For nylig smagte jeg en god omgang vintage bobler fra diverse vinforhandlere i Danmark. Under denne smagning fandt vi en Top 3, hvor du kan læse om vinderne her. Vi fandt også en række “Outsidere” – altså bobler, som vi fandt utrolig interessante, men som vi ikke udpegede som Top 3. Det er i den såkaldte “Den-her-køber-jeg-lige-meget-hvad-kategori” eller “Hold-da-op-kategorien” – her kommer 3 bud, som overraskede os alle!
Dette er også vintage bobler, som kommer fra tre forskellige steder i verden. Vi har både bud fra Spanien, England og Danmark! Ja den er god nok, for første gang har vi faktisk en dansker helt i toppen. Du kan se længere nede i indlægget, hvem der har imponeret os.
Denne flaske kom desværre ikke med, da Morten fra Husted Vin havde været så smart at sælge dem alle til Rasmus Munk på Alchemist – ahmen, sikke noget – men vi smagte et glas – det er verdensklasse. Hvis du vil finde André Jacquart Blanc De Blancs Millésime Experience er den på Husted Vins side.
Ambriel Rosé Brut English Sparkling Wine 2014
Det er første gang, at der er engelske bobler i smagningen, tidligere har jeg kun smagt det, men aldrig i en kåring. Derfor var det også til stor overraskelse, at denne meget prisvenlige flaske vintage rosé dukkede op. Det er et glimrende eksempel på, at englænderne har styr på deres shit. Utrolig delikat rosé med elegante bobler. Duft af æbler, grape og hindbær. Meget balanceret i munden, hvor den både er frisk og cremet. Den er lavet på Pinot Noir og koster 219,95 kr. hvis du køber 6 flasker og det er den værd. Hvis du er tålmodig vil jeg gætte på, at denne sagtens kan vente 8-10 år endnu før den skal åbnes, så måske er det “Årets Bobler 2030”. Bedste kommentar fra smagningen: “Hold da op, det er 100 % sikkert klassisk Champagne det her…” – nope, ikke engang tæt på, men mindst lige så lækkert…

Pris 219,95 v. køb af 6 flasker hos Supervin Point: 93/100
Weingut Beck, Pet Nat Bambule!, Pinot Noir 2019 – ØKO
Husted Vin kom med for et par år siden og har det med at lægge sig i toppen. Sidste år vandt de en første plads med jeres André Jacquart Blanc De Blancs Extra Brut Vertus Experience Champagne Premier Cru, som jeg faktisk skal drikke nytårsaften. De havde ydermere deres andet bud i Top 5, så de kan noget. De har verdens bedste Vinpusher Morten, som har mange års erfaring og favner utrolig bredt, når det kommer til både bobler vino.
I år havde de satset ret hårdt på at nå i toppen med noget helt utraditionel. Weingut Beck laver denne “Nat Bambule”, som er en “Pet Nat” eller “Pétillant Naturel” altså naturbobler. Der er ntet tilsat – ingen gær, sukker eller sulfitter. Hvordan er det så muligt? Tjo, det er vel magi – nej det skyldes blot den naturlige gæring, hvilket giver en spændende, alsidig, utraditionel og mega fræk Pinot Noir. I næsen har den Fersken, hindbær, “vesterhav”, salt, hindbær og er super frisk. Kommentar fra smagningen: “Den er sjov – om den holder til aperitif ved jeg ikke helt, men den fortjener at være med i toppen…”

Prisen er 210 kr. hos Hustedvin Point: 95/100
Cold Hand Winery: Rheum 2018
Gode gamle Jens – du kan sgu det der med bobler. Jens fra Cold Hand Winery er en fantastisk fyr. Han er vist tidligere efterskolelære eller noget i den duer, men valgte at skifte retning, hvor han begyndte at arbejde med frugtvin, som efter en særlig oplevelse pludselig blev til et unik produkt. Rygterne siger, at Jens vist nok havde glem en omgang pressede æbler i sin fryser, som han siden han fandt ud af, blev til en fantastisk produkt. Det er første gang, at Cold Hand Winery har én af deres bobler i toppen, men det er så velfortjent. Jeg har valgt at indsætte min note fra smagningen uden censur: “Det her er fandme sjovt – svovlet, ren krudt og kugler, jordbærsaft – ej den er spændende og speciel! Kunne godt være noget for dem, som vil prøve noget andet. Jeg tror det er Riesling – det er sgu spændende, dejligt med noget andet end normalt. Det kunne være en rose? Den er lys i farven og minder om det. Den skal jeg have en flaske af lige meget hvad.

Prisen er 192 kr. pr. stk. hos Cold Hand Winery Point: 94/100
Og vinderen af årets vintage bobler 2020 er…
Vinderen Husted Vins hipster saft – Weingut Beck, Pet Nat Bambule!, Pinot Noir 2019 – ØKO – det er simpelthen for fedt! Men i en Top 3 er alle jo praktisk talt vindere. Et lille point adskilte Cold Hand Winery: Rheum 2018 og Ambriel Rosé Brut English Sparkling Wine 2014. Dog vil jeg sige, at du får lidt mere for pengene med Ambriel Rosé – omvendt slår jeg et slag for, at du skal købe dansk i denne tid, så de ender på en delt anden plads.

Hvor kom vinene fra?
Philipson Wine
Haller Vine
Skovgaard Vine
Skjold Burne
Nohrvin
Bichel Vin
Otte Suneson
Laudrup Vin
Cold Hand Winery
Dansk Vin/Skærsøgaard
Jysk Vin
Kjær Sommerfeldt
Frederiksdal Vin
DWine
Theis Vine
ChampagneShoppen
Taster Wine
Spanske Vine
Quist Wine
Degustation
Jonassen Wine
Winefamly
Propperiet
Supervin
Vinfadet
Hustedvin

Hvad siger reglerne?
Reglerne er meget simple, alt må være med i denne kåring – det skal bare være “Vintage” altså skla vi have noget alder på boblerne. Prisen er helt op til leverandøren – det samme gælder land og område. I år var der virkelig gode bud og ikke “blot” fra Frankrig, hvor Champagne og Crement er de primære. Der var også bud fra Spanien, Italien, Østrig, Tyskland og endda England, hvilket bare gør kåringen endnu bedre.

Hvad spiste vi til?
Vi fik en lækker omgang pålæg som Kim Schulz havde været så venlig at tage med. Der var braseola, røget svinemørbrad, lufttørret skinke og rosmarin skinke, derudover var der masser af brød og lidt pesto til.
Hvordan smagte vi?
Vinene blev smagt “blindt” – altså sad vi alle med bind for øjnene og ingen måtte snakke med hinanden, det blev noget værre rod, og flere af flaskerne røg på gulvet – det kan ikke anbefales. Lidt sjovt skal man lave ikke – nej, naturligvis ikke. Men det kunne have været noget af et syn ikke? Alle vinene var pakket grundigt ind og smagt til Kims lækkerier og vurderet ud fra en fælles point skala med op til 100 point.

Håber det har givet inspiration – nu er der længe til nytårsaften, så du har god tid til at kigge på lækkerierne….
Skål og godt nytår og tak til alle fro bidrage og deltagelse….