Du kender sikkert Ribera Del Duero eller har hørt om området, når der snakkes om spansk vin. Ofte er det forbundet med druen Temperanillo og tit med vine fra store producenter som Vega Sicilia, danske Peter Sisseck, som står bag den ikoniske vin ”Pingus”, Aalto, Domino del Aguila og Protos – alle er store vine fra samme område. I denne guide kan du lære om andet end de helt store vinhuse, som ligger i regionen Castilla Y Leon.
Denne artikel tager udgangspunkt i en vinrejse, som jeg var inviteret på af Ribera del Duero via Ehrenberg Sørensen Kommunikation
I dag er områder som Ribera Del Duero, Rioja og Priorat nogle af de mest populære vinområder i verden, men sådan har det ikke altid været, faktisk så gik der en del år, før Danmark fik øjnene op for, hvad Spanien og Ribera del Duero som vinland virkelig kan.
Spies, grisefest og masser af sangria
Tilbage i 1970’erne gjorde Simon Spies det muligt for familien Danmark at rejse sydpå til bl.a. Mallorca, hvor de glade danskere var til grisefest, drak sangria i lange baner og vendte hjem godt solskoldede, for lidt sol tog ingen jo skade af, vel? På disse rejser blev der også drukket rødvin, og det var primært Rioja, som flere gik øjnene op for. Netop Rioja var ofte fyldt med frugtsødme, krydderier og godt med fad, hvilket faldt i manges smag. Langsomt begyndte de danske vinhandlere at importere spansk vin, og efterhånden fulgte supermarkederne med. I dag ligger Spanien i toppen, når det kommer til import af vin til Danmark, dog overgået af Frankrig og Italien. I slutningen af 1990’erne fik området endnu mere opmærksomhed, da den danske unge og ambitiøse vinmager Peter Sisseck begyndte at producere den vin, som i dag er kult og verdenskendt – nemlig Pingus. Én af Peter Sissecks vine fik en vurdering mellem 96-100 point af vinguruen Robert Parker. Vurderingen var her blot en fadprøve, hvilket var ret ekstraordinært for området. Der var naturligvis også andre faktorer i området, som gjorde den spanske vin populær, men Peter Sisseck var afgjort én af dem.
Spansk vin har kæmpe value for money
Jeg anmelder ofte vin, hvor der naturligvis også er spansk vin iblandt. Ofte tager jeg mig selv i at tænke, at der er utrolig meget vin til under 100 kr. pr. flaske, som er særdeles fremragende. Du får helt enkelt meget vin for pengene, når det kommer til Spanien, og personligt mener jeg også, at value for money er højere end ved det, du kan få fra både Frankrig og Italien. Det har min tur til området endnu engang bevist for mig.
Ribera del Duero
Efter vi danskere havde været til grisefest i ca. et årti, så blev området Ribera del Duero i 1982 anerkendt som ”Designation of Origin”, som er betegnelsen for et geografisk område, der er klassificeret. Dog er det vigtigt at forstå, at denne klassifikation ikke nødvendigvis siger noget om kvaliteten, men den sætter nogle regler om, hvordan de vine, som er under Designation of Origin, må produceres. Det kan være regler om høstning, druer, lagring, alkoholprocent samt den procentvise mængde druer – fx skal der minimum være 75% Tempranillo i de røde vine, og de druer, som må tilsættes ved siden af, er Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec, Garnacha Tina og Albillo Mayor. Det er tilladt at lave en vin på 100 % Tempranillo, hvilket ofte ses.
Den røde drue i Ribera del Duero hedder Tinto Fino i Spanien, som er det lokale navn for Tempranillo. Området adskiller sig fra andre områder i Spanien, bl.a. fordi det ligger mellem 800-1000 meter over havets overflade. Det betyder, at temperaturen i området er markant anderledes end fx i dale eller på flade sletter i lavere højder. I løbet af natten falder temperaturen, som køler druerne ned, hvilket betyder, at det er muligt at få en anderledes vinøsitet frem. Når sommeren er slut, og efteråret begynder, kan der være nogle få grader om natten og sagtens over 30 grader om dagen. De store temperaturudsving på højsletten sikrer, at vinen bevarer sin syre og fremstår frisk og elegant.
Familia Fernández Rivera – Condado de Haza
Den første vingård, vi besøgte, var en del af Fernández Rivera-familien og deres ”Condado de Haza”. Selve familiens vinhistorie starter tilbage i 1972, hvor de købte et gammelt vineri, hvorfra de langsomt begyndte at producere vin. Tre år senere kunne de gennemføre den første høst. Som årene gik, udviklede de deres vin mere og mere, og i 1982, samme år som Ribera del Duero modtog sin Designation of Origin, blev deres topvin ”Janus” også født. Vinen er opkaldt efter den romerske gud for tid. I 1985 udråbte Robert Parker netop vinen Janus, som Spaniens svar på Petrus (én af de dyreste og mest prestigefyldte vine fra Bordeaux i Frankrig). Janus var desværre ikke mulig at få et billede af på vingården. Dog var der rig mulighed for at få både billeder og at få smagt deres andre vine.
I 1995 bliver Condado De Haza født som et sideprojekt til moderhuset. Her smagte vi bl.a. Condado De Haze fra 2018 i deres Reserva-udgave. En skøn vin med duft af brombær, blommer, eg, vanilje, tobak, læder og skovbund. En lækker vin. Hos Philipson Wine har du mulighed for at købe årgang 2016, som også kan anbefales. Ellers har Philipson Wine også deres 2017 Condado de Haza Crianza til 129 kr. – en vin med masser af value for money. Hvis du vælger at lægge vejen forbi denne vingård, så er det muligt at bestille en tur i luftballon, hvor du kan få en tur over vinmarkerne. Priserne ligger på 150 euro pr. person.
Finca Villacreces – en vingård med historie
Den næste vingård, vi besøgte, var Finca Villacreces, som kan datere sin historie helt tilbage til 1350, hvor Pedro de Villacreces – deraf navnet på vingården – boede på gården. På det tidspunkt var der allerede en lille vinproduktion primært til eget brug og til de nærliggende klostre. Det er dog først i slutningen af 1990’erne, vingården begynder at rykke på sig. Her begynder man at arbejde mere seriøst med beplantning af markerne og vingården åbnes for gæster. I en periode besøger Peter Sisseck bl.a. gården og bruger deres vineri til at producere sin Flor de Pingus. I dag har Finca Villacreces mere end 275 hektarer vinmarker og er nabo til Vega Sicilia.
De har tre forskellige vine, hvor deres Pruno er deres topsælger. Årligt laver de 800.000 flasker. Den er lavet på 90 % Tempranillo blandet med 10 % Cabernet og lagret 12 måneder på to år gamle fade af fransk eg. Vinen er glimrende og placerer sig i den øvre del af skalaen for ”hverdagsvin”. I næsen giver den en skøn duft af røde bær, mynte, kamfer og vanilje. I munden er der en fin syre, god mineralitet og en fin frugtsødme. Da vi besøgte gården, blev vi vist rundt og tilbudt at se vinmarkerne på elcykler. Det vil jeg klart anbefale dig, hvis du lægger vejen forbi. Du har også muligheden for at cykle forbi Duero (floden), som løber langs vingården.
Vingården Arzuaga – Moderne vingård i hjertet af Ribera del Duero
Arzuaga blev besøgt lige efter Finca Villacreces, hvor det slog mig, at der på trods af samme område, samme drue og i store træk samme fremgangsmåde med produktion af vinen alligevel er stor forskel på vinen. Netop Arzuaga kender jeg ret godt, da jeg har anmeldt flere udgaver af den fra jyskvin.dk. Vingården var oprindelig en jagtfarm, hvilket den også er den dag i dag, men vingården kom først til i 1992. Årsagen til at produktionen af vin begyndte var, at netop området Valladolid af mange betragtes som værende det perfekte sted, hvis du ønsker et udbytte af absolut højeste kvalitet. Vingården råder over mere end 1000 hektar land, hvor der er råvildt i forskellige typer, vildsvin, harer og fuglevildt.
Arzuaga er det, man kan kalde en innovativ vingård, som bruger en del tid og penge på at lave bæredygtige tiltag, som mindsker udledning af co2. De har blevet lavet nye vintanke, som grundet deres udformning har en naturlig rotation indvending. Denne rotation er nødvendig, når vinen skal produceres, og normalt udføres den maskinelt, men på Arzuaga sker det uden brug af strøm. Udover at lave fremragende vin, som kan købes for meget fornuftige penge, så har Arzuaga også en Michelin-restaurant, og dem er der ikke så mange af i Ribera del Duero.
Restauranten hedder Taller og tilbyder forskellige menuer med fokus på det spanske køkken i nye fortolkninger. Du har mulighed for at spise med udsigt over vinmarkerne. De har to forskellige menuer med 8 og 11 serveringer til 110 euro og 160 euro – dertil kan du naturligvis også få vinmenu eller vælge fra deres enorme vinkælder. Hvis du får muligheden, så kan jeg kun anbefale dig at besøge Restaurant Taller. På bloggen kan du læse fuld anmeldelse af Taller.
Nabal Bodegas & Viñedos
Den vingård vi besøgte flest gange var Nabal Bodegas & Viñedos, da det var vores hjem på turen. De tilbyder overnatning for nogle gæster, men det kræver, at du kontakter dem forud og er en større gruppe. Det skyldes, at de primært bruger deres Bodega til gæster fra andre vingårde, importører eller journalister. Da jeg var der, spurgte jeg, og de sagde, at de gjorde undtagelser. Prisen for en overnatning er ca. 115 euro, og værelserne er udsøgte.
Nabal var den yngste vingård, som vi besøgte. De kan i 2024 fejre 10 års jubilæum. Nabal så dagens lys i 2014, hvor fem brødre startede deres eget eventyr med en ny vingård. Nabal ligger i den nordligste del af Ribera del Duero i Gumiel de Izan, som ligger tæt på Burgos. Dette område adskiller sig en smule fra de andre, da der er højere luftfugtighed og mindre regn, hvilket betyder, at druerne skal kæmpe lidt mere for at udvikle sig.
Deres vinmager hedder Óscar Navarros, og han er en sand perfektionist, når det kommer til vin. Hvis du oplever deres vine, så læg mærke til hvordan fx deres rosé minder mere om Provence end Ribera del Duero i stilen. Den er elegant, syrlig og med høj mineralitet, hvor andre roséer er mere fyldige og gerne har lagret længere på skallerne af Tempranillodruen. Deres hvidvin er også i sin egen klasse – i næsen giver den den duft af tropisk frugt, mango, litchi, passionsfrugt, men også af flint, krudt og et lille hint af hav, som du kan opleve ved sherry. Desværre fås ingen af vinene i Danmark (endnu), men måske kommer de en dag.
På etiketterne på Nabal ses to bukke, som jeg oprindeligt troede symboliserede de to ældste brødre fra gården, men det er blot rådyr, som området er fyldt med, og derfor har Nabal valgt at ære dem på deres vin.
Udover deres rosé og hvidvin har jeg smagt flere af Nabal Bodegas & Viñedos vine, som jeg også har skrevet en mindre artikel om. Vinene forhandles af Otto Suenson, og tre af deres vine kan købes i Danmark. Priserne starter ved 129 kr. flasken for deres ”Valle De Nabal” – derudover har de en Nabal Crianza til 225 kr. og Reserva Seleccion Familia til 299 kr.
Bosque De Matasnos
Min tur til Ribera del Duero var delt over flere dage, hvilket er rart, når så mange oplevelser skal fordøjes. Vores sidste besøg på vores anden dag på turen var til El Bosque De Matasnos, som betyder ”De døde æslers skov” eller ”Skoven med de døde æsler”. Det er lidt en voldsom historie, som starter tilbage i 1920, hvor familien havde en ambition om at lave vin, men området var fyldt med tæt bevokset skov. Skoven blev langsomt fældet år efter år, og for at fjerne tømmeret brugte man æsler til at trække vogne, som blev fyldt med store træstammer. Igennem årene mistede en del æsler livet, hvilket er årsagen til navnet. Vingården er officielt etableret i 1960, men lavede vin før dette.
El Bosque De Matasnos har ikke særligt mange vine, men de er til gengæld af høj kvalitet. De har en rosé på 100% Tempranillo, som har fået ret længe på skallerne, hvilket betyder, at den har en næsten rubinrød farve. Næsen er fyldt med duft af modne jordbær, kirsebær, rabarber og et hint af fløde. I munden er den let syrlig og har masser af frugtsødme. Ellers har de naturligvis rødvin i deres portefølje, hvor de har Etiqueta Blanca – Bosque de Matasnos – Ribera Del Duero, som også fås i Danmark hos Vinstokken.dk til 249 kr., hvis du køber 6 stk.
Vi smagte alle vinene, da vi besøgte gården, fra både almindelige og magnumflasker og spiste i hans private hjem, hvor der blev serveret klassisk spansk tapas med tortilla, chorizo, blodpølse (det er meget normalt i Spanien, men laves med ris i stedet for gryn og mel, som man gør i Skotland), grillede og syltede grøntsager, jamon, romanescosauce og grillet lam.
Domino Del Cair – ungt stjernehus i Ribera
Selv om Domino Del Cair er et ungt vinhus, så har de for længst markeret sig som ét af de fremtrædende og bedste huse i Ribera del Duero. Deres ambition tager udgangspunkt i en kærlighed for området, som deres vinmager Juan Luis Cañas mener er ét af de bedste i verden at dyrke vin i. Hans fokus er på at lave vin, som kan modnes perfekt, og for at opnå dette, så accepterer han gerne, at udbyttet bliver lavt – så længe kvaliteten er høj. Huset har eksisteret siden 2008, men deres stokke på gården er både 25 år, 40 år og 75 år gamle.
De producerer årligt 250.000 flasker vin, hvor der er fokus på, at vinene bliver lettere, friskere med flere tanniner og mindre frugtsødme. De vil væk fra den bamsetunge Tempranillo med høj alkoholprocent, det som nogle vil kalde ”sofavin”. Det gør de ved at arbejde aktivt med fadstyring, hvor de fx bruger ældre fade, som afgiver langt mindre smag end helt nye fade. Det sker også ved, at de høster tidligere, og at druerne har højere syreindhold.
Deres vin kan købes hos Primavin og Supervin, men alle er desværre ikke tilgængelige. Priserne starter omkring 180 kr. og slutter på mere end 2000 kr. flasken for deres topvine. Disse produceres der ofte kun nogle få tusinde flasker af. Stilen på navnlig topvinene ligner mere Bourgogne end Ribera, hvilket vinmageren heller ikke lagde skjul på var deres ambition.
Kontrastfylde vingårde – men med fælles ambition
På vores sidste dag besøgte vi to vingårde, som står i skrigende kontrast til hinanden – men ligger ca. 5 min fra hinanden. Det ene hedder Pago De Carraovejas og ligger på toppen af en række fremragende marker. For enden af deres lange oplyste indkørsel ligger vineriet sammen med den anden Michelin-restaurant i Ribera del Duero – ”Ambivium”. De producerer årligt mere end 800.000 flasker vin og har en super moderne vingård, som endda har ventilation på markerne for at forhindre frost. Sætter du dig i bilen og kører ca. 4 min til den lille by “Botijas Valley”, som er en del af ”Valladolid”, finder du den anden vingård, som hedder Melida Wines. I byen kender alle hinanden, og alle er på fornavn og utroligt tætte – der bor ca. 50 indbyggere. Vinmageren bor på den lille vingård med en lille tilhørende restaurant. Deres udbytte varierer meget år efter år, og de laver vin efter, hvad jorden velsigner dem med.
Én ting binder disse to steder sammen, og det er passionen for vinen – begge har samme ambition, og det er uanset om, der hænger en Michelin-stjerne på døren eller ej – og det er det fantastiske ved Ribera del Duero.
Pago De Carraovejas – topmoderne vingård
Pago De Carraovejas betyder ”Hvor fårene går”, og deres historie starter i 1978, hvor Jose Maria Luis havde en ambition om at blive spansk sommelier. På denne tid var det næsten uhørt, da det primært hørte til i Frankrig, og i Spanien blev det slet ikke betragtet som nødvendigt – vinen skulle jo bare på bordet (okay det er lidt fortegnet, men du er sikkert med på, hvad jeg mener). Jose Maria Luis knoklede på, og i kraft af sin sommerlieruddannelse begyndte han også at interessere sig for produktion af vin. Udgangspunktet blev små 9 hektarer, hvor han havde en drøm om at lave den bedste vin i Spanien, men ikke den bedste topvin, det skulle være den bedste bordvin. Det lykkedes for den unge ambitiøse spanier, og langsomt begyndte folk i byen og på nærliggende restauranter at høre om vinen. Den blev mere og mere efterspurgt, og pludselig havde Jose Maria Luis skabt et navn og en efterspørgsel.
I dag råder Pago De Carraovejas over ca. 280 hektarer og producerer vin, som ligger i toppen i Ribera del Duero. De er tilgængelige ved Theis Wine, og priserne ligger på ca. 450 kr. for en flaske. Deres mindre dyre vine er desværre ikke mulige at købe i Danmark.
Melida Wines – mere lokal vingård findes næppe i verden
Melida ejes af en lille familie, hvor søstrene Silvia og Miriam arbejder sammen om produktionen af vinen. Vingården ligger i den lille by Botijas Valley, som vitterlig er en lille landsby. I 2016 havde søstrene i familien en smuk drøm om at forene jord, bord og omfavne det skønne landskab omkring vingården. Denne drøm blev bl.a. til virkelighed, fordi deres far Javier Herrera, en driftig og dygtig iværksætter, var med til at stable Melida Wines på benene.
I dag laver de vine, som placerer sig ret højt på skalaen, og deres topvin Dos Alas Rojas produceres der kun omkring 1000 flasker af. Vi smagte både den og de andre vine, som de har i deres portefølje. Den “billigste” er den vin, som gården producerede som den første – den hedder “Párpados”, hvilket betyder “øjenlåg”. Navnet skyldes, at det er bag vores øjenlåg, vi drømmer, og her er så referencen til søstrenes drøm om at producere vin. Prisen er omkring 30 euro, så det betyder nok en pris på ca. 350 kr. i Danmark med afgift og import m.m., hvis den bliver tilgængelig. Min favorit er helt sikkert deres mellemste vin – “Eternauta”, hvor historien bag vinen handler om tid og om familien. Eternauta er ikke et rigtigt spansk ord, men kan oversættes til “evig rejse”. På etiketten er der tre linjer, som hver symboliserer tiden – datid, nutid og fremtid – men de symboliserer også søstrene og faren på vingården. Alle vine er lavet på 100 % Tempranillo, og alle smager fantastisk.
Du kan også spise på Melida, og niveuaet er overraskende højt. Vi nød adskillige retter, da vi var der, hvor vi fik suppe på hasselnødder (ajoblanco), en mexicansk inspireret ret med tun og laksetatar serveret på et mexicansk limeblad og til hovedret den ustyrligt lækre udskæring fra grisen – secreto iberico samt meget mere. Deres tasting menu koster sølle 40 euro, og du går ikke sulten derfra. Hvis du lægger vejen forbi, så kan jeg kun anbefale dig at besøge dem.
Jeg håber artiklen giver inspiration til nogle spændende vinoplevelser, madsteder og ikke mindst lyst til at opleve en del af Spanien, som måske ikke er den mest populære og mest turistede. Min iver skinner forhåbentlig igennem i artiklen, du kan stole på, at den er ægte – Jeg har allerede nu planlagt en ny rejse, som bliver i efteråret 2024.
1 Comment
Tak for en glimrende og udførlig artikel – og helt enig i din indledende konklusion. Jeg har endnu til gode at smage en dårlig vin fra Spanien ti l over 100 kr. Der er en helt utrolig kvalitet til prisen, og kvaliteten er generelt høj. Der er en masse spændende områder at gå på opdagelse i, og flere af områderne ligger klods op/i nærheden af charterdestinationerne langs kysten ;0) Så der er ingen undskyldninger!