmelavet brombærsirup og en opskrift på en lækker sensommer/efterårs-cocktail som hedder en "Bramble" med gin og frisk citron.
Ingredienser
Brombær sirup
- 100 gram frisk brombær
- 100 gram sukker
- 100 ml vand
Bramble
- 2 dele gin
- 1 del brombær sirup
- 1 del frisk citronsaft
- Et par friske brombær til pynt
- Masser af isterninger
Sådan gør du
Brombær sirup
-
Hæld det hele i en lille gryde og bring det langsomt til kogepunktet.
-
Kog det ved svag varme – det skal ikke buldre – i 10 min.
-
Si nu massen i et klæde så den bliver helt klar.
-
Du kan evt. lade det dryppe af natten over, hvis du ikke har travlt.
-
Hæld den på et skoldet glas eller en plastiskflaske og stil den på køl.
-
Den kan sagtens holde flere uger, hvis du er varsom med den og undgår bakterier.
Bramble
-
Fyldt et glas med is så det køles ned.
-
Hæld gin, sirup, citronsaft og is i en Boston shaker og fyr den af.
-
Si den over glasset med isterninger.
-
Giv den en lille tur med en barske inden servering.
-
Skål!
Håber du synes om den, du kan naturligvis bruge hvilken som helst gin du finder passende, men vi du lave luksusudgaven, så er Nordisk Brænderis Edition Polar Bear et godt bud…