Aspargestærte: Opskrift på grov tærte med asparges og fetaost
"Børneuge" Hovedret Lige Uge Tærte Vegetar

Aspargestærte: Opskrift på grov tærte med asparges og fetaost

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Gå til opskrift

Noget af det nemmeste at lave er en tærte fyldt med grøntsager. Lige nu er asparges helt genialt at bruge. Det er lækkert, sprødt og fyldt med vitaminer. Sæsonen for asparges er fra starten af maj og til i slutningen af juni eller til Skt. Hans om man vil. Her topper de grønne og hvide asparges. Du kan naturligvis få dem fra andre lande, men det er nu mest lækkert med de lokale danske asarges. Her får du opskriften på en utrolig nem grov tærtebund med asparges og spinat, som er perfekt til frokostbordet eller middagsbordet.

Du kan sagtens bruge denne opskrift året rundt, men du skal nok erstattet grøntsagerne så de passer til årstiden. Du kan fx lave dem med broccoli, rødløg og tomat, hytteost og bønner eller bacon og bønner, som både kan være friske og frosne. Et hit kan også være friske ærte. Når vi nærmer os efteråret så kan kål også bruges – mulighederne er mange!

Aspargestærte: Opskrift på grov tærte med asparges og fetaost

Ret: Hovedret
Køkken: dansk
Keyword: Asparges, Aspargestærte, Grov tærte, Tærte
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 personer

Her får du en utrolig nem og lækker opskrift på en grov tærte med asparges og fetaost, som er et perfekt supplement til frokostbordet hele året rundt!

Udskriv

Ingredienser

Grov tærtebund

  • 100 gram fuldkornshvedemel
  • 200 gram hvedemel
  • 1,5 dl skyr
  • 4 spsk ekstra jomfru olivenolie
  • ½ tsk salt

Tærtefyld

  • 1 bundt asparges
  • 300 gram spinat
  • 150 gram feta ost
  • 4 sammen piskede æg
  • Salt og peber

Sådan gør du

Grov tærtebund

  1. Tænd din ovn på 200 grader (almindelig). Dejen passer til et fad på 30 cm.
  2. Bland det hele grundigt sammen. Enten på et pinligt rent køkkenbord eller i en skål.
  3. Dejen bliver lidt klistret, hvilket er okay.
  4. Rul dejen ud så rund som mulig.
  5. Hvis du bruger et almindeligt tærte fad skal du smøre det grundigt.
  6. Læg nu dejen ned og pres den grundigt ud i hjørnerne. Skær den evt. overskydende dej af.
  7. Prik nu 10 gange med en gaffel i bunden.
  8. Bag den nu i 10 min.

Tærtefyld

  1. Knæk dine asparges og skyl spinaten grundigt, tør den efterfølgende i et rent viskestykke eller slyng det.
  2. Det duer ikke med for meget vand i tærten.
  3. Piske æggene sammen med salt.
  4. Start med lidt æg, så spinat og asparges (gem hovederne til toppen).
  5. Smuldr så feta over og tilsæt det sidste æg.
  6. Slut af med aspargeshovederne og giv det en omgang friskkværnet peber.
  7. Den skal bage yderligere 15 min.
Årtidens grønt…
Så er der lækker tærte med asparges, spinat og feta…

Håber det har givet inspiration til en lækker spise med årstiden grønt…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar