Gå til opskrift

Det er næsten halloween, og i denne weekend er der rigtig mange, som laver masser af uhygge med pyntning af hjemmet med græskar, zombier, skeletter og andet, som minder os om uhygge. Selv er jeg typen, som går all-in på udklædning, pynt og gerne også en tur rundt i byen for at “rasle”. Denne kage passer perfekt til 31/10, hvor halloween falder. Sophia har bagt den ud fra en mazarinbund og givet den en lækker smørcreme, som hun har givet godt med grøn frugtfarve, håber du synes om opskriften…

Denne opskrift er utrolig enkel, og én jeg ofte bruger. Faktisk er det min mor, som jeg har den fra. Hun er lærer i bl.a. madkundskab og har utrolig godt styr på at bage og lave mad. Jeg laver en mazarinbund, som er grunden til, at kagen bliver så god. Hvis du vil lave den med marcipan er det endnu nemmere, så skal du nemlig bruge langt færre ingredienser. Jeg har lagt begge ind i artiklen her.

Halloween Tema: Sophias uhyggelige mazarinkage uden marcipan

Her får du opskrift på nem mazarinkage både med og uden marcipan i "Halloween"-tema. Videre er der opskrift på en lækker smørcreme, som du kan tilsætte farve.

Ret Dessert, Kage
Keyword Halloween, Halloween Kage, Mazarinkage, Mazarinkage med marcipan, Mazarinkage uden marcipan
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 39 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 8 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Mazarinkage med marcipan

  • 200 gram marcipan
  • 200 gram sukker
  • 200 gram smør + lidt ekstra til at smøre formen.
  • 3 stk. æg
  • 50 gram mel

Mazarinkage uden marcipan

  • 200 g smør + lidt ekstra til at smøre formen.
  • 225 g sukker
  • 2 stk. æg
  • 2 tsk mandelessens
  • 150 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver

“Giftfarvet smørcreme”

  • 150 gram smør.
  • 150 gram flormelis
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1-2 tsk grøn frugtfarve

Sådan gør du

Mazarinkage med marcipan

  1. Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
  2. Tag smørret ud af køleskabet.
  3. Pisk smør og sukker luftigt.
  4. Mærk efter med fingrene, hvis du kan mærke sukkerkornene, så skal du blive ved med at piske.
  5. Tilsæt nu marcipan som du smuldrer deri.

  6. Tilsæt nu æggene.

  7. Tilsæt melet som du sigter deri.
  8. Smør en passende form grundigt, hæld dejen deri og bag kagen i 40 min.

Mazarinkage uden marcipan

  1. Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
  2. Tag smørret ud af køleskabet.
  3. Pisk smør og sukker luftigt.
  4. Mærk efter med fingrene, hvis du kan mærke sukkerkornene, så skal du blive ved med at piske.
  5. Tilsæt nu mandelessensen sammen med æggene.

  6. Tilsæt melet og bagepulver som du sigter deri.
  7. Smør en passende form grundigt, hæld dejen deri og bag kagen i 40 min.

“Giftfarvet smørcreme”

  1. Pisk smør, flormelis og vaniljesukker grundigt sammen til det er glat.
  2. Tilsæt grøn frugtfarve til den opnår den farve, du ønsker.

  3. Smør cremen udover kagen.

Halloween Tema: Sophias uhyggelige mazarinkage uden marcipan
Kagen kan også laves “giftig” indeni ved at tilføje frugtfarve…
Halloween Tema: Sophias uhyggelige mazarinkage uden marcipan
Spred smørcremen udover kagen og sæt den på køl indtil servering…
Halloween Tema: Sophias uhyggelige mazarinkage uden marcipan
Engangssprøjter kan købes på apotektet og fyldes med vand og frugtfarve…

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift