Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er næste online smagning afholdt af “Smagning.com” og Diageo lige noget for dig! Der er lagt i ovnen til en smagning, hvor alt handler om “Bourbon fade” og dermed meget alsidig! Der er både bourbon, irisk whiskey, tequila og rom på tapetet – kunne det være noget for dig?

Bourbon fadet

Nu skal der ikke gå alt for meget nørderi i den, da dette emne nemt kan udvikle sig til en større diskussion som næsten kan blive religiøs. Jeg vil godt garantere, at der kommer masser af tid til snak til smagningen. Hvis vi lige kort skal berøre emnet, så er fadet det absolut mest afgørende for at produktet ender med at blive en succes. Du kan starte ud med det absolut bedste og reneste destillat, men med dårlige og måske endda udpinte fade, ja så kan du stå med et dårligt produkt. Rigtig mange whiskys er lagret på ex-bourbon fade, men det kan snildt bruges på både tequila og rom, som du vil opleve til smagningen.

Smagningen finder sted fredag 12/3 kl 19:00-21.00.

Til smagningen får du både muligheden for at smage forskellige udgaver af Bulleit herunder deres “Bourbon Whiskey“, “Rye” og deres “10 års“. Til smagningen vil der også være “Roe & Co“, som er et ret blæret og relativt nyt destilleri i hjertet af Dublin, som du kan læse mere om her. Smagningen når endda omkring en Casamigos Añejo Tequila, og slutter af med stil med Ron Zacapa Edición Negra.

Prisen for smagningen er 299 kr., hvor du udover 6 x 2 cl får en mini-lommelærke fra Bulleit, og 3 forskellige luksus chokolader fra Millésime i Belgien.

Online smagning: Kan du lide

Læs også: Wednesdays Whisky: Bulleit 10 års Small Batch

Billetter kan købes via dette link.

Program for smagningen

  • Bulleit Bourbon Whiskey
  • Bulleit Bourbon Whiskey 10 år
  • Bulleit Rye Whiskey
  • Roe & Co Irsk Whiskey
  • Casamigos Añejo Tequila
  • Ron Zacapa Edición Negra

Vejledning til smagningen

  1. Find et godt glas – gerne et Glencairnglas. Ideelt set skal du bruge et glas pr whisky, så har du mulighed for at sammenligne dem. Bestil evt smagesæt inkl Glencairnglas (med Smagning.com logo).
  2. Find et vandglas og en flaske vand
  3. Gå ind på https://smagning.com/online-bourbon-cask/ i god tid. Her finder du link til streamingen på Facebook øverst på siden.
  4. Stream evt til dit fjernsyn, hvis I er flere.
  5. Vær klar til ca to timers hygge med lækker whisky og gode historier.

Rigtig god fornøjelse…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Write A Comment